Fandt først som 33-årig ud af, at hun er autist: Vi har også mange styrker

16x9
Vibe Grevsen blev først diagnosticeret med autisme som voksen. Foto: Privatfoto / Privatfoto

Autistiske mennesker har noget vigtigt at bidrage med til samfundet, siger psykologistuderende autist, der først selv blev udredt som 33-årig.

- Vi har i medierne hørt en del om den gruppe af autistiske mennesker, der har det svært i skolen. Men det er vigtigt at sige, at der er cirka lige så mange autistiske mennesker, der trives.

Fakta om autisme

Autisme er en fællesbetegnelse for forskellige former for udviklingsforstyrrelser.

Personer med autisme har som regel problemer inden for tre områder, som kaldes ”triaden”:

  • Afvigelser i forestillingsevnen
  • Afvigelser i kommunikationen
  • Afvigelser i det sociale samspil 

De forskelige diagnoser inden for autismespektret er bl.a.: 

  • Infantil autisme
  • Atypisk autisme
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden
  • Aspergers syndrom

Eksperter anslår, at omkring 50.000 danskere – dvs. 1 ud af 100 – har autisme i en eller anden form.

Kilde: Autismeforeningen

Sådan lyder det fra 35-årige psykologistuderende Vibe Grevsen.

Vibe Grevsen er autist, og hun har i forbindelse med TV 2’s dokumentar ”Da autismen ramte os” – som blev sendt på TV 2 torsdag aften – kontaktet TV 2, fordi hun mener, det også er vigtigt at lade autister komme til orde og fortælle om deres oplevelser og erfaringer med at være autist.

For autistiske mennesker har ifølge hende nogle særlige ressourcer og noget vigtigt at bidrage med – hvis samfundet ellers åbner op for det.

- Autisme beskrives i mange sammenhænge som et handicap. Det er rigtigt, at der er mange ting, der kræver mere energi og kan være svært, men jeg føler ikke, at handicapbegrebet er fyldestgørende i forhold til autisme, fordi autisme også er forbundet med styrke, siger hun.

Eget kontor med det rigtige lysindfald kan være en stor hjælp

Vibe Grevsen er blandt de autistiske mennesker, som i dag med hendes egne ord trives – med vægt på ordet i dag, for sådan har det ikke været i størstedelen af Vibe Grevsens 35-årige liv.

Når der sidder 200 mennesker, der alle taler på en gang, så oplever jeg, at lydene flyder sammen

Vibe Grevsen

Det kan du læse mere om længere nede i artiklen, men i dag er Vibe Grevsen psykologistuderende og ved at afslutte sit andet år på Århus Universitet. Hendes drøm er at blive psykolog, så hun kan hjælpe andre med autisme.

- Jeg håber som psykolog at kunne give andre autister redskaber til at se løsningerne til, hvordan man som autist stadig kan være en del af samfundet – herunder hvordan man som autist kan indgå i skolesystemet eller sidenhen i et job.

Derfor har hun taget initiativ til to netværksgrupper – en for autistiske mennesker i almenmiljøet, som hun siger, og en anden, der har fokus på studiemiljøet og erhvervslivet.

- I den ene netværksgruppe støtter pårørende og eksperter autister i alle aldre, mens den anden har fokus på autister i uddannelse og i job. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på, hvad vi kan gøre for at skabe positive erfaringer og få tingene til at fungere for personer med autisme på uddannelserne og i erhvervslivet.

For hvis der i erhvervslivet bliver taget hensyn til en autists særlige behov, som ved eksempelvis at have eget kontor med det rigtige lysindfald, minimal baggrundsstøj og nogle faste kollegaer, så vil mange autistiske mennesker, ifølge Vibe Grevsen, nemlig kunne gå på arbejde og tage aktiv del i samfundslivet:

- Så ville vi få nogle helt andre muligheder, men det skal ske med udgangspunkt i den enkelte, siger hun.

Lydene flyder sammen i et auditorium med 200 studerende

Selv har Vibe Grevsen oplevet, hvordan Århus Universitet har gjort flere ting for at gøre hendes studieliv som autist bare lidt nemmere. Blandt andet har hun en aftale med et af institutterne ved siden af hendes forelæsningslokale om, at hun kan bruge deres pausestue, når de studerende eksempelvis har snakkeøvelser i auditoriet.

- Jeg oplever i dagligdagen lydfølsomhed. Det vil sige, at jeg har det svært ved, når der er mange mennesker, der snakker og hvisker under forelæsningen. Og når der sidder 200 mennesker, der alle taler på en gang, så oplever jeg, at lydende flyder sammen. Men så kan jeg forlade undervisningen, fortæller Vibe Grevsen.

Det er altså ikke fordi, jeg er snobbet og ikke vil hilse eller snakke

Vibe Grevsen

Samtidig bruger hun i undervisningen hjælpemidler som hovedtelefoner, der er designet til at dæmpe baggrundsstøj - for eksempel støjen fra en projektor, eller hvis der er for mange mennesker, der hvisker sammen.

Kan ikke genkende ansigter: - I starten hilste alle med navn

Som de fleste autister har Vibe Grevsen svært ved det sociale. Derfor var hun blandt andet ikke med på rustur, da hun startede på psykologiuddannelsen.

