Striden om borrelia: Den norske historie, den danske læge - og de uenige eksperter

En norsk historie og en dansk læge har været med til at skabe myter - og selv eksperterne er uenige. Så hvad er egentlig op og ned i borrelia-striden?

Den syner ikke af meget - faktisk måler den kun et par millimeter, men det ændrer ikke på det faktum, at den potentielt er meget farlig. Og netop derfor er den blevet centrum for en masssiv strid mellem ikke bare læger og de mennesker, der på egen krop har oplevet, hvor farlig den kan være, men også mellem de personer, der i virkeligheden burde sidde med alle svarene; nemlig eksperterne.

Vi taler om flåten – den lille mide med otte ben, der ligner en bille og ikke må forveksles med insektet tægen. I modsætning til tægen lever flåten nemlig af at suge blod fra større dyr. Og mennesker.

For ofte forvilder den sig nemlig over på mennesker, hvor den kan smitte med flere farlige bakterier, herunder borrelia, som kan føre til sygdommen borreliose, der igen kan føre til alvorlig sygdom i blandt andet centralnervesystemet.

Men eksperterne har ikke alle svarene, som du kan læse mere om senere.

For først skal det understreges, at selv om der er tale om en farlig bakterie, som man skal tage alvorlig, så er det ikke alle flåter, der er bærere af borrelia-bakterier – faktisk langt fra.

Her er der størst risiko for at blive bidt af en skovflåt

Ifølge en undersøgelse af flåter i 24 danske skove foretaget af DTU Veterinærinstitut i samarbejde med Fødevarestyrelsen er nemlig kun 13,9 procent af alle skovflåter inficerede med Borrelia, ligesom der kun er to procents risiko for at blive syg, selv om man bliver bidt af en inficeret flåt.

Kortet her viser udbredelsen af bakterien Borrelia Garinii i Danmark. Her ses det blandt andet, at forekomsten er særligt høj på Bornholm og i Sønderjylland.
Kortet her viser udbredelsen af bakterien Borrelia Garinii i Danmark. Her ses det blandt andet, at forekomsten er særligt høj på Bornholm og i Sønderjylland. Foto: Veterinærinstituttet

Alt dette betyder imidlertid ikke, at uheldet ikke kan være ude …

Tysk klinik har testet flere tusinde danskere

I TV 2’s dokumentar ”Snyd eller Borrelia,” som bliver sendt torsdag klokken 20, afslører TV 2, hvordan fem raske personer bliver diagnosticeret med borrelia efter at have sendt deres blodprøver til to laboratorier i Tyskland, BCA Clinic i Augsborg og Armin Labs. Du kan allerede nu se dokumentaren på TV 2 Play:

TV 2’s testpersoner er ikke de eneste danskere, der har ladet sig teste på de to laboratorier. Mange syge danskere har nemlig efter negative tests foretaget af de danske læger og sundhedsmyndigheder ladet sig teste på blandt andet de samme to laboratorier i Tyskland. Og mange har også ladet sig behandle på blandt andet BCA Clinic i Tyskland efter at have fået konstateret borrelia på klinikkens laboratorie. Ifølge BCA Clinic har de testet flere tusinde danskere for Borrelia og behandlet omkring 800.

Hukommelsen kan, som alle ved, variere lidt

Sigurdur Skarphédinsson, overlæge

Patienterne er nemlig på trods af testresultatet fra Danmark sikre på, at deres sygdomssymptomer skyldes smitte med borrelia-bakterier – og ikke en anden alvorlig sygdom som ALS eller Parkinson, som Tabitha Nielsen og Børge Nielsen i dokumentaren er blevet diagnosticeret med af de danske læger.

 Det er kroppens immunforsvar, der skal give svarene

Der er flere måder at teste for, om en person er blevet smittet med borrealia – nogen er veldokumenterede andre er ikke. Det er for eksempel tilfældet med EliSpot-testen, som bliver benyttet på de tyske privatlaboratorier, der ejes af de tyske læger Dr. Armin Schwarzbach og Dr. Carsten Nicolaus. Ifølge mange eksperter finder EliSpot nemlig alt for mange falsk positive borrelia-smittede.

