Kommune vil nu lære børn at begå sig socialt: Forældrene kan ikke finde ud af det

Danske skolebørn har svært ved at omgås, mener kommune, som har indført undervisning i social adfærd. Problemet er blandt andet fraværende forældre.

Tonsvis af e-mails. Billeder til instagram-profilen. Tv-serier og spil, der kører på iPads.

Den generation, som i høj grad gør brug af den moderne teknologi, har fået børn. Men med hovedet begravet i deres smartphones, glemmer de ofte at lære deres børn om almen social adfærd. Hvordan de skal tolke andre menneskers kropssprog, og hvordan de håndterer konflikter. 

Der er sket en glidning i, hvordan vores børn indgår i et fællesskab,

Mette Løvbjerg, skoleleder i Faxe kommune

Det mener Faxe Kommune, som nu har taget sagen i egen hånd og indført undervisning i social adfærd. Undervisningen startede som et forsøg, men nu har byrådet i kommunen vedtaget materialet som en del af årets læseplan på alle skoler. 

- Der er sket en glidning i, hvordan vores børn indgår i et fællesskab, siger Mette Løvbjerg, skoleleder i Faxe kommune. Hun er en af initiativtagerne bag projektet. 

Socialfaget, også kaldet social læring, skal øge børns sociale kompetencer og forståelse af deres følelser. Det foregår i 2. klasse og 6. klasse.

Og hvorfor det netop er disse klassetrin, er der en særlig grund til, fortæller Mette Løvbjerg. 

Cecilie Dahlberg og Nikolaj Lassen fra 2. klasse fortæller om social læring.

- Vi vil gerne lære børnene de sociale kompetencer så tidligt som muligt. Undervisningsmaterialet kræver dog, at børnene er i stand til at læse, og derfor er det ideelt at bruge i 2. klasse. Derudover er børnene i 6. klasse tæt på puberteten, hvor de er mere usikre på sig selv og har sværere ved at indgå i sociale sammenhænge. 

Oprindeligt brugt til børn med autisme

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af de to specialpædagoger Jane Sterup og Elina Sommer. Oprindeligt blev det udviklet til børn med særlige behov som autisme og ADHD, fortæller Jane Sterup. 

- Vi valgte herefter at afprøve materialet på en 6. klasse, som fungerede dårligt socialt. Efter et længere forløb kunne vi se, at klassen forandrede sig, og eleverne blev bedre til at acceptere hinanden. Derfor valgte vi at udvide projektet, siger hun og fortsætter: 

Børnene har ikke lært den almene sociale adfærd at kende i hjemmet. Ofte fordi forældrene er mere optagede af telefonen.

Jane Sterup, specialpædagog i Faxe kommune

- Generelt kan vi se, at indskolingen sejler mere og mere. Der er børn, som ikke kan koncentrere sig i længere tid ad gangen, og børn som er meget fokuserede på sig selv. De har simpelthen svært ved at indgå i et fællesskab, siger hun. 

I socialfaget lærer børnene i Faxe Kommune at aflæse hinandens følelser og kropssprog. Jane Sterup mener, at en stor del af børnenes sociale adfærd går tabt i den moderne, travle hverdag. Hvor vi før satte os ned og spillede brætspil om aftenen og blandt andet lærte børnene at vente på, at det blev deres tur, bliver hverdagen i dag overfyldt med e-mails, computerspil og tv-serier. 

- Børnene har ikke lært den almene sociale adfærd at kende i hjemmet. Ofte fordi forældrene er mere optagede af telefonen. Det betyder, at en stor del af den almene kontakt, hvor man for eksempel lærer at afkode hinandens ansigtsmimik, går tabt, siger Jane Sterup, som dog også peger på, at der er en tendens til, at nutidens børn skal lære mere og hurtigere, end de tidligere generationer har gjort:  

- Landets vuggestuer og børnehaver har alt for travlt med at nå en masse mål. I dag skal børnene allerede kunne tal og bogstaver, inden de kommer i skole. Og det er med til at give nogle sociale problemer på længere sigt. 

Generelt problem 

Faxe Kommunes undervisning i social adfærd bakkes op af Dansk Lærerforening, som også oplever, at flere og flere skoler beretter om børn med sociale vanskeligheder. 

- Det er ikke noget, vi har lavet statistik på, men vi får rigtig mange beretninger om børn, som starter i skole uden at have de sociale kompetencer, de havde før i tiden, siger formand for det uddannelsespolitiske udvalg i Dansk Lærerforening, Bjørn Hansen. 

