Så er der blot fire posthuse tilbage i Danmark

16x9
Snart er der kun fire posthuse tilbage Foto: Scanpix + Google Street view / Scanpix + Google Street view

Endnu et posthus lukker. Men hvad går egentlig tabt?

Når posthuset på H.C. Ørstedsvej i København lukker på lørdag, sker det formentlig i al ubemærkethed. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Måske med god ret, for huset gør i sig selv ikke meget væsen af sig - klemt ind under et etagebyggeri mellem en fiske-grejs- og en tapetbutik. I stedet kan man fremover ordne sine postforretninger i den nærliggende kiosk Shop N Play, hvor der i øvrigt er længere åbent. Lukningen er alligevel værd at bemærke, fordi den markerer, hvor hurtigt vi nærmer os enden på en knap 400 år gammel del af den danske kulturhistorie.

Fra på lørdag er der nemlig blot fire "rigtige" posthuse tilbage - altså posthuse, som kun er posthuse og ikke blot del af et supermarked eller noget andet. Og af de fire er to af dem også snart på vej væk. Resten vil også forsvinde, så snart en butik med lange åbningstider er villig til at overtage driften, lyder det fra Post Danmark.

Hvad går egentlig tabt?

For det handler ikke om at pleje historien, traditionen eller nostalgien, men om at give kunderne, hvad de gerne vil have, og det er muligheden for at hente deres pakker fra otte morgen til otte aften alle ugens syv dage. 

Det er også fair nok, mener professor Johs. Nørregaard Frandsen fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

For man kan sige meget godt om, at man ikke længere skal stå i lang kø med sine mange girokort. Desuden er Post Danmark en forretning under pres som følge af, at vores kommunikationsformer har ændret sig markant, siden Christian den 4. i 1624 stillede lokaler på Børsen til rådighed for etableringen af postvæsenet. Men man - og dermed mener Johs. Nørregaard Frandsen ikke bare Post Danmark, men os alle sammen - bør nok lige stoppe op og reflektere lidt over, hvad der egentlig går tabt, når de sidste traditionelle posthuse forsvinder. 

Først og fremmest gør man det gule posthorn på den røde baggrund langt mindre tydelig i hverdagsbilledet. Og her fjerner man ikke bare et skilt, understreger kulturprofessoren, men et af de få, reelt kulturbærende ikoner på staten og statens magt, vi har tilbage. Samtidig tager man historien og kraften ud af posthusbygningerne, som generelt har haft en særlig aura over sig. De var grandiose, tegnet af respekterede arkitekter og ofte stationsbyernes mest fornemme bygningsværk.

Disse hverdagsting er på vej væk

Frimærket og postkassen

Portoen stiger og færre danskere sender breve. Foto: Scanpix
Det første frimærke i Danmark blev, ifølge Post & Tele Museet, taget i brug den 1. april 1851. Men danskerne sender i dag halvt så meget post som i 2009, hvilket som nævnt har ført til en stigende portopris.
Tilsvarende er antallet af postkasser faldet markant de senere år. Forklaringen er den indlysende, at vi i stedet for breve sender e-mails, sms'er, bruger sociale medier og får vores rudekuverter leveret digitalt.

Mønttelefonen

I dag er der kun 45 mønttelefoner tilbage i Danmark. Foto: Arkivfoto, Scanpix
Udbredelsen af mobiltelefonen har med tiden gjort telefonboksen til lidt af et særsyn i Danmark. Men de er her faktisk stadigvæk, i hvert fald nogle af dem.
TDC overdragede 1. januar 2010 opgaven til Danske Mønttelefoner. Her oplyser direktør Michael Hardrup til TV 2, at der i dag er 45 mønttelefoner tilbage i Danmark, og at de hovedsageligt er opsat på trafikknudepunkter som eksempelvis Hovedbanegården i København.
Udviklingen er dog kun gået én vej. I 2013 skrev Berlingske, at der var omkring 200 mønttelefoner tilbage rundt om i landet, og at TDC i 2007 havde 3.000 telefonbokse.

Telefonbogen

Få danskere brugere fortsat telefonbogen til at finde oplsyninger. Foto: Arkivfoto, Scanpix
Før internettets udbredelse var telefonbøger et vigtigt redskab, når man skulle finde telefonnummeret eller adressen på en person eller et firma. I dag slår mange det bare op på eksempelvis krak.dk.
I Danmark solgte TDC i 2005 sit forlag, der stod for udgivelsen af de danske telefonbøger, til European Directories. Og i november 2011 meddelte selskabet, at de havde valgt at erklære De Gule Sider konkurs.
Undervejs er der også blevet udgivet flere lokaltelefonbøger, men også her er det i dag en dårlig forretning. Så sent som i oktober kunne Horsens Folkebladfortælle, Horsens Telefonbog var udkommet for sidste gang i et oplag på 30.000 eksemplarer.

Bankbogen og checkhæftet

Flere banker har allerede droppet bankbogen - andre er på vej til det. Foto: Arkivfoto, Scanpix
Brugen af check har de seneste år været markant faldende i takt med, at der er kommet nye effektive elektroniske alternativer til checken. Siden midt-80’erne er tallet faldet fra over 200 millioner styks til 2,3 millioner i 2014 og cirka en millioner i første halvår af 2015.
Først Dankortet og siden mobile betalingsløsninger som Swipp og MobilePay har gjort checken næsten overflødig, og Finansrådet oplyste i september i år, at bankerne har valgt at ophæve checksamarbejdet med udgangen af 2016.
Tilsvarende har netbank for mange danskere gjort bankbogen overflødig. Nordea lukkede helt for brug af bankbøger den 1. november 2011, og fra Danske Banks presseafdeling lyder det i dag, at man har stoppet udstedelsen af bankbøger, men at de stadig kan benyttes - det sker dog i meget begrænset omfang.