Vigtigt er det imidlertid at holde for øje, at der i dag ikke findes en test for borrelia – veldokumenteret eller ej - der er 100 procent sikker. Det er stort set alle eksperter på tværs af landegrænser enige om.

Ifølge Sigurdur Skarphédinsson, der er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, ville det bedste af alle scenarier være, hvis man kunne dyrke borrelia-bakterierne i et laboratorie. Det næstbedste er at teste for mikroorganismer i blodet, altså at finde borrelia-bakteriernes dna i det testede blod.

Ingen af delene er i dag en mulighed, men det er den tredjebedste i rækken af muligheder, nemlig at teste blodet for antistoffer mod borrelia. Det er samme metode, som man bruger i diagnosticeringen af en lang række andre sygdomme som for eksempel mononukleose (kendt som kyssesyge) og parvovirus (kendt som lussingesyge).

Flåten er en mide med otte ben og skal ikke forveksles med en tæge, der har seks ben og ligner en edderkop.
Flåten er en mide med otte ben og skal ikke forveksles med en tæge, der har seks ben og ligner en edderkop. Foto: TV 2

- Når man kigger på antistoffer mod bakterier, så sker det ved, at man spørger sit eget immunforsvar: Kan du huske, at du er stødt på sådan en, som den her, på et eller andet tidspunkt, siger Sigurdur Skarphédinsson.

Test bruges også til kyssesyge

På den baggrund er de to mest anvendte metoder blandt sundhedsmyndighederne i Europa og USA den såkaldte ELISA-test og Western Blot. Begge metoder tester blodet for forskellige antistoffer mod borrelia.

ELISA-testen bruges blandt andet også til at diagnosticere kyssesyge og lussingesyge og er – ligesom Western Blot - ikke udviklet til specifikt at diagnosticere borrelia, men bruges i mange sammenhænge indenfor forskning, sundhed, industri, fødevarer og landbrug med mere.

Den overordnede svaghed ved begge test er, at ingen af dem er 100 procent sikre, når det gælder borrelia. Ifølge Sigurdur Skarphédinsson vil 50 procent med ELISA-testen teste negativt for borrelia kort efter smitte med bakterierne, selv hvis de havde et af de mest sikre tegn på en borrelia-infektion: Den røde ring.

Det skyldes den simple årsag, at kroppen endnu ikke har dannet nok antistoffer til, at nogen af de eksisterende testmetoder ville kunne påvise en borrelia-infektion med sikkerhed. Usikkerheden skyldes derfor ikke teknikken, men den menneskelige biologi, siger Sigurdur Skarphédinsson:

- Hukommelse kan, som alle ved, variere lidt, så der kan være falsk positive resultater (personer testes positiv for borrelia uden at have bakterierne, red.), ligesom vi også kan opleve falsk negative (personer testes negativ for borrelia, men er smittede, red.). Det er fordi, det er vores egen neurologiske hukommelse, vi spørger.

Den karakteristiske røde ring efter bid fra en inficeret skovflåt. Det er dog ikke alle, der får den røde ring.
Den karakteristiske røde ring efter bid fra en inficeret skovflåt. Det er dog ikke alle, der får den røde ring. Foto: Statens Serum Institut

Og netop af den grund skal diagnosen borreliose ifølge Ram Dessau, der er overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus, stilles ved en kombination af en klinisk undersøgelse af symptomerne hos egen læge og en test:

- Borrelia-diagnosen stilles ud fra den samlede vurdering af sygehistorie, kliniske fund og en vifte af forskellige laboratorieanalyser og ikke udelukkende på baggrund af en Elisa-test, forklarer han.

Så langt så godt, MEN…

Tyske læger er uenige med de danske læger

Andre læger har en anden opfattelse af ELISA-testen, herunder Armin Schwarzbach, Carsten Nicolaus fra BCA Clinic i Tyskland samt en gruppe læger i sammenslutningen International Lyme and Associated Diseases Society (ILADS).

