I 1650 var et brev fem dage undervejs - det kan blive virkelighed igen

Et ventet nyt postforlig kommer til at indeholde serviceforringelser.

Efter planen får Folketinget et nyt postforlig forhandlet på plads tirsdag. Et af punkterne er, at det fremover kan vare op til fem dage for et almindeligt brev at nå frem.

Dermed er postvæsenet slået næsten tilbage til start. Det danske postvæsen blev nemlig grundlagt i 1624 af Christian IV.  Og på postmuseet i København skal man helt tilbage til 1650 for at finde et postvæsen, der var fem dage om at sende et brev fra den ene ende af Danmark til den anden.

Problemet for postvæsenet er naturligvis, at danskerne stort set ikke sender breve længere. Fire A-breve pr. dansker pr. år bliver det til nu.

Postforliget forventes at indeholde en række serviceforringelser. Blandt andet, at der ikke længere vil blive delt post ud om lørdagen, at breve fremover kan være op til fem dage om at nå frem og at det fremover vil koste penge at få sin post omdirigeret til sommerhuset.

Post Danmark i problemer

Danskerne sender stadigt færre breve. Alene sidste år faldt brevmængden 16 procent, ifølge 2015-regnskabet fra PostNord, som ejer Post Danmark. Det betød, at Post Danmark fik et underskud på næsten 300 millioner sidste år.

En almindelig familie i Danmark sender i gennemsnit færre end fire A-breve om året.

På grund af de faldende brevmængder besluttede Post Danmark sidste år at hæve prisen på et A-brev fra 10 kroner til 19 kroner. Prisstigningen trådte i kraft 1. januar 2016.

Jane Sandberg er direktør for et postmuseum i København, der er så nyt, at det først om halvandet år slår årene op for publikum. Museet Enigma hører til i det gamle pakkepostkontor ved Trianglen i København, og skal afspejle ikke bare postvæsenets historie, men historien om kommunikation i bred forstand.

I dag er det kun her, man kan se det statelige, gammeldags postbud med rød jakke og posthorn som den centrale person i al kommunikation mellem danskerne.

- Her har vi virkeligt etaten foldet ud. Det er statsmagten, der bevæger sig rundt i samfundet og sikrer, at vi allesammen er i stand til at nå hinanden, fortæller Jane Sandberg fra museet.

Disse hverdagsting er på vej væk

Frimærket og postkassen

Portoen stiger og færre danskere sender breve. Foto: Scanpix
Det første frimærke i Danmark blev, ifølge Post & Tele Museet, taget i brug den 1. april 1851. Men danskerne sender i dag halvt så meget post som i 2009, hvilket som nævnt har ført til en stigende portopris.
Tilsvarende er antallet af postkasser faldet markant de senere år. Forklaringen er den indlysende, at vi i stedet for breve sender e-mails, sms'er, bruger sociale medier og får vores rudekuverter leveret digitalt.

Mønttelefonen

I dag er der kun 45 mønttelefoner tilbage i Danmark. Foto: Arkivfoto, Scanpix
Udbredelsen af mobiltelefonen har med tiden gjort telefonboksen til lidt af et særsyn i Danmark. Men de er her faktisk stadigvæk, i hvert fald nogle af dem.
TDC overdragede 1. januar 2010 opgaven til Danske Mønttelefoner. Her oplyser direktør Michael Hardrup til TV 2, at der i dag er 45 mønttelefoner tilbage i Danmark, og at de hovedsageligt er opsat på trafikknudepunkter som eksempelvis Hovedbanegården i København.
Udviklingen er dog kun gået én vej. I 2013 skrev Berlingske, at der var omkring 200 mønttelefoner tilbage rundt om i landet, og at TDC i 2007 havde 3.000 telefonbokse.

Telefonbogen

Få danskere brugere fortsat telefonbogen til at finde oplsyninger. Foto: Arkivfoto, Scanpix
Før internettets udbredelse var telefonbøger et vigtigt redskab, når man skulle finde telefonnummeret eller adressen på en person eller et firma. I dag slår mange det bare op på eksempelvis krak.dk.
I Danmark solgte TDC i 2005 sit forlag, der stod for udgivelsen af de danske telefonbøger, til European Directories. Og i november 2011 meddelte selskabet, at de havde valgt at erklære De Gule Sider konkurs.
Undervejs er der også blevet udgivet flere lokaltelefonbøger, men også her er det i dag en dårlig forretning. Så sent som i oktober kunne Horsens Folkebladfortælle, Horsens Telefonbog var udkommet for sidste gang i et oplag på 30.000 eksemplarer.

Bankbogen og checkhæftet

Flere banker har allerede droppet bankbogen - andre er på vej til det. Foto: Arkivfoto, Scanpix
Brugen af check har de seneste år været markant faldende i takt med, at der er kommet nye effektive elektroniske alternativer til checken. Siden midt-80’erne er tallet faldet fra over 200 millioner styks til 2,3 millioner i 2014 og cirka en millioner i første halvår af 2015.
Først Dankortet og siden mobile betalingsløsninger som Swipp og MobilePay har gjort checken næsten overflødig, og Finansrådet oplyste i september i år, at bankerne har valgt at ophæve checksamarbejdet med udgangen af 2016.
Tilsvarende har netbank for mange danskere gjort bankbogen overflødig. Nordea lukkede helt for brug af bankbøger den 1. november 2011, og fra Danske Banks presseafdeling lyder det i dag, at man har stoppet udstedelsen af bankbøger, men at de stadig kan benyttes - det sker dog i meget begrænset omfang.

Engangs- og filmkameraet

Engangskameraet var engang en kær ferie-ven, men ses nu sjældnere og sjældnere. Foto: Arkivfoto, Scanpix
Det klassiske kamera med filmruller er - ligesom de små engangskameraer - på vej ud af bybilledet.
I dag har alle nye mobiltelefoner et kamera, der kan konkurrere med de almindelige kameraer. Og størstedelen af dem, der alligevel køber et kamera, købet et digitalt, hvor billederne kan tjekkes med det samme, redigeres på computeren og sendes til fremkaldelse.

Vejkortet

GPS'en har hos mange afløst de trykte vejkort. Foto: Arkivfoto, Scanpix
I takt med at flere har fået GPS i bilen og på deres mobiltelefoner, er de trykte vejkort, der fylder mere og hurtigere risikerer at blive uddaterede, i stigende grad blevet overflødige for mange danskere.
Flere producenter laver dog stadig de traditionelle vejkort, og nogle bilister føler sig stadig mest trygge ved papirkortet i bilen i tilfælde af, at elektronikken svigter.

Videoudlejningsbutikken

De sidste Blockbuster-butikker i Danmark lukkede i 2014. Foto: Arkivfoto, Scanpix
VHS'en, dvd'en, vinylpladen, kasettebåndet, cd'en. De fysiske medier oplever en svær kamp mod den digitale udvikling. De seneere år har streamingtjenester som Netflix og Spotify gjort kampen endnu sværere, og især de yngre generationer lytter nu til musik og ser film digitalt.
Udviklingen har også betydet, at videoudlejningen er ved at være en saga blot. Den 27. juni 2014 meddelte den amerikanske kæde Blockbuster, at de drejede nøglen om på sin butikker i Danmark. Blockbuster genopstod i december 2014i digital form.

Avisen

Avisernes oplag falder i disse år. Foto: Scanpix
Aviserne er her stadig, og det bliver de nok ved med at være lidt endnu. Men i takt med, at danskerne i stigende grad får deres nyheder på internettet og mobilen, lider flere af de traditionelle medier. Flere af de store dagblade herhjemme har således på få år fået halveret deres oplagstal.
Fra 2007 til 2014 faldt oplaget hos eksempelvis Ekstra Bladet med 53.000, hos Jyllands-Posten med 56.000, hos Politiken med 26.000, hos Berlingske med 48.000 og hos BT med 40.000 eksemplarer.