Mange danskere ved det ikke: Efter denne alder er graviditet problematisk

Når det går op for folk, at de har ventet for længe, kan det få store personlige konsekvenser, advarer eksperter. Test dig selv i bunden af artiklen.

At det med alderen bliver sværere at blive gravid kommer næppe bag på nogen. Alligevel har en del danskere urealistiske forventninger om, hvornår kvinder for alvor begynder at få svært ved at blive gravide.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der har undersøgt danskere og briters viden om, hvor let det er at få børn.

De urealistiske forventninger kommer særligt til udtryk, når der spørges til, hvornår en kvinde begynder at få svært ved at blive gravid.

Fakta om fertilitet

Den gennemsnitlige dansker kvinde får sit første barn, når hun er 29,1 år.

En fødselsårgang består af omkring 55.000 børn. Ni procent er kommet til verden efter fertilitetsbehandling

For de kvinder, der er under 35 år og i fertilitetsbehandling, er der over en femårig periode 80 procent chance for at få et barn. For kvinder over 35 år er det under halvdelen, mens det for kvinder over 40 år kun er 26 procent, der har succes i løbet af fem år.

Behandlingen kan generelt kun kompensere for halvdelen af de børn man ønsker sig.

Ifølge videnskaben er 35 år et gennemsnit for, hvornår det for alvor begynder at blive problematisk for kvinder at blive gravide, men det undervurderer mange danskere og briter.

Omkring en tredjedel af mændene og en femtedel af kvinderne fra Danmark og Storbritannien tror, det først er, når en kvinde fylder 40 eller 45 år, at der kan opstå problemer.

Mange tror, at hvis man lever sundt og dyrker motion, så betyder det ikke noget med alderen. Det er desværre forkert

Kathrine Birch Petersen, daglig leder af Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning.

At så mange rammer ved siden af overrasker Ditte Vassard, der er forfatter til undersøgelsen og ph. d.-studerende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

- Det er et enormt, uventet sort hul i vores viden. Det er sådan noget, man tænker, vi godt ved noget om, men det gør vi måske ikke rigtig alligevel, for det er ikke noget, man har snakket om igennem lang tid, siger Ditte Vassard til TV 2.

Advarer om store personlige konsekvenser

Studiet har ikke undersøgt, præcist hvor mange der senere får svært ved at få børn på grund af aldersmæssige udfordringer. Men ifølge Ditte Vassard kan den manglende viden ikke undgå at få betydning.

- Uvidenhed om alderens betydning for fertiliteten og andre risikofaktorer for nedsat frugtbarhed, har den konsekvens, at nogle par får problemer med at få børn. Nogle vil få problemer med at få børn overhovedet, mens andre kan opleve problemer med at få andet eller tredje barn, siger Ditte Vassard.

I undersøgelsen svarer 89 procent af de danske deltagere, at de på et tidspunkt ønsker at få børn. Det lykkes også for de fleste, men hvis vi ikke bliver bedre til at overveje timingen, kan det få store personlige konsekvenser for de uheldige, siger Ditte Vassard.

- For nogle kan det blive en grim overraskelse, at de ikke kan blive gravide. Der er mange, som betragter det som meget centralt i deres liv at få børn. Så det er jo en stor omkostning, hvis de så finder ud af, at de har ventet for længe. Det kan vende mange ting på hovedet i tilværelsen, siger hun.

Her er faktorerne der har indflydelse på din fertilitet

Mænd kan holde kvindernes ønsker nede

Hos Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning har daglig leder, Kathrine Birch Petersen, jævnligt kontakt med mænd og kvinder, der kommer forbi for at få testet antallet af æg eller sædcelletal.

Hun mærker tydeligt, at mange ikke ved, hvordan biologien hænger sammen, og at mange bliver overraskede, når de finder ud af virkeligheden.

- Kvinder og specielt mænd har en tendens til at overvurdere deres egne evner på det reproduktive område. Og mange tror, at hvis man lever sundt og dyrker motion, så betyder det ikke noget med alderen. Det er desværre forkert, siger Kathrine Birch Petersen.

Randi Sylvest har ind til for kort tid siden tiden også arbejdet på Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning, hvor hun har interviewet mange af de mænd og kvinder, som ikke har helt styr på, hvordan biologien er skruet sammen.

Hun frygter, at den store andel af uvidende mænd kan ”trække” kvindernes ønsker om få børn tidligt ned.

- Der skal to til at få et barn i de fleste parforhold, og kvinden venter jo på, at manden er klar. Hun vil gerne have, at han også vil have de børn. Derfor venter hun, og så kan det trække ud, siger Randi Sylvest.

Undervisningen har været for dårlig

På Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning efterlyser 95 procent af de besøgende generelt mere information om emnet. At så mange mangler viden om fertilitet viser ifølge Ditte Vassard og Kathrine Birch Petersen, at seksualundervisningen ude på skolerne igennem rigtig mange år ikke har været god nok.

Det seneste år er der godt nok begyndt at komme fokus på fertilitet i undervisningen, men det er nyt, siger Kathrine Birch Petersen.

- Jeg tror, at mange er uvidende, fordi der er brugt meget tid på at informere om, hvordan man ikke bliver gravid. Man har lidt glemt at få den anden del med om, hvornår man skal have sine børn, siger Katrine Birch Petersen.

- Vi kan se, at man sandsynligvis godt kan rykke noget ved at informere mere, så det er et sted, man kan starte, tilføjer Ditte Vassard.

Der er også et personligt ansvar

Dorthe Knudsen, der er formand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, er enig i, at der har været for lidt information om alderens betydning, men at det er blevet lidt bedre på det seneste.

Hun siger, at de nuværende forældregenerationer er vokset op i et samfund, hvor der har været stort fokus på først og fremmest at få sig en uddannelse og realisere personlige drømme. Her er børn blevet skubbet lidt i baggrunden, og på den måde er det først sent gået op for mange, at alderen kan være et problem.

- Vi lever jo i et meget forkælet samfund i forhold til, at det groft sagt kan være lidt et slaraffenland, hvor vi piller ned fra hver hylde, hvad vi vil have. Og hvis der så på et tidspunkt er en hylde, vi ikke kan nå, når det passer os, så bliver vi dybt frustrerede, siger Dorthe Knudsen.

Men selvom hun mener, danskerne godt kan blive bedre oplyst, anerkender hun, at der også er et personligt ansvar.

- Vi bor og lever i en tid og i et oplyst samfund. Alle har jo adgang til internettet, hvor man kan søge uanede mængder af information om alt. Så selvfølgelig har man også et ansvar selv, siger hun.

Fup eller fakta? Test din viden om fertilitet