Lægen Carsten Nicolaus fra den tyske privatklinik BCA Carsten Nicolaus
Lægen Carsten Nicolaus fra den tyske privatklinik BCA Carsten Nicolaus Foto: TV 2
Dr. Armin Schwarzbach er tidligere medejer af BCA Clinic og nuværende ejer af ArminLabs.
Dr. Armin Schwarzbach er tidligere medejer af BCA Clinic og nuværende ejer af ArminLabs. Foto: TV 2
Dr. Yusuf Günes, der ved hjælp af en dråbe blod og et mikroskop påviser borrelia-bakterier i Poul Erik Skammelsens blod
Dr. Yusuf Günes, der ved hjælp af en dråbe blod og et mikroskop påviser borrelia-bakterier i Poul Erik Skammelsens blod Foto: TV 2

For mens mange af de førende eksperter i verden er enige om, at EliSpot-testen finder en alt for stor gruppe falsk positive borrelia-smittede, sværger især ILADS-læger til EliSpot-metoden, fordi de mener, at ELISA-testen finder en alt for stor gruppe falsk negative. Det sker uagtet, at EliSpot ikke er internationalt anerkendt eller dokumenteret rent videnskabeligt, når det gælder diagnosticering af borrelia.

Og her kommer den anden testmetode Western Blot på banen. Western Blot er nemlig både af kritikere af ELISA-testen herhjemme, men også i udlandet, i årevis blevet fremført som værende en bedre test end ELISA-testen, når det gælder diagnosticeringen af borreliose.

Mange lande bruger to test til borrelia-diagnose

Herhjemme bliver det især af patientgrupper fremført, at sundhedsmyndighederne i mange andre lande bruger både ELISA- og Western Blot-testen til at diagnosticere borreliose.

TV 2 har med hjælp fra Ram Dessau forsøgt at kortlægge, hvilke europæiske lande der bruger hvilken test, og det er rigtigt, at sundhedsmyndighederne i lande som Tyskland, Holland, England og Frankrig bruger ”to trins”-metoden.

Metoden er ikke særlig velundersøgt eller -dokumenteret

Ram Dessau, overlæge

Det vil sige, at man udover ELISA-testen også bruger en immunoblot (en test for flere specifikke proteiner, red.) ofte en såkaldt Western blot, for - ifølge Ram Dessau - at nedsætte antallet af falsk positive, men den bliver ikke brugt til at nedsætte antallet af falsk negative. Hvis Western Blot blev indført i Danmark, ville det, ifølge Ram Dessau, betyde, at færre ville blive diagnosticeret med borrelia.

 Af samme grund er to trins-metoden ikke standardtest i alle lande, men en anbefaling, hvis ELISA-testen har givet et positivt udfald.

Uenighed blandt selv de danske eksperter

Ingen af delene er dog tilfældet i Danmark, Norge og Sverige. Og det skyldes flere årsager, forklarer Ram Dessau – blandt andet er anbefalingen med to trins-metoden en ældre anbefaling, lyder det:

- Og metoden er ikke særlig velundersøgt eller –dokumenteret, ligesom en nylig systematisk gennemgang af litteraturen vedrørende europæiske data ikke har fundet, at to trins-metoden var mere præcis i forhold til kun at bruge en test.

Men selv blandt de danske læger er der uenighed, for mens både Jens Lundgren, der er overlæge på Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme, og Sigurdur Skarphédinsson fremhæver, at ELISA-testen ikke er skudsikker, så fremhæver Ram Dessau, at de nyere ELISA-metoder har en høj nøjagtighed på 100 procent, når det gælder en borrelia-infektion efter seks til otte uger:

- Derfor diskuteres det også i de lande, der bruger to trins-metoden, om to trins-metoden skal bruges fremover, siger han.

