Ny banebrydende forskning får lamme aber til at gå igen

Et nyt forskningsprojekt i Schweiz har givet delvist lamme aber førligheden tilbage. Teknologien kan på sigt overføres til mennesker.

Forskere i Schweiz har i et nyt banebrydende forsøg fået delvist lamme aber med rygmarvsskader til at gå igen. Det succesfulde projekt giver håb om, at også mennesker med rygmarvsskader måske igen kan gå en dag.

Aberne har lært at gå igen med en chip, der er blevet opereret ind i hjernen, der derfra sender signaler til kroppens lemmer. Elektronik har dermed erstattet beskadigede nervetråde. 

Mads Jochumsen er adjunkt på Center for Sanse-Motorisk Interaktion, der hører under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Og han er imponeret over forskningsresultatet:

- Det er meget banebrydende. At genskabe noget så komplekst som gangfunktionen er utroligt imponerende, siger Mads Jochumsen.

Chip i hjernen sender signaler

Når aber eller mennesker skal bevæge sig, sender hjernen signaler ned gennem rygmarven ud til vores ben. Men kommer der et brud på rygsøjlen, kan signalerne risikere at blive stoppet, hvilket giver lammelse.

Forsøget i Schweiz viser dog, at bruddet kan omgås ved at springe det over elektronisk. En chip i hjernen læser signalerne og sender dem via en computer videre til en modtager, der gendanner forbindelsen. På den måde har de to aber fra forsøget fået førligheden i benene tilbage.

Den ene kunne allerede gå efter seks dage. Den anden efter to uger. 

- Da vi så benet bevæge sig, var mit hold helt oppe at køre, siger Grégoire Courtine, der er en af forskerne bag det schweiziske forsøg.

En chip i hjernen har elektronisk forbindelse til en modtager. På den måde omgås den beskadigede ryg.
En chip i hjernen har elektronisk forbindelse til en modtager. På den måde omgås den beskadigede ryg. Foto: TV 2

Kan muligvis overføres til mennesker

Her hjemme får mellem 130 og 160 personer årligt en rygmarvsskade, og på verdensplan er det tal mellem en kvart og en halv million.

En del af de patienter vil kunne hjælpes, hvis det lykkes at overføre teknologien til mennesker.

- Det vil betyde, at der er rigtig mange patienter, der vil kunne få gangfunktionen tilbage, og det vil forbedre deres livskvalitet betydeligt, siger Mads Jochumsen.

Han forventer, at teknologien vil kunne overføres til mennesker om cirka 20 år, men der er fortsat visse udfordringer, der ikke er overvundet.

- Selvom aber og mennesker minder meget om hinanden, så er der den forskel, at vi mennesker går på to ben, og aber går på alle fire. Balanceevnen er ikke genskabt med det her projekt.