27-årige Annika får gjort billigt rent: - Troede ikke jeg havde råd til det

16x9
27-årige Annika Witt troede ikke, studerende kunne få råd til rengøring. Foto: Privatfoto

Virksomheden Happy Helpers arrangerer privat rengøring til langt under markedspris. Annika Witt er en af dem, der er glad for den løsning.

Ved første øjekast er det en win-win: Unge studerende får et fleksibelt studiejob, mens kunderne får billig rengøring.

Mange er imidlertid nervøse for, at virksomheder som Happy Helpers, hvor personer kan udbyde rengøring, kan udgøre et stort problem for det traditionelle arbejdsmarked.

- Fagbevægelsen har hejst et gult flag. Den er bekymret for, at det her kan ende med at udvande det klassiske arbejdsforhold, siger arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen.

- En luksus, vi ikke havde råd til

På Gammel Mønt i det indre København bruger Molly Luja Falck eftermiddagen på at gøre rent hos Annika Witt, der har været kunde hos Happy Helpers i et par måneder.

Hun betaler omkring 350 kroner for en rengøring af hele lejligheden samt tøjvask - et beløb, der ligger noget under, hvad et rengørinsfirma villa tage.

Happy Helpers

Firmaet startede i 2015, men er først for alvor kommet i gang i år.

Der er 165 personer tilmeldt, hvoraf 108 er aktive lige nu. Det er primært studerende.

Selskabet er indtil videre kun aktivt i København, men håber på at kunne udvide til andre dele af landet.

Den enkelte Helper bestemmer selv den timeløn, vedkommende vil udbyde sin tid til.

Selskabet tjener penge ved, at kunder betaler et gebyr oveni prisen for rengøringen. Gebyret bliver altså ikke trukket af den enkeltes timeløn.

- Hvis det var dyrere, ville vi selv gøre rent. Vi er studerende og rengøring har altid virket som en luksus, som vi ikke havde råd til.

Sin egen lille virksomhed

Annika Witt og kæresten Alexander brugte første gang Happy Helpers efter at have haft gæster i lejligheden gennem AirBnb og ikke selv kunne nå at gøre rent, inden de næste gæster kom. De har brugt servicen tre gange i alt, når de har været i udlandet og skulle have gjort rent.

- Vi så det på nettet og kunne se, at det var meget billigere end alt andet. Vi prøvede det og var sindssygt glade for det. Vi gør stadig selv rent til daglig, men når vi ikke kan nå det, er det her en god løsning, fortæller hun.

Grunden til, at det er meget billigere end andre firmaer, er, at Happy Helpers ikke har ansat deres cirka 165 'hjælpere'. De fungerer i stedet hver som deres egen lille virksomhed, bestemmer selv den timeløn, de vil have og indberetter selv deres skat. Derfor er Happy Helpers formelt set ikke en arbejdsgiver og skal ikke betale pension, rejseudgifter ved sygdom og så videre.

- Det her er en kæmpe gråzone rent juridisk. Vi er stadig på startlinjen til at lovgive på det her område. Er det reelt ansatte eller ej? Det handler ikke om sund fornuft - det er iskold jura, siger Søren Kaj Andersen.

Steget 25 kroner i timen

En af dem, der gladeligt 'snyder' sig selv for arbejdsmarkedets traditionelle goder, er den 24-årige pædagogstuderende Molly Luja Falck, der gør rent hos Annika Witt.

- Jeg gør det, fordi det er mega fleksibelt og passer godt til mit studie. Jeg bestemmer selv min løn, og der er ikke noget arbejdspres eller en chef, der ånder mig i nakken, siger hun.

På sit godt halve år som Happy Helper har hun hævet sin timetakst fra 120 til 145 kroner, og hun synes ikke, at hun underbyder markedet.

- Jeg er ikke uddannet, så jeg ville ikke forvente at få mere i løn. Der vil altid være selvstændige, der konkurrerer, siger hun.

Molly Luja Falck gør rent for 145 kroner i timen og savner ikke arbejdsmarkedets goder.
Molly Luja Falck gør rent for 145 kroner i timen og savner ikke arbejdsmarkedets goder. Foto: Magnus Larsen Ravn / Happy Helpers

Kan gøre unge til daglejere

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen er det endnu for tidligt at sige, om virksomheder som Uber og Happy Helper, hvor lønmodtagere konkurrerer mod hinanden, er en god eller en dårlig ting for arbejdsmarkedet.

- Det giver nogle nye muligheder, og det kan potentielt skabe nye jobs. Måske kan det blive en indgang til arbejdsmarkedet for nogen, der ellers har svært ved det. Der er mange interessante perspektiver.

- Men selvfølgelig skal vi også have en vigtig diskussion om de vilkår, der gælder, siger han.

Også Claus Skytte, der har en fortid i reklamebranchen og nu skriver bøger og holder foredrag om deleøkonomi, mener, at man skal træde meget varsomt på området.

- Vi har mange mennesker, der ikke kan bære en 37 timers arbejdsuge, og det her kan være en måde at få dem op af sofaen på. Men hvilke rettigheder har man så?

Han er særligt bekymret for, at de forskellige Happy Helpers underbyder hinanden i så høj grad, at det ikke kan løbe rundt for dem længere.

- Er man så lige pludselig blevet daglejer? Har vi nærmest genindført slaveriet ad bagvejen? Det er spændende, det er udfordrende og det er farligt, siger Claus Skytte.