Børge Nielsen er en af de danskere, der har fået behandling mod borrelia på tyske privatklinikker. Efterfølgende fik han en diagnose med Parkinson i Danmark
Børge Nielsen er en af de danskere, der har fået behandling mod borrelia på tyske privatklinikker. Efterfølgende fik han en diagnose med Parkinson i Danmark Foto: TV 2
Tabitha Nielsen er fortsat i behandling for borreliose på den tyske klinik BCA. Hun blev i Danmark diagnosticeret med ALS
Tabitha Nielsen er fortsat i behandling for borreliose på den tyske klinik BCA. Hun blev i Danmark diagnosticeret med ALS Foto: TV 2
Karina Lykke er mor til treårige Elvira, der af den tyske klinik blev sat i antibiotikakur i måneder. Elvira er blevet diagnosticeret og behandlet for borrelia i Danmark, men forsatte med at have symptomer på det, som hendes mor tror er borrelia.
Karina Lykke er mor til treårige Elvira, der af den tyske klinik blev sat i antibiotikakur i måneder. Elvira er blevet diagnosticeret og behandlet for borrelia i Danmark, men forsatte med at have symptomer på det, som hendes mor tror er borrelia. Foto: TV 2

På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bruger de nye ELISA-metoder, lyder svaret:

- Danmark var det første land til at udvikle og introducere effektive ELISA-metoder, derfor var der ikke brug for at introducere to trins-metoden i Danmark. Danmark er et foregangsland, og vi kommer næppe til at se revolutionerende nye tests, da det er biologien og ikke teknikken, der sætter begrænsningerne.

Han påpeger desuden, at for eksempel Western Blot slet ikke er godkendt til at blive brugt som første trin i to trins-metoden, da den ikke er dokumenteret til dette og, ifølge Ram Dessau, giver for mange falsk positive, hvis den bliver brugt alene.

Men hvorfor er så mange danskere alligevel overbevist om, at de – trods en negativ ELISA-test – har borreliose? Og hvorfor er der blandt danske patienter massiv kritik af det, der af kritikkere i Danmark kaldes den danske testmetode ELISA?

I dokumentaren ”Snyd eller Borrelia” forklarer Børge Nielsen, Tabitha Nielsen og moderen til den treårige Elvira Lykke, der alle har været – og for Tabitha Nielsens vedkommende stadig er - i behandling på de tyske privatklinikker, hvorfor de tog til Tyskland for at få behandling.

Dansk læge udviklede test - men oplyste ikke om økonomiske interesser

Kritikken af ”den danske metode” bunder blandt andet i, at den danske overlæge på Rigshospitalet Klaus Hansen, der er en af de førende danske eksperter på området, har været med til at udvikle den ELISA-test, som han samtidig i 2006 har anbefalet Sundhedsstyrelsen at bruge fremfor den anden test, Western blot.

Samme konklusion fremgår af den såkaldte klaringsrapport i 2006, som Klaus Hansen er medfatter på. Han er blevet kritiseret for, at han ikke havde oplyst, at han har økonomiske interesser, idet han fik – og stadig får - royalties for den pågældende ELISA-test. Det er siden blevet tilføjet rapporten.

Jens Lundgren er overlæge på Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme
Jens Lundgren er overlæge på Rigshospitalet og professor i infektionssygdomme Foto: TV 2
Sigurdur Skarphédinsson er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital.
Sigurdur Skarphédinsson er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital. Foto: TV 2
Ram Dessau er overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus
Ram Dessau er overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus Foto: TV 2

Klaus Hansen oplyser til TV 2, at han i 2015 tjente i ”omegnen af 60.000 kroner på royalties fra ELISA-testen” IDEIA produceret af Oxoid – tallet gælder både blodprøve- og spinaltest. Han tilføjer, at størstedelen af beløbet på cirka 60.000 kroner stammer fra salg i udlandet.

Klaus Hansen har over for TV 2 ikke ønsket at dokumentere sin indtjening.

12 procent bliver testet med Klaus Hansens ELISA-test

Det er imidlertid vigtigt at holde for øje, at der er flere varianter af ELISA-testen, hvoraf mindst tre bliver brugt til at teste for borrelia i Danmark. Det gælder Enzygnost produceret af Siemens, Liaison produceret af Diasorin og IDEIA produceret af Oxoid, men udviklet af Klaus Hansen.

