Naturstyrelsen blæser til kamp: Beder om hjælp til at udrydde populært bær

16x9
Her ses den vilde hybenrose - også kaldet rynket rose - ved Gilleleje i Nordsjælland. Foto: Jytte Bak / Privatfoto

Den vilde hybenrose spreder sig hurtigt og ødelægger oprindelig flora og fauna, lyder det fra Naturstyrelsen.

Den er god i marmelade og desserter, men for dansk natur er den vilde hybenrose det rene gift.

Derfor blæser Naturstyrelsen nu til kamp mod ”landets problemplante nummer ét”.

Vild hybenrose – også kaldet rynket rose – findes i stort set hele landet, men især ved kystområderne, hvor naturen er mere sårbar, gør den stor skade. Derfor opfordrer Naturstyrelsen landets sommerhusejere til at gå til angreb.

- Den spreder sig ganske forfærdeligt, fordi den ikke er hjemhørende i den danske natur og derfor ikke har nogen fjender her. Det er ødelæggende for den oprindelige flora og fauna, og derfor vil vi gerne af med den, siger Karsten Frisk, der er projektleder i Naturstyrelsen, til TV 2.

Sådan bekæmper du den

Problemet med den vilde hybenrose er, at den vokser meget hurtigt. Op til en meter i diameter om året, siger Karsten Frisk.

Hybenrosens hurtige spredning og tætte bevoksning gør, at der ikke er plads til andre planter, og ved kystområderne går det blandt andet ud over klitrosen.

Med en buskrydder kan landets sommerhusejere kappe knoppen af hybenrosen, men det er langt fra nok til at slippe af med den, forklarer Karsen Frisk.

- Den er voldsomt besværlig at få has på. Man skal slå den hver eneste gang, den stikker hovedet op af jorden igen. Når det er gjort i nogle år, forsvinder den, siger Karsten Frisk og understreger, at det er vigtigt at fjerne grene efter hver gang.

En anden metode er at grave hele busken op, men da hybenrosens rødder kan stikke flere meter ned i jorden, er det meget besværligt.

Læs mere om vild hybenrose, og hvordan du bekæmper den.

Kommet til Danmark udefra

Den vilde hybenrose er en af flere invasive arter, der er kommet til Danmark udefra.

Indtil for et par år siden var bjørnekloen - en anden invasiv art - den mest forhadte plante, men hybenrosen har med sin hurtige udbredelse overtaget pladsen som den største problemplante.

På sin hjemmeside har Naturstyrelsen lavet en liste over invasive arter i den danske natur. Den tæller både planter og dyr, men hvor førstnævnte gruppe gerne må fjernes i naturen, er det nødvendigt at have jagttegn og undersøge regler om blandt andet jagttid, før mårhunden og mink tilintetgøres, siger Karsten Frisk.

Se hele listen her.

Invasive dyr og planter i haven

Vild hybenrose / rynket rose

Vild hybenrose / rynket rose. Foto: Naturstyrelsen
Rynket rose er den plante mange kender som hyben fra strandene. Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Derfor er den uønsket. Læs mere.

Kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo. Foto: Scanpix Denmark
Planten kan danne tætte bestande, der helt kan udkonkurrere andre dyr og planter. Den har en giftig saft, som kan give voldsomme brandsårlignende skader på huden. Stammer fra Kaukasus. Læs mere.

Bjergfyr

Bjergfyr. Foto: Naturstyrelsen
Bjergfyr spreder sig kraftigt og ændrer beskyttet natur som heder og lignende. Træet kommer fra de bjergrige egne i Centraleuropa og blev indført til Danmark i slutningen af 1700-tallet. Læs mere.

Canadisk gyldenris

Canadisk gyldenris. Foto: Naturstyrelsen.
Denne plante er naturligt hjemmehørende i Nordamerika. I Danmark udkonkurrer den stort set alle andre planter i dens nærhed. Planten kan muligvis forårsage høfeber. Læs mere.

