Hver femte dement får potentiel dødelig medicin: I disse kommuner ser det værst ud

Over 20 procent af ældre demente får antipsykotisk medicin, som kan være dødelig og fremkalde blodpropper og hjerteforstyrrelser.

Det er alt for mange, mener Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videncenter for Demens på Rigshospitalet

- Det kan føre til for tidlig død, blodpropper eller at demensen bliver værre. Vi taler om nogle patienter, som ikke selv kan sige fra, og som er meget svage.

Hun forklarer, at medicinen typisk bliver brugt til patienter, der pga. demensen lider af angst og bliver udadreagerende.

Sundhedsstyrelsen har også flere gange indskærpet, at læger skal udvise forsigtighed, inden de udskriver medicinen. I vejledningen til lægerne står der, at ”demente som udgangspunkt ikke skal behandles med antipsykotiske lægemidler, da der er markant øget risiko for alvorlige bivirkninger”.

Direktør i Alzheimersforeningen, Nis Peter Nissen, frygter, at medicinen bliver brugt til at bedøve de ældre, fordi der enten er for lidt personale eller for lidt viden om, hvordan man håndterer angsten hos de demente.

De seneste tal på området viser da også, at der er markant forskel på, hvor meget antipsykotisk medicin, der bliver udskrevet til demente i de forskellige kommuner.

Skanderborg kommune er den kommune, der bruger mindst antipsykotisk medicin til ældre demente.
Skanderborg kommune er den kommune, der bruger mindst antipsykotisk medicin til ældre demente. Foto: - / -

På kortet kan man se, at der i nogle kommuner bliver udskrevet medicin til over 30 procent af de demente, hvor der i andre kommuner bliver udskrevet til under 10 procent.

- Det tyder på, at det sejler, når der er så stor forskel på, hvad man gør i kommunerne. Der må være en forskellig kultur i kommunerne. De ældre er jo ikke mere urolige i Vejen, end de er i Skanderborg, siger Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimersforeningen.

Både Alzheimersforeningen og Videncenter for Demens efterlyser en national handleplan for at få nedbragt tallet.

- Sundhedsminister Sophie Løhde bør indskrive et nationalt mål om, at vi skal have reduceret det med 50 procent – som man f.eks. har gjort i England, og det kunne man have et tilsvarende mål i Danmark, siger Nis Peter Nissen.

I England har man med en målrettet indsats nedbragt forbruget med en tredjedel af det danske, så nu kun syv procent får antipsykotisk medicin.

Der peges også på Skanderborg Kommune som et eksempel, man bør skele til. I Skanderborg har man nemlig også fået nedbragt tallet til 7 procent.

- Det er et resultat af mange års hårdt arbejde for at undgå at bruge antipsykotisk medicin. Det er et tæt samarbejde mellem vores praktiserende læger for hele tiden at arbejde målrettet med den enkelte borger, fortæller Lisbeth Hyldegaard, udviklings- og demenskonsulent i Skanderborg Kommune.

På plejecenter Dagmargården i Skanderborg gør man alt for at undgå at bruge antipsykotisk medicin.

- Noget af det, der gør, at vi er tilbageholdene med medicinen, er, at vi kan se, at borgerne ikke får det godt af det. Det virker som om, de er dopede eller kapslet inde, forklarer Annika Dencker Nielsen, der er teamleder på Dagmargården.

Hun fortæller, at personalet i stedet arbejder med sanseintegration. Nogle af de værktøjer, de arbejder med, er eksempelvis en demensgyngestol, kugledyner og sækkestole. Det hjælper den demente til at fornemme sin egen krop og kan dæmpe angst.

- Vores kæphest er, at vi hele tiden skal undersøge, hvad det er, der ligger bag, når det demente bliver angst. Vi kan aldrig helt slippe af med den antipsykotiske medicin, men det er altid sidste udvej, forklarer demenskonsulent, Lisbeth Hyldegaard.

I dag åbner Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde DemensDagene 2016, hvor det omtalte studie af kommunernes forbrug af medicinen skal præsenteres for første gang. Temaet for DemensDagene er 'Et sundt liv for alle' med fokus på forebyggelse og sundhed før og efter en demensdiagnose.