- Jeg er introvert og har ikke så meget social energi, så jeg valgte hytteturen fra – at ligge i en sovesal med så mange mennesker fungerer ikke for mig, siger hun.

Når alle indtrykkene bliver for meget, har hun desuden fået stillet et lokale på universitet til rådighed. Her kan Vibe Grevsen tage sig en lur for at lade batterierne op, hvis hun skal tilbringe hele dagen på universitetet.

Da jeg søgte om hjælp for min autisme, var min mors kommentar, at det ikke så godt ud på et cv

Vibe Grevsen

Derudover har Vibe Grevsen på grund af sin autisme også svært ved at genkende ansigter. Hun placerer dem ud fra den kontekst, hun møder dem i, så det kan eksempelvis være svært at finde en studiekammerat i kantinen.

- Det er altså ikke fordi, jeg er snobbet og ikke vil hilse eller snakke, men jeg har en udfordring med at genkende ansigter. Så det hjælper mig meget, hvis folk giver mig besked om, hvem de er, når de hilser.

Da hun startede på psykologstudiet, informerede hun derfor sit hold om, at hun er autist:

- Den første måned nævnte alle deres navn, når de hilste på mig. Det er en lille ting, men det er en kæmpe hjælp for mig.

- Vi kommer i mange forskellige former

Men hvor autister – med Vibe Grevsens egne ord – har sværere ved nogle ting, er der andre områder, hvor de har styrker. Selv har hun en god hukommelse og en evne til at analysere - hun forklarer det selv sådan her:

- Jeg har oplevet i alle sammenhænge, at jeg er god til at koble tingene sammen på tværs af fag og emne, og at jeg er god til at analysere ting. Der er nogen, der siger, at autisme er et ingeniørsyndrom, og det passer meget godt, siger Vibe Grevsen, der faktisk også har en ingeniøruddannelse selv.

I det hele taget er autismespektret så bredt, at det er svært at sætte alle autister ind i den samme kasse, fortæller Vibe Grevsen. Du kan læse mere om autismespektret herunder:

Autismespektret
I dette spektre har man fem kategorier, hvor autisten kan placeres.

- Vi kommer i mange forskellige former. Dét, der påvirker os, er den biologi, vi har med, og på hvilken måde vi bliver mødt af undervisningssystemet, vores forældre og vores omgangskreds i øvrigt. Det gør en forskel, hvor meget opbakning, man får, siger hun.

Selv har Vibe Grevsen i store dele af sit hidtidige liv ikke mødt megen opbakning, og det er kun for ganske få år siden, at hun blev klar over, hvorfor hun skilte sig ud i forhold til flertallet.

Blev først diagnosticeret med aspergers syndrom som 33-årig

Vibe Grevsen blev nemlig først som 33-årig diagnosticeret med aspergers syndrom. Det skete, da hun endnu en gang sprang fra en uddannelse - denne gang sygeplejeuddannelsen.

- Jeg blev først udredt i 2013 efter et liv, hvor jeg har levet meget alene. Jeg er sluppet for mobning i skolen og har fået lov til at passe mig selv, men jeg har levet meget alene og isoleret, fortæller Vibe.

Naturen elsker variation, men det gør samfundet ikke altid

Vibe Grevsen

Samtidig er hun med sine egne ord vokset op i et hjem, hvor der ikke var plads til et barn med udfordringer.

- Min mor var meget styrende, og jeg skulle igennem rigtig meget for at finde mig selv og finde ud af, hvor jeg hørte til. Jeg har som barn fået lov til at gå meget alene med mine problemer. Da jeg søgte om hjælp for min autisme, var min mors kommentar, at det ikke så godt ud på et cv, fortæller Vibe Grevesen.

- I psykologien er der noget, der hedder mælkebøttebørn ....

Hvordan er Vibe Grevsen så endt med at være blandt den gruppe af autister, som med hendes egne ord - på trods af diagnosen - trives i samfundet?

- Jeg har selv tænkt en del over, hvordan jeg er endt her. Inden for psykologien er der noget, der hedder mælkebøttebørn – børn, der på trods af modstand klarer sig fint senere hen. Jeg bliver stolt, når jeg ser mit liv og min udvikling – og at jeg har klaret rigtig mange ting, fortæller hun og fortsætter:

- Og selv om der er nogle ting, jeg kunne have ønsket var blevet gjort anderledes i mit barndomshjem, så er jeg sikker på, at min mor har gjort det bedste, hun kunne med den viden, hun havde.

Hvorfor er du ikke vred over, at det tog 33 år for at finde årsagen til, at du stort set hele dit liv har følt dig udenfor?

- Det har jeg også reflekteret over.  Jeg ved ikke om dem, der får en diagnose tidligere får et mere fyldestgørende liv. Det burde jo være sådan, at når man kender til et menneskes særlige disposition, så er man i stand til bedre at møde og støtte dem. Men jeg er ikke sikker på, at det er sådan, hvis man kigger på autister, der er udredt som voksne eller børn, lyder svaret.

Og efter en pause:

- Naturen elsker variation, men det gør samfundet ikke altid.