TV 2 har derudover foretaget en rundspørge til landets fem regioner for at få opklaret, hvilke ELISA-test, der bliver brugt i Danmark. Resultaterne kan du se nedenfor – der bliver brugt flere forskellige test i hele landet. Kun på Slagelse Sygehus bliver blodprøver taget med den ELISA-test, som i sin tid er udviklet af Klaus Hansen.

Sygehuse bruger forskellige ELISA-test

I alt er der blevet taget 34.462 blodprøve-test for borrelia i 2015 – 12 procent af disse blev på Slagelse Sygehus taget med ELISA-testen IDEIA produceret af Oxoid. Til gengæld er ELISA-testen IDEIA blevet brugt til samtlige af de rygmarvsprøver for borrelia, der blev taget på alle landets sygehuse i 2015.

For at gøre forvirringen total - dansk læge nævner anden test som bedre ...

Men hvordan hænger det så sammen med, at overlæge og afdelingschef for infektionsepidemiologi ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, i en artikel om borrelia i Information i 2010 blev citeret for at sige, at Western Blot er den bedste testmetode?

TV 2 har talt med Kåre Mølbak, og han afviser i dag, at han i 2010 er citeret korrekt.

Hvordan kan vi fortsætte med sådan en vildfarelse?

Christian Perronne, fransk professor

Både Western Blot og ELISA bruges i mange sammenhænge, herunder også i forskningsøjemed, og er ikke udviklet specifikt til at teste det menneskelige blod for antistoffer mod borrelia.

Ifølge Kåre Mølbak gik hans svar dengang på, at Western Blot i forskningsøjemed i bred forstand ofte var en bedre test end ELISA.

Så vil jeg gerne spørge dig igen: Hvilken test er den bedste i forhold til at diagnosticere en infektion med borrealia:

- ELISA-metoden – i hvert fald den (variant af ELISA, red.), vi bruger i Danmark – er den bedste, lyder svaret.

Det er en fransk professor dog langt fra enig i.

Udenlandske eksperter kritiserer også ELISA-metoden

I juli kom den franske professor og chef for afdelingen for infektionsepidemiologi på Universitetshospitalet Raymond-Poincaré i Garches i Frankrig, Christian Perronne, sammen med 100 andre franske læger med et opråb til den franske sundhedsminister i det ugentlige og anerkendte franske magasin L’Obs.

Har skovflået først bidt sig fast, så brug en speciel flåttang, en pincet eller lignende. Smør, olie og at brænde flåten af virker ikke, siger lægerne
Har skovflået først bidt sig fast, så brug en speciel flåttang, en pincet eller lignende. Smør, olie og at brænde flåten af virker ikke, siger lægerne Foto: Shutterstock / Shutterstock

Ifølge Christian Perronne er antallet af borrelia-inficerede nemlig eksploderet i en sådan grad, at det ifølge ham tangerer en fransk sundhedsskandale.

Det skyldes, at myndighederne - ifølge ham - har lukket øjnene for de i hans øjne ineffektive diagnose-metoder, når det gælder patienter, der trods endt antibiotika-behandling og efterfølgende negativ ELISA-test viser symptomer på vedvarende borrelia-infektion. Det, som han kalder kronisk Lyme sygdom, som en borrelia-infektion bliver kaldt i udlandet.

- Centeret for borreliose i Strasbourg i Frankrig siger, at denne test er 100 procent korrekt, mens alle udgivelser viser det modsatte. Hvordan kan vi fortsætte med en sådan vildfarelse? Især, da det for lang tid siden er bevist – det blev offentliggjort i store videnskabelige tidsskrifter - at serologi (test, der anvendes til at påvise antistoffer i blodet, red.) kan være negativ på trods af tilstedeværelsen af bakterien borrelia, siger Christian Peronne ifølge L’Obs.

Overlæge Jens Lundgren og øvrige infektionslæger kender til kritikken af ELISA-testen - og ved, at den fylder meget i debatten

Han fremhæver, at det i Frankrig ikke er tilladt for franske læger at følge op på en negativ ELISA-test med ”en mere specifik test, som Western Blot,” selv hvis patienterne har tydelige kliniske tegn på borreliose.

