Ekspert om Joachims penge fra staten: Kongehuset var bange for at kronprinsen aldrig fik børn

16x9
Det var Kongehusets antagelse om, at Prins Joachim skulle sørge for en arving, der gav ham en plads på listen over apanagemodtagere. Foto: Torkil Adsersen / ScanpixDenmark

Prins Joachim kan takke storebrors fest og glade dage for, at han i 1995 begyndte at modtage penge fra staten.

Det var aldrig meningen, at prins Joachim skulle have apanage.

Men for Kongehusets overlevelse skal der produceres en tronarving. Og da Kronprins Frederik i 1990'erne havde mere travlt med fest og smukke damer, sadlede man om i apanagen og begyndte at betale til Prins Joachim og hans familie, i fald det var dem, der skulle opfostre den nye tronarving.

Det siger historiker og ekspert i Europas kongehuse Lars Hovbakke.

Kronprinsen var fest og damer

Dengang var kronprinsen mest kendt for at feste, have fart i blodet bag rattet og falder for smukke damer som fotomodellen Katja Storkholm og sangerinden Maria Montell.

- Dengang var der ingen, der vidste, om Kronprins Frederik nogensinde blev gift og fik børn. Derfor troede man i mange år, at det var prins Joachims børn, der skulle overtage tronen, forklarer Lars Hovbakke.

Så mange penge får kongehusets medlemmer

- Dronningen modtager 79,5 millioner kroner i 2016, hvoraf prins Henrik får knap otte millioner kroner.

- Kronprinsen modtager 19,6 millioner kroner om året i 2016, hvoraf kronprinsesse Mary tildeles knap to millioner kroner.

- Prins Joachim modtager 3,5 millioner kroner i 2016. I modsætning til kronprinsesse Mary er prinsesse Marie ikke indskrevet i loven til at modtage en fast andel af prins Joachims apanage.

- Grevinde Alexandra modtager 2,3 millioner kroner i 2016.

- Grev Ingolf modtager 1,6 millioner kroner i 2016.

Samlet beløb: 106,5 millioner kroner.

Kilde: Ritzau

Derfor lavede man om i en knap 150 år gammel praksis, da Christiansborg i 1995 besluttede at forøge kredsen, der modtager apanage fra tronfølgeren og dennes ægtefælle, og skrev Prins Joachim og Alexandra på listen.

- Der var en stor begejstring for Kongehuset, da Alex kom i 1995 og tog danskerne med storm, lærte dansk og var smuk som en prinsesse, siger historiker og ekspert i Europas kongehuse Lars Hovbakke Møller.

Kongehuset følger folkets vilje

Men 20 år senere er Kongehusets verden en anden.

Kronprins Frederik blev i 2004 gift med Mary og havde snart efter en tronarving, Prins Christian, mens prins Joachim og Alexandras ægteskab faldt fra hinanden.

Kongehuset har stadig stor opbakning i befolkningen, men i weekenden viste en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2, at 70 procent af danskerne siger nej til at betale til prins Joachims børn, så snart de er voksne.

Bange for at miste popularitet

Den ser Lars Hovbakke som en klar årsag til, at kongehuset mandag brød tavsheden og trak en klar streg ved Prins Christian som det eneste barnebarn, de forventer apanage til.

- Der er mere og mere debat om Kongehuset, og der har netop været en meningsmåling, der tyder stærkt på, at danskerne ikke mener, at andre end Christian skal have apanage. Derfor vil man fra kongehusets side simpelthen ikke risikere at miste popularitet ved ikke at følge danskernes holdning, siger Lars Hovbakke.

Og han foreventer, at politikerne kommer til at følge kongehusets vilje.

- Det plejer man at gøre, og Kongehuset melder desuden meget beskedent ud, siger Lars Hovbakke.