Vi så hellere, at de sociale relationer blev en del af de eksisterende fag. Her gør lærerne allerede et stort stykke arbejde for at inkludere det i undervisningen og lære børnene at samarbejde.

Bjørn Hansen, formand for det uddannelsespolitiske udvalg i Dansk Lærerforening

Han mener, at det både skyldes mindre opmærksomhed fra forældrene i en travl hverdag samt børnehavernes stigende fokus på allerede at undervise de mindste børn i tal og bogstaver.

- Det tager noget af tiden fra de sociale kompetencer, som de ellers ville udvikle i institutionerne, og hvis forældrene samtidig er fraværende, hjælper det ikke ligefrem på problemet. 

 Foreningen har dog ikke planer om at opfordre andre kommuner til at gøre brug af samme undervisningsform som Faxe Kommune. 

- Vi så hellere, at de sociale relationer blev en del af de eksisterende fag. Her gør lærerne allerede et stort stykke arbejde for at inkludere det i undervisningen og lære børnene at samarbejde. Men hvis der så er klasser, som halter gevaldigt bagud socialt, kan det blive svært at nå som undervisningen er lige nu. 

Mindre empatiske børn

At der er en generel tendens til, at danske børn klarer sig dårligere socialt end tidligere, kan forsker Camilla Mehlsen nikke genkendende til. Hun forsker i og skriver om, hvordan man bedst muligt ruster børn og unge til en tid, hvor omfanget af smart teknologi stiger. 

- I Danmark er vi meget digitale, men vi er ved at lære, at det påvirker den måde, vi ellers er sammen på. Der er en tendens til, at vi reflekterer mere over det, og vi er faktisk begyndt at skrue ned for det digitale, siger hun. 

Jo yngre man er, jo mere forstyrrer det – det er en god tommelfingerregel. Og forældrenes adfærd smitter selvfølgelig af på børnene, 

Camilla Mehlsen, forsker i børns digitale færden

Hun mener derfor ikke, at vi alene kan skyde skylden på forældres brug af teknologi. 

- Det er sindssygt svært at isolere teknologi som en enkeltstående faktor. Du kan ikke sige, at børnene er blevet mindre empatiske på grund af den digitale udvikling. Men en stor amerikansk undersøgelse viser, der er sket et fald i empatien blandt amerikanske børn, som også er store forbrugere af teknologien. Spørgsmålet er, om det er internettets skyld – det skal man nok passe på med at konkludere. Men det er interessant, at man kan se et fald på relativt kort tid, siger Camilla Mehlsen og konkluderer: 

- Men jo yngre man er, jo mere forstyrrer det – det er en god tommelfingerregel. Og forældrenes adfærd smitter selvfølgelig af på børnene.

Ikke kun negativt 

Løsningen er dog ikke, at vi som forældre lukker fuldstændig ned for brugen af den moderne teknologi. Tværtimod, fortæller Mads Middelboe Rehder som er ph.d. i pædagogisk antropologi på Aarhus Universitet. 

Han har blandt andet forsket i, hvordan børn og unge med tætte relationer til hinanden bruger sociale medier til at drage omsorg for hinanden og være en del af hinandens hverdag. Han mener derfor ikke, at man som forældre skal forbyde brugen af for eksempel smartphones for at skabe tættere relationer og social forståelse. 

- Jeg kan jo godt se, hvorfor man har brug for, at børnene er nærværende i skolen og engagerer sig i verden omkring sig. Men det er forkert at udelukke teknologien fra hjemmet i frygt for, at vores børn så ikke kan omgås socialt, siger han.

Du kan også have en masse tanker og bekymringer i hovedet, og så er du jo heller ikke tilstede. Jeg har svært ved at se, hvordan det udelukkende at teknologiens skyld,

Mads Middelboe Rehder, pædagogisk antropologi på Aarhus Universitet. 

Han tror ikke på, at man som forælder nødvendigvis bliver mere nærværende, hvis man lægger teknologien fra sig. 

- Du kan sagtens være fordybet i tanker eller bekymringer, og så er du jo ikke nærværende. Jeg har svært ved at se, hvordan det udelukkende er teknologiens skyld, siger han og slutter: 

- Der er for eksempel rigtig mange positive aspekter i brugen af sociale medier. I min forskning har jeg dokumenteret, hvordan børnene bruger det som en måde at komme tættere på hinanden, uden de fysisk er i samme rum. Vi har en opfattelse af, at rigtig kommunikation kun foregår 'face-to-face', men man kan sagtens opleve samme nærvær gennem mobile teknologier.