Glansbladet hæg

Glansbladet hæg. Foto: Naturstyrelsen.
Dette lille træ stammer fra Nordamerika men blev omkring år 1800 indført til Danmark som prydplante. Glansbladet hæg spreder sig og overtager beskyttet natur som heder. Læs mere.

Japansk pileurt

Japansk pileurt. Foto: Naturstyrelsen
Denne store pileurt skaber et højt og tæt dække, hvorunder ingen andre planter eller dyr trives. Planten kom til Danmark for ca. 100 år siden og er naturligt hjemmehørende i Østasien. Læs mere.

Pastinak

Pastinak. Foto: Naturstyrelsen.
Vild pastinak er beslægtet med pastinak fra urtehaven. Uden for haven breder den sig meget kraftigt og udkonkurrerer andre planter. Plantesaften er giftig på samme måde som saften fra kæmpe-bjørneklo. Læs mere.

Japansk hestehov

Japansk hestehov. Foto: Naturstyrelsen
Planten vokser gerne på fugtige steder. Den er et problem for naturen langs vandløb hvor den skygger for andre planter så skrænterne blotlægges og der ikke er noget til at holde på jorden. Læs mere.

Vandpest

Vandpest. Foto: Naturstyrelsen
Vandpest findes i søer, vandhuller og akvarier. Planten kan i løbet af kort tid dække hele vandfladen, og derved forhindre sollys i at nå ned under vandfladen. Stammer fra Nordamerika. Læs mere.

Bynke-ambrosie

Bynke-ambrosie Foto: Naturstyrelsen
Denne plante er stærkt allergifremkaldende. Bynke-ambrosie kommer oprindeligt fra Nordamerika men findes i dag i meget stort antal i Centraleuropa og er under spredning. Læs mere.

Dræbersnegl

Dræbersnegl. Foto: Naturstyrelsen.
Denne snegl spiser planterne i din have og kan udkonkurrere bl.a. den sorte skovsnegl. Dræ- bersneglen kommer fra den Iberiske halvø og kendes også under navnet Iberisk skovsnegl. Læs mere.

Mink

Mink. Foto: Naturstyrelsen.
Minken kan rydde reder for æg og afkom og er derfor en trussel mod fugle og mindre pattedyr. Den kommer fra Nordamerika og kan forveksles med ilder, mår eller odder. Læs mere.

Mårhund

Mårhund. Foto: Naturstyrelsen.
Dette dyr er en trussel mod fugle og mindre pattedyr. Mårhunden kommer fra Asien og må fanges i fælder og reguleres hele året. Kan forveksles med grævling eller ræv. Kontakt din lokale vildtkonsulent hvis du får besøg af mårhund. Læs mere.

Harlekinmariehøne

Harlekinmariehøne. Foto: Naturstyrelsen
Denne mariehøne kommer fra Østasien og truer andre mariehøns. Kan forveksles med de danske 2-, 7-, 10- og 16-plettede mariehøns. Læs mere.

Signalkrebs

Signalkrebs. Foto: Naturstyrelsen
Signalkrebs stammer fra Nordamerika og kan bære krebsepest, en svampesygdom, som er dødelig for den europæiske flodkrebs. Hold derfor ikke signalkrebs i din havedam eller sø. Læs mere.

Græskarpe

Græskarpe Foto: Naturstyrelsen
Denne fisk har en stor appetit på vandplanter. Det har negative konsekvenser for miljøet i søer og vandløb pga. de store mængder nedbrudt plantemateriale karpen udskiller. Læs mere.

Kastanieminermøl

Kastanieminermøl. Foto: Naturstyrelsen
Dette insekts larver lever i hestekastanietræets blade, som midt på sommeren, bliver brun-plettede og ”kedelige at se på”. På sigt kan der være risiko for at træet lider alvorlig skade. Læs mere.