Få overblikket: I disse lande tillader man aktiv dødshjælp

16x9
Få et overblik over, hvilke lande, der tilbyder aktiv dødshjælp. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

Flere lande tilbyder aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. En dansk forening vil indføre samme model som i Holland.

Medlidenhedsdrab i Danmark

 Medlidenhedsdrab defineres som et drab, der foretages af barmhjertighed på en person, der opleves som stærkt lidende.

  •  Det er en form for aktiv dødshjælp, såkaldt eutanasi, og det er strafbart.
  • Foretages et medlidenhedsdrab efter den syges frivillige og utvetydige begæring, er der tale om drab efter begæring, som efter paragraf 239 i Straffeloven har en lavere strafferamme end forsætligt manddrab.
  • Drab på begæring kan straffes med fængsel indtil tre år.

Kilde: Straffeloven, Den Store Danske

Debatten om aktiv dødshjælp er endnu engang blusset op efter at den 78-årige Mogens Arlund mandag blev idømt 50 dages betinget fængsel for at have dræbt sin lidende hustru ved at give hende 20 sovepiller, da hun var indlagt.

I Danmark er et flertal af de politiske partier i Folketinget og Etisk Råd imod aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, men andre steder i verden tilbyder myndighederne borgerne denne mulighed.

Foreningen En Værdig Død skeler især til Holland, der som det første land i verden indførte aktiv dødshjælp i 2002, hvor læger lovligt kan ende borgeres liv, hvis de har ubærlige fysiske eller psykiske lidelser.

Herunder ses en oversigt over de lande, der tilbyder aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.

I disse lande er aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord tilladt

Aktiv dødshjælp, passiv dødshjælp eller assisteret selvmord?

I debatten om aktiv dødshjælp bruges der flere udtryk. Få et overblik over definitionerne her:

Passiv dødshjælp: At undlade eller tilbageholde potentielt livsforlængende behandling.

Palliativ sedering: At lindre smerter eller symptomer med medicin i doser, der kan fremskynde døden, som en mulig eller sikker bivirkning.

Læge-assisteret selvmord: Ordierning og/eller udlevering af medicin på patientens udtrykkelige begæring.

Aktiv dødshjælp: Indgivning af medicin på patientens udtrykkelige begæring.

Kilde: Videnscenter for Rehabilitering og Palliation

Den hollandske model

I Holland er der indført en særskilt lovgivning, der direkte oversat til dansk lyder ”Lov om afslutning af liv på anmodning og hjælp til selvmord."

Med udgangspunkt i loven har Holland udviklet et avanceret system, der betyder, at en lang række offentlige instanser arbejder sammen om at finde den bedste løsning for den enkelte patient. Det fortæller formanden for En Værdig Død, Flemming Schollaart.

For at en patient kan få aktiv dødshjælp skal en række kriterier ifølge loven være opfyldt.

  • Patienten oplever ubærlig og nytteløs lidelse.
  • Lægen skal vurdere, at de helbredende muligheder er afprøvet.
  • Er de to ovenstående kriterier opfyldt, skal læge og patient sammen komme frem til den konklusion, at der ikke er andre alternativer end døden, der er rimelige for patienten. Dette sker igennem talrige samtaler på tomandshånd.
  • Initiativet til aktiv dødshjælp må aldrig komme fra lægens side. Ønsket kan kun imødekommes, hvis det kommer fra patienten.
  • Lægen skal via samtalerne ende med at være overbevist om, at der er tale om et udtrykkeligt, gentaget og vedvarende ønske fra patienten. Derfor skal læger uddannes i at have disse samtaler med patienten.
  • Beslutningen om aktiv dødshjælp skal forbi en anden læge, som hverken patient eller læge kender. Denne anden læge skal have en længere samtale med patienten om beslutningen.
  • En læge kan til enhver tid afvise at udføre aktiv dødshjælp, men denne er efterfølgende forpligtet til at finde en anden læge, der kan udføre det.

Når dagen er kommet til udførelsen af den aktive dødshjælp, foregår det ifølge Flemming Schollaart ved, at patienten først får en sprøjte med bedøvelse og dernæst en sprøjte med et stof, der slår patienten ihjel.

Et lignende system findes i Belgien.