Engangs- og filmkameraet

Engangskameraet var engang en kær ferie-ven, men ses nu sjældnere og sjældnere. Foto: Arkivfoto, Scanpix
Det klassiske kamera med filmruller er - ligesom de små engangskameraer - på vej ud af bybilledet.
I dag har alle nye mobiltelefoner et kamera, der kan konkurrere med de almindelige kameraer. Og størstedelen af dem, der alligevel køber et kamera, købet et digitalt, hvor billederne kan tjekkes med det samme, redigeres på computeren og sendes til fremkaldelse.

Vejkortet

GPS'en har hos mange afløst de trykte vejkort. Foto: Arkivfoto, Scanpix
I takt med at flere har fået GPS i bilen og på deres mobiltelefoner, er de trykte vejkort, der fylder mere og hurtigere risikerer at blive uddaterede, i stigende grad blevet overflødige for mange danskere.
Flere producenter laver dog stadig de traditionelle vejkort, og nogle bilister føler sig stadig mest trygge ved papirkortet i bilen i tilfælde af, at elektronikken svigter.

Videoudlejningsbutikken

De sidste Blockbuster-butikker i Danmark lukkede i 2014. Foto: Arkivfoto, Scanpix
VHS'en, dvd'en, vinylpladen, kasettebåndet, cd'en. De fysiske medier oplever en svær kamp mod den digitale udvikling. De seneere år har streamingtjenester som Netflix og Spotify gjort kampen endnu sværere, og især de yngre generationer lytter nu til musik og ser film digitalt.
Udviklingen har også betydet, at videoudlejningen er ved at være en saga blot. Den 27. juni 2014 meddelte den amerikanske kæde Blockbuster, at de drejede nøglen om på sin butikker i Danmark. Blockbuster genopstod i december 2014i digital form.

Avisen

Avisernes oplag falder i disse år. Foto: Scanpix
Aviserne er her stadig, og det bliver de nok ved med at være lidt endnu. Men i takt med, at danskerne i stigende grad får deres nyheder på internettet og mobilen, lider flere af de traditionelle medier. Flere af de store dagblade herhjemme har således på få år fået halveret deres oplagstal.
Fra 2007 til 2014 faldt oplaget hos eksempelvis Ekstra Bladet med 53.000, hos Jyllands-Posten med 56.000, hos Politiken med 26.000, hos Berlingske med 48.000 og hos BT med 40.000 eksemplarer.

Intet særligt ved postvæsenet

Typisk med store trapper op til hoveddøren, hvilket fuldendte fornemmelse af den opløftethed, som gennem århundreder gjorde dem til et af de væsentligste ansigter på staten. I mange tilfælde var de også en af byens sociale omdrejningspunkter. 

- De var en autoritet, et samlingspunkt, et kendetegn for byen på linje med stationen, skolen og kirken, siger Johs. Nørregaard Frandsen. 

I dag er der intet særligt ved postvæsenet. Et brev og et frimærke er blot en vare i kurven ved siden af leverpostejen, og med den ligestilling af alting er det svært at opretholde respekten for det, der engang var noget særligt. Det gælder autoriteter i almindelighed og staten i særdeleshed, pointerer han: 

- Jeg er ikke en kulturpessimist, men i en tid, hvor staten bliver stadig mere ansigtsløs, og hvor den offentlige autoritet er vigende, er det et markant skridt, når posthusene også forsvinder og skubber os yderligere i den retning i et rasende højt tempo. Det er altså ikke mere end seks år siden, at der stadig fandtes næsten 100 posthuse rundt i landet. 

- Der er også det, at posthusenes forsvinden er del af en endnu større bevægelse, påpeger Johs. Nørregaard Frandsen, nemlig alle væsnernes forsvinden - med togvæsenet som det mest påfaldende.

Stivheder forsvinder

Stort set alle de gamle, små togstationer i provinsen er i dag væk eller bruges til noget andet, og det skete næsten lige så hurtigt som med posthusene. Også det har en naturlig eller i hvert fald rationel forklaring, men er samtidig lukningen af endnu en institution, hvor tjenestemændene traditionelt har stået til tjeneste ud fra en forestilling om at forbinde stat og borger. 

Hertil kommer erindringstabet, som professoren kalder det, når noget af vores fælles historie går i glemmebogen, fordi de fysiske symboler ikke længere er der til at minde os om en tid, hvor postgangen var en ganske anden.

Og det er faktisk vigtig viden, for det er historien, vi står ovenpå. Brevets grundform er jo ikke en sms, som Johs Nørregaard Frandsen formulerer det, og den udviklingshistorie om kommunikation og vores forhold til tid og nærhed er vigtig for at forstå, hvordan vi omgås hinanden i dag.

- Nogle traditioner forsvinder, og det er fint, for med dem forsvinder også en række stivheder og anakronismer. Man skal blot være opmærksom på, at det er traditioner som postbygninger og stationsbygninger, der har været med til at forme vores verden. Derfor er der grund til at lette på hatten på lørdag, siger han.

Det er dette posthus, der lukker
Det er dette posthus, der lukker Foto: Google Street View / Google Street View