Opfordrer til international debat og omfattende forskning

Christian Perronne er desuden sammen med professorer på universiteter og hospitaler i Belgien (Liesbeth Borgermans), Israel (Ran Balicer), Kroatien (Ozren Polasek) og Skotland (Valerie Obsomer) medforfatter på en leder i BMJ – British Medical Journal, der er et af de ældste lægetidsskrifter i verden.

Meget få læger har efter min erfaring nok viden om Lyme sygdom

Liesbeth Borgermans, professor

I artiklen stiller de fem professorer spørgsmålstegn ved, om det er tid til en ny fremgangsmåde, når det gælder diagnosticeringen af borreliose:

- Når det bliver behandlet på et tidligt stadie med en forholdsmæssig kort periode med antibiotika, har de fleste patienter et godt udfald. Men de to standardtest for Lyme er unøjagtige i de tidlige stadier (…) Patienter med de senere stadier af sygdommen bliver også let afvist (af læger, red.), fordi de to testmetoder mangler sensitivitet og ikke kan skelne mellem nuværende og tidligere infektion, skriver de fire eksperter i lederen i BMJ.

De understreger alle, at det er nødvendigt med en international debat om borrelia-infektion - og at debatten skal ledsages af omfattende forskning med fokus på de nyeste biologiske teknikker.

- Det er en af de største misforståelser

Liesbeth Borgermans, der er professor ved afdelingen for familier og kronisk pleje ved det medicinske fakultet på Vrije Universitet i Bruxelles i Belgien, skriver i en mail til TV 2, at ”ELISA-testen helt sikkert ikke er pålidelig” i forhold til at opdage Lyme sygdom.

Ifølge den danske ekspert i infektionssygdomme Jens Lundgren kan man ikke se borrelia-bakterier i en dråbe blod

Hun fremhæver, at de to testmetoder – både ELISA og Western Blot - tilsammen giver bedre resultater, end de to tests gør hver for sig, men at sikkerheden stadig ikke er 100 procent.

- Det betyder, at det ikke udelukker en borrelia-diagnose, når en person bliver testet negativ med enten ELISA og/eller Western Blot. Det er en af de største misforståelse i forhold til diagnosticeringen af Lyme sygdom, skriver professoren og fortsætter:

- Meget få læger (både praktiserende og specialister i infektionssygdomme) i Europa har efter min erfaring nok viden om Lyme sygdom. Lyme sygdom får meget lidt opmærksom i medicinuddannelsen, og det virker som om kun få læger har tilstrækkelig viden om den seneste videnskab. Det sidste er et kæmpe problem i den nuværende videnskabelige debat og skaber nogle gange unødige kontroverser.

- Nyeste forskning kan måske give en forklaring

Den nyeste forskning peger ifølge Lisbeth Borgermans på, at borrelia-bakterier skaber en såkaldt biofilm (bakterierne formerer sig og danner et fællesskab, der virker som en slags fæstning, red.). Det giver ifølge hende muligvis forklaringen på, hvorfor borrelia-bakterier, hvis de ikke bliver behandlet i det tidligere stadie, er meget modstandsdygtige over for antibiotika.

Det er grundlærdom på medicinstudiet

Ram Dessau

Direkte adspurgt afviser hun desuden, at hun selv eller hendes fire medskribenter er medlemmer af ILADS.

- Personligt vil jeg altid afvise at blive medlem af både ILADS og IDSA (Infectious Diseases Society of America, red.), da det vil ødelægge min egen uafhængige forskning af Lyme sygdom, skriver Lisbeth Borgermans.

Dansk ekspert: Det er vås

Ram Dessau – der er bekendt med de to artikler - er ikke enig med de pågældende eksperter og kalder deres argumentation ”fagligt mangelfuld og usammenhængende.”

- Jeg kan ikke finde nogen faglig velbegrundet argumentation, og jeg mener, der er mangel på grundlæggende naturvidenskabelig forståelse af sygdomsprocesser.

Ifølge ham er ELISA-teknikken meget følsom, har en høj nøjagtighed, ligesom teknikken bruges ”vidt og bredt,” lyder det.

