Se, hvordan kontanthjælpsloftet rammer danskerne: 'Hvad skal vi nu gøre'

16x9
Til oktober træder kontanthjælpsloftet i kraft. TV 2 har talt med en række danskere, der fortæller, hvordan det kommer til at påvirke dem. Foto: TV 2 / TV 2

I denne uge får tusindvis af danskere besked om, hvordan de bliver ramt, når kontanthjælpsloftet træder i kraft 1. oktober.

I Odense spekulerer Anja Dam over, hvad hun skal stille op, når hendes søn skal have nye briller.

Og Sofie Thomsen overvejer, om hun selv skal opsige sin lejlighed i Virum, eller om hun skal vente på, at fogeden kommer og smider hende og sønnen ud. 

Det er en skæbneuge for tusindvis af danskere. De får brev om, hvordan de vil blive ramt, når kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen bliver en realitet 1. oktober. 

Ikke flere steder at spare

Beskæftigelsesministeriet skønner, at omkring 24.000 fuldtidspersoner skal stramme livremmen ind på grund af kontanthjælpsloftet.

Hvad er fuldtidspersoner?

Ikke alle er på kontanthjælp uafbrudt. Begrebet 'fuldtidspersoner' dækker både over dem, der er på kontanthjælp hele tiden og dem, der er det noget af tiden.

Sidstnævnte bliver lagt sammen således: Hvis en person er ledig halvdelen af tiden i eksempelvis en given måned, tæller personen for en halv fuldtidsperson. 

Så når omkring 24.000 'fuldtidspersoner' påvirkes af kontanthjælpsloftet, er det reelle antal personer, der bliver påvirket i en eller anden grad, efter alt at dømme større. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Ca. 8000 vil blive trukket i kontanthjælp, fordi de ikke lever op til 225-timersreglen. 

225-timersreglen

Kontanthjælpsmodtagere skal vise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde mindst 225 timer indenfor et år. 

Det svarer til cirka seks timer om ugen eller seks ugers fuldtidsarbejde.

Hvis en person i et ægtepar ikke opfylder kravet, mister han/hun sin kontanthjælp. Lever ingen af personerne i parret op til reglen, bortfalder kun den ene kontanthjælp.

Enlige mister 1000 kroner om måneden, hvis de ikke lever op til reglen.

Man kan fritages for reglen, hvis kommunen vurderer, at det er urealistisk, at personen kan arbejde 225 timer i løbet af et år.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

TV 2 har talt med en række kontanthjælpsmodtagere, der fortæller, hvordan de forventer at blive ramt. Flere af dem er enlige forsørgere, der fremover må klare sig for op mod 3000 kroner mindre om måneden.

- Jeg ved ikke, hvad vi skal leve af. Jeg kan ikke finde flere steder at spare, lyder det fra Gitte Elisabeth Kristensen, der er alene med tre børn i Aalborg. 

Herunder kan du klikke på de danske kvinder Gitte, Sofie, Jannie, Vicki, Anja og Bettinas navne og læse deres personlige historier om stress, syge børn og det pres, de føler de er under, når pengene ikke slår til.

Sådan bliver vi ramt af kontanthjælpsloftet

Pisk og gulerod til enlige med børn

"Det skal kunne betale sig at arbejde," lød mantraet, da regeringen i november sidste år landede en aftale om et kontanthjælpsloft med de øvrige borgerlige partier. 

Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte (en ydelse til høje boligudgifter til socialt vanskeligt stillede borgere, red.). 

Kontanthjælp og børnepenge er fredet, men det går ud over boligstøtte og eventuelt særlig støtte, hvis man rammer kontanthjælpsloftet. 

Ideen er, at der skal være større gevinst ved at tage et arbejde - selv til mindsteløn.

Kontanthjælpsloftet blev vedtaget i november 2015. 

Ifølge beskæftigelsesministeriets beregninger kan en enlig med tre børn i dag få 600 kroner om måneden ud af at arbejde til mindsteløn i stedet for at være på kontanthjælp. Efter kontanthjælpsloftet vil gevinsten ved at arbejde være på 4400. Altså 3800 kroner mere. 

Mens gevinsten er størst for enlige forsørgere, er det også dem, der rammes hårdest, hvis de ikke kommer i arbejde. 

Den enlige med tre børn og en husleje på 7000 mister 3500 kroner om måneden, viser beregninger fra Københavns Kommune.