Sådan sikrer du dig mod it-svindel

Der er flere gode råd at følge, hvis man vil undgå internetsvindel.

Svindlere skal ikke kunne misbruge andres identitet til at købe varer på kredit.

Sådan lyder det nu fra social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), som arbejder på en løsning, hvor borgere kan oprette