- Vores immunsystem er meget følsomt og reagerer på indtrængende mikroorganismer. Og borrelia-infektion udløser et klart immunsvar. Når man har en borrelia-infektion danner kroppen antistoffer, som kan måles i løbet af få uger og højst 6-8 uger efter, sygdommen er begyndt.

Han påpeger samtidig, at Lyme sygdom er almindelig lærebogsstof på linje med alle andre infektionssygdomme.

- Det er grundlærdom på medicinstudiet, og det er vås, at læger ikke er bekendt med den seneste evidens.

Han afviser desuden slet og ret påstande om særlige former for kronisk Lyme sygdom, som ifølge ham heller ikke bliver underbygget rent videnskabeligt.

Patienter får antibiotika-behandlinger i måneder

Både ILADS, IDSA og de tyske klinikker bliver desuden kritiseret internationalt for at give alt for at give alt for lange og hårde antibiotikabehandlinger til de patienter, som ifølge deres tests har en borrelia-infektion. Nogle får behandlinger, der varer i flere måneder, sådan som det er tilfældet med tre-årige Elvira Lykke i TV 2’s dokumentar.

Det er et svindelnummer - snyd og bedrag

Jens Lundgren, overlæge

Behandlingsmetoden får også en hård medfart af 14 læger fra blandt andet de prestigefyldte universiteter Harvard og Yale i USA i det anerkendte og prestigefyldte britiske medicintidsskrift The Lancet, hvor der direkte bliver advaret om, at de alternative og udokumenterede metoder udgør en trussel mod den offentlige sundhed.

- Også i Europa er der et stigende pres til at sanktionere grupper som de tyske og hollandske borrelioseforeninger (German Borreliosis Society og Dutch Lyme Association) for at anbefale lange antibiotikakure til patienter uden troværdige beviser for Lyme Sygdom, skriver lægerne i en artikel i The Lancet fra 2011.

Samtidig er det ikke videnskabelig bevist at lange antibiotikabehandlinger har en større effekt end korte behandlinger.

Lægerne fremhæver også i artiklen, at adskillige læger, der er medlemmer af ILADS – både tidligere og nuværende medlemmer – af nationale lægeforeninger blevet frataget retten til at virke som læge, ligesom andre har fået påtaler fra retsinstanser for alternative behandlingsformer for borreliose.

Derudover har den norske Helsestyrelse - de norske sundhedsmyndigheder - frataget en læge hans autorisation og lukket en borreliaklinik  i Oslo i 2013 for at udskrive antibiotika i strid med de norske regler.

Overlæge Jens Lundgren og de øvrige eksperter, som TV 2 har talt med, finder antibiotikabehandlinger på måneder meget problematisk

Også de danske læger Jens Lundgren, Ram Dessau og Sigurdur Skarphédinsson stiller sig både kritiske og bekymrede i forhold til de lange antibiotikabehandlinger. I Danmark behandles borrelia-patienter med antibiotika i to uger og i tilfælde af en særlig aggressiv infektion i yderligere en uge eller to uger, herunder også muligvis intravenøst.

Ifølge lægerne i The Lancet er de internationale anbefalinger antibiotikabehandlinger på mellem 10 og 28 dage.

De flere måneder lange behandlinger med antibiotika er imidlertid ikke det eneste, der møder voldsom kritik.

Det startede med en berømt historie fra Norge ...

For der bliver også brugt en anden metode på nogle privatklinikker til at teste for borrelia.

Metoden bliver kaldt for mørkefelts mikroskopi, men heller ikke denne metode er videnskabelig funderet, og mange eksperter afviser den direkte som brugbar til at diagnosticere for borrelia sådan som Dr. Yusuf Günes gør i TV 2’s dokumentar.  

Ifølge den tyske læge Dr. Yusuf Günes er denne
Ifølge den tyske læge Dr. Yusuf Günes er denne "hale" på en celle beviset på, at Poul Erik Skammelsen er smittet med borrelia Foto: TV 2

Også de to danske eksperter, Sigurdur Skarphédinsson og Jens Lundgren afviser desuden begge teknikken.

- Det et svindelnummer – det er snyd og bedrag, siger Jens Lundgren.

Han siger videre:

- Det er en berømt historie fra Norge, hvor der var nogen på universitetet i Oslo, som påstod, at de kunne gøre det her (påvise borrealia-infektion ved hjælp af mikroskopi). Det skabte jo virkelig et stort folkeligt røre – helt naturligt, fordi alle eksisterende diagnostiske test jo så ikke virkede.

Det svarer til, at man ud fra skyggen af en bil på en væg siger, at bilen er gul

Sigurdur Skarphédinsson

Han forklarer, at man derfor fra de norske myndighedernes side blev nødt til at undersøge metoden:

- Og så udarbejdede man et ordentligt videnskabeligt studie, og det viste sig at være et falsum. Det passede ikke (at man kunne påvise borrelia-infektion ved at kigge på en dråbe blod i et mikroskop, red.).

Fra Sigurdur Skarphédinsson lyder det:

- Hvis det var så nemt som bare at kigge på en dråbe blod, så havde vi faktisk allerede løst problemerne, for så ville det være nemt i samme bloddråbe at påvise borrelia-bakteriernes dna. Men det kan man ikke, siger han og fortsætter:

- Det svarer til, at man ud fra skyggen af en bil på en væg siger, at bilen er gul.  

Ifølge den danske ekspert i infektionssygdomme Jens Lundgren kan man ikke se borrelia-bakterier i en dråbe blod

Han understreger samtidig, at forskerne dyrker borrealia-bakterierne i laboratorier i forskningsøjemed.

- Derfor ved vi også, hvordan borrelia kan se ud. Og det her er ikke borrelia. Mængden af borrelia-bakterier i blodet hos mennesker er desuden så lav, at man ikke kan finde bakterierne i en dråbe blod.

 - ELISA-testen er den bedste, der findes i øjeblikket 

TV 2’s dokumentar ”Snyd eller Borrelia” mødte - allerede uger inden dokumentaren blev vist - massiv kritik fra grupper af syge danskere, der enten er blevet diagnosticeret med borrelia-infektion i udlandet efter en negativ test i Danmark, eller er overbevidste om, at deres sygdomssymptomer skyldes en infektion med borreliose.

Hvis der var andre test, så vi ville vi være lynhurtige til at tage dem i brug

Sigurdur Skarphédinsson

Sigurdur Skarphédinsson og Jens Lundgren har fuld forståelse for frustrationen hos de patienter – og at frustrationen får mange danskere til at søge til udlandet for at få en diagnose, herunder de tyske privatklinikker. Især, hvis patienterne, som det er tilfældet med for eksempel Børge Nielsen, bliver diagnosticeret med en alvorlig og dødelige sygdom.

- Men jeg frygter, at vi har patienter, som ender i en blindgyde med månedlange behandlinger for noget, de ikke fejler – når de måske fejler noget, som vi godt kan behandle og hjælpe dem hurtigt igennem, siger Sigurdur Skarphédinsson.

- Det, mener jeg, er det værste – og det mest alvorlige i forbindelse med det, som I har afsløret med jeres dokumentar.

Flåten har otte ben og er en bille - og må ikke forveksles med den harmløse tæge med seks ben, der minder om en edderkop
Flåten har otte ben og er en bille - og må ikke forveksles med den harmløse tæge med seks ben, der minder om en edderkop Foto: TV 2

Både Jens Lundgren og Sigurdur Skarphédinsson fremhæver imidlertid samtidig, at hvis de metoder, som blandt andet de tyske privatklinikker bruger til at diagnosticere en borrelia-infektion, og som TV 2 omtaler i dokumentaren, var bedre og ikke mindst videnskabeligt funderet, så ville de danske læger øjeblikkeligt begynde at bruge metoderne, lyder det blandt andet fra Sigurdur Skarphédinsson:

- Det ville da være dejligt, hvis vi havde en test, som bare altid var et sikkert ja eller nej, men sådan er det ikke. Det er et meget mere kompleks billede. Hvis der var andre test, så vi ville vi være lynhurtige til at tage dem i brug – den ville blive indført med det samme, men ELISA-testen er den bedste, der findes i øjeblikket.