En milliardbombe tikker under din vandregning

16x9
I 2009 besluttede Folketinget, at vandselskaber skulle være aktieselskaber. Dermed gik de fra skattefrihed til skattepligt. Foto: PHILIPPE HUGUEN / Scanpix Denmark

Vandforbrugerne skal i strid med politikernes intentioner betale milliarder i skat for deres drikkevand.

En skjult skatteskrue trækker 25 milliarder kroner op af vandforbrugernes lommer.

Det er penge, som politikerne aldrig havde tænkt sig, at Skat skulle kradse ind. Men de ender der alligevel som konsekvens af effektiviseringen af vandsektoren.

Det er fuldkommen grotesk, at offentlige vandselskaber, som er sat i verden for at sikre godt vand til forbrugerne, får det her problem.

Leif Bæk, bestyrelsesformand

Sådan lyder kritikken fra vandsektoren, som har stævnet staten i en gigantisk skattesag.

Rammer private og virksomheder

Den berører private forbrugere og virksomheder over hele landet. I Silkeborg ventes en gennemsnitshusstand for eksempel at skulle betale 420 kroner tilbage hvert eneste år de næste 50 år.

Bestyrelsesformand Leif Bæk (V) fra Silkeborg vand kalder sagen helt hen i vejret.

- Der hænger en regning på samlet 450 millioner kroner bare over mine forbrugere. Det er fuldkommen grotesk, at offentlige vandselskaber, som er sat i verden for at sikre godt vand til forbrugerne, får det her problem, siger han.

De politiske intentioner var, at vandselskaberne ikke skulle betale mere end 100 millioner kroner om året på langt sigt. Det beløb blev overgået allerede fra 2010 - det første år under vandsektorloven.
De politiske intentioner var, at vandselskaberne ikke skulle betale mere end 100 millioner kroner om året på langt sigt. Det beløb blev overgået allerede fra 2010 - det første år under vandsektorloven. Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

- Forbrugerne får intet for de mange millioner. Vandet bliver ikke bedre af det, og vi som vandselskab bliver ikke mere effektive af det. Derfor skal vi slås for at forhindre, at denne regning ender hos forbrugerne.

Op mod 1.000 kroner om året

Det er vandsektorens hovedorganisationer enige i.

- Skal vi i stor stil betale skat via vandprisen, hænger forbrugerne i snit på en regning på 300 til 1000 kroner om året, siger direktør Carl-Emil Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva).

I et politisk ønske om at effektivisere vandsektoren besluttede Folketinget i 2009, at kommunernes vandselskaber, der står for både drikkevand og spildevand, skulle udskilles i selvstændige aktieselskaber. Det skulle sikre vandtætte skotter mellem driften af selskaberne og kontrollen med dem.

At vandværkerne gik fra skattefri kommunale selskaber til skattepligtige efter selskabsloven betød, at deres værdier skulle prissættes. Den model, Skat valgte at bruge til det, er vandselskaberne dybt uenige i. De mener, at Skats model er til profitdrevne virksomheder men uegent til vandselskaber, der ifølge loven skal hvile i sig selv og ikke må tjene penge. 

Forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) som ses på billeder har sammen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) indkaldt forligspartierne til et møde senere på måneden om sagen på baggrund af en flere gange forsinket rapport fra Skatteministeriet.
Forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) som ses på billeder har sammen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) indkaldt forligspartierne til et møde senere på måneden om sagen på baggrund af en flere gange forsinket rapport fra Skatteministeriet. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Vandsektorloven

Sagen opstod i 2009, da Folketinget som en del af vandsektorloven besluttede, at vandselskaber skulle være aktieselskaber. Dermed gik de fra skattefrihed til skattepligt efter selskabsskatteloven.

  • De politiske intentioner var, at vandselskaberne ikke skulle betale mere end 100 millioner kroner om året på langt sigt. Det beløb blev overgået allerede fra 2010 - det første år under vandsektorloven.
  • Skat beskatter nemlig vandselskaberne efter generelle skatteregler møntet på profitskabende virksomheder.
  • I modsætning dertil hviler vandselskaberne i sig selv økonomisk. Pengene til Skat skal derfor hentes hos forbrugerne.
  • Forligskredsen bag vandsektorloven har bedt Skatteministeriet om en analyse af problemet.
  • Analysen har været forsinket mange gange. Seneste bud er, at den præsenteres for forligspartierne af forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) 23. november.