Unge har altid gået i mærketøj: Her er mærkerne, der hittede, da du gik i skole

16x9
Lacoste-blusen var hot i 80'erne. Foto: BRIAN KARMARK / Scanpix Danmark

Hvis du gik i folkeskole i 80'erne har du garanteret ejet en Lacoste-poloskjorte - hvis det var i 1990'erne har du nok været iført en Ball-bluse.

For hver anden skoleelev i 8. til 9. klasse er det vigtigt at gå i mærkevarer. Det viser en rundspørge som TV 2 har sendt ud til 13 af landets største privat- og folkeskoler med deltagelse af 771 elever - og mærkevarerne er blevet en del dyrere end i for eksempel 1980'erne

Men har det ikke altid været sådan?

Da jeg var 15 år i 1993 og gik i folkeskole, var der også tøjmærker, som var et absolut ”must” som f.eks. Ball – og en kæmpe stor blå dunjakke med en grøn and (jeg kan ikke huske mærket, men det var ikke Canada Goose - måske nogen kan hjælpe?). Det var i hvert fald moden dengang på Sydsjælland i midt 90’erne – det kan være, at moden har været en anden i for eksempel Midtjylland eller Nordsjælland.

Hvilke modemærker var in, da du gik i folkeskole eller for eksempel i gymnasiet? Deltag i debatten på Nyhedernes profil på Facebook – og send meget gerne billeder af dig selv til 1234@tv2.dk i Ball-blusen, Dr. Martens-støvlerne eller andet.

Hvilket tøj gik du i, da du gik i skole? Del gerne et billede af dig selv fra din skoletid i tråden herunder.

‎Posted by TV 2 NYHEDERNE on‎ ראשון 25 ספטמבר 2016

Har du brug for lidt hjælp til, hvilke mærker og hvilken stil der generelt var in i de enkelte årtier, så bliv inspireret af nedenstående bud fra Maria Mackinney-Valentin, der er lektor på Kunstakademiets Designskole (KADK).

1970’erne præsenterede et årti med opbrud på mange områder – også i forhold til moden. Derfor starter vi først fra 1980’erne:

1980’erne

80’erne var præget af mange tendenser på samme tid, men der var en gennemgående ”preppy”-mode, som Maria Mackinney-Valentin kalder den amerikanske casual stil fra 1980’erne med Marc O’polo og Lacoste-poloskjorter.

Den karakteristiske krokodille fra Lacoste
Den karakteristiske krokodille fra Lacoste Foto: Brian Bergmann / Scanpix Denmark

Først hittede Levi's 501 og hullede bukser og derefter kom de stonewashed Ball-bukser med de tilhørende oversize store ball-bluser. Her bliver jeg dog lige nødt til at understrege, at Ball-bluserne – sådan som jeg husker det – først kom til f.eks. Sydsjælland i starten af 1990’erne. Jeg kan nemlig huske, at man også sendte breve til selve virksomheden for at få Ball-klistermærker, som man kunne klistre på skoletasken.

Faktisk skulle det hele bare være oversize, og der var – lidt som i dag – ikke den store forskel på, hvad drengene og pigerne havde på.

Ball-blusen var et kæmpe hit i 80'erne
Ball-blusen var et kæmpe hit i 80'erne Foto: TV 2

Samtidig var det, ifølge Maria Mackinney-Valentin, den smertefulde periode med støttepermanenter og blå mascara.

Og så var der selvfølgelig også pilotjakken, sejlerskoene (Docksides) – som faktisk igen er blevet på mode.

1990’erne

Årtiet startede ifølge Maria Mackinney-Valentin med tung grunch – skovmandsskjorten og de stramme bukser.

Dr. Martens var populære i 1990'erne
Dr. Martens var populære i 1990'erne Foto: Bent K Rasmussen / Scanpix Danmark

Men faktisk handlede 1990’erne ikke så meget om mærketøj - omvendt handlede det om at være anarkistisk, mod systemet og anonym. Alligevel var der nogle mærker, der gik igen: Dr. Martens-støvlerne, Buffalo-plateaustøvler og de lidt finere Palladium-lærredssko, som man kunne købe i alle mulige slags farver. Også Diesel var ret stort i 1990’erne (hvilket fortsatte ind i 00’erne).

Kan du huske Buffalo-støvlerne
Kan du huske Buffalo-støvlerne Foto: Arkiv

Derudover hittede underkjolerne og lag på lag med stropbluser udover t-shirten,og kjoler udover bukserne – lige indtil årtusindeskiftet, hvor man ifølge Maria Mackinney-Valentin blev ”frygtelig nostalgisk,” fordi man ikke vidste om hele it-verdenen ville bryde sammen med skiftet til et nyt årtusinde. Derfor fik genbrugstøjet en revival, og stilen blev lidt mere feminin til pigerne.

00’erne

I 00’erne begyndte moden at blive lidt dyrere, hvor Gucci, Dolce & Gabbana og Louis Vuitton blev et hit – hvem husker ikke de mange falske Louis Vuitton-tasker, der blev købt med hjem fra for eksempel Thailand. Også Burberry blev med den karakteristiske tern in igen – især fordi trenchcoaten også fik et comeback.

Louis Vuitton var stort i 00'erne
Louis Vuitton var stort i 00'erne Foto: Arkiv

Jeans var igen stramme, og mærket G-star og Acne afløste især Diesel. På fødderne bar de fleste Converse All Star, Adidas Superstar, bamsestøvlerne og Kawasaki-sko. Men 00’erne var også årtiet, hvor arbejdstøj blev et hit, og alle gik rundt i Kansas-jakker og Caterpillar-støvler – og med Calvin Klein og Bjørn Borg-undertøj.

Converse sko har længe været mode
Converse sko har længe været mode Foto: JOE RAEDLE / Scanpix Denmark

Og så var velour i øvrigt også et kæmpe hit.

10’erne

Der er stadig over tre år tilbage af årtiet, men der tegner sig allerede et billede af, at dette årti slår de øvrige, når det gælder det dyre mærketøj, for de unge i folkeskolen går i dag, ifølge Maria Mackinney-Valentin, for eksempel også i Armani og Ralph Lauren.

Nike sko er et kæmpe hit i 10'erne
Nike sko er et kæmpe hit i 10'erne Foto: TV 2

I 10’erne er det især Nike som for eksempel Nike Free, der har siddet på fødderne af de fleste, ligesom sportstøj generelt er på mode i dette årti, som f.eks. Adidas Condivo træningsbukser.

Kan du komme på andet og mere? Deltag i debatten på Nyhedernes Facebook profil.