Nu skal Danmark bekæmpe vaskebjørne, sumpskildpadder og bjørneklo: Her er dødslisten

Jagten går ind på sumpbæver og signalkrebs, der er nogle af de i alt 12 dyre- og plantearter, som Danmark nu er forpligtet til at bekæmpe.

Onsdag træder EU's såkaldte dødsliste i kraft. En liste med dyre- og plantearter, der bogstavlig talt skal dø. For i alt 37 forskellige planter og dyr hører ikke hjemme i Europa og kan skade den oprindelige europæiske natur.

Derfor har EU's medlemslande forpligtet sig til at bekæmpe og forhåbentlig udrydde alle arter på dødslisten. En kamp, der begynder onsdag, og i Danmark betyder ’til angreb’ på 12 af de 37 dyre- og plantearter på dødslisten, som lever i den danske natur.

I bunden af artiklen kan du se en oversigt over de 12 arter, der skal bekæmpes i Danmark.

Der skal ”has på dem”

De i alt 37 forskellige dyre- og plantearter, der figurerer på dødslisten, er såkaldte invasive arter. Det betyder ifølge Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, at de ikke naturligt lever i Danmark og ikke har gjort det siden den sidste istid. I stedet er de blevet bragt over Danmarks grænser ved menneskelig hjælp.

Invasive arter har desuden negative konsekvenser for den naturlige biodiversitet. De risikerer altså at ødelægge Danmarks oprindelige natur og fordrive andre dyre- og plantearter.

Herunder fortæller Johnny Johnsen, kredsformand hos Dyrenes Beskyttelse, hvorfor sumpskildpadden terrapin skal udryddes.

Skildpadde som kæledyr?

Det er nu ulovligt at købe og sælge planter og dyr, der optræder på listen. Og har man et dødsliste-kæledyr, kan man beholde det, til at det dør – hvis man vel at mærke holder det væk fra naturen og forhindrer det i få unger.

Udover de 12 herlevende arter på EU's dødsliste, bekæmper Danmark også andre invasive arter. Det er for eksempel rovdyret mårhund og rynket rose, der også kendes som hyben-rosen og kan ses langs de danske kyster.

90 milliarder årligt

Og ifølge den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er bekæmpelsen en dyr fornøjelse.

- Vi bruger enorme beløb på at bekæmpe invasive arter i de enkelte lande. De ødelægger vores natur, og de truer store økonomiske interesser, sagde den daværende minister i en kommentar i december.

- Derfor skal vi gå sammen i EU om en fælles indsats og fælles regler, så der er større chance for at få has på dem.

EU vurderer, at medlemslandene hvert år bruger 90 milliarder kroner på bekæmpelse.

Asiatiske bier og grå egern

I Sydeuropa har man for eksempel forpligtet sig til at bekæmpe den asiatiske hveps. Det er vigtigt for Danmark, da hvepsen vil udslette de bier, vi ellers kender som danske bier, og true de danske gartnerier, hvis de flyver nordpå.

Englænderne og italienerne bekæmper og forhåbentlig forhindrer, at det grå egern kommer til Danmark. Sker det, kan det grå egern nemlig let udrydde det røde egern, der lever i den danske natur, og gøre stor skade for landbruget, da det æder træernes bark.

Udover de 12 arter, som Danmark skal bekæmpe tæller dødslisten følgende 25 dyre- og plantearter:

Amerikansk oksefrø, java manguster, asiatisk hveps, kinesisk sovekutling, amerikansk flodkrebs, krebsen Orconectes virilis, Louisiana-flodkrebs, marmorkrebs, slør-partenium, spydbladet pileurt, gråt egern, indisk krage, kujibønne, næsebjørn, ørkenkorsrod, ræveegern, rødbuget egern, sibirisk jordegern, Sosnowski's bjørneklo, tykstilket vandhyacint, asiatisk centella, stor vandguirlande, Uruguay ludvigia, krybende ludvigia og papegøjefjer.

Her er de 12 arter, der skal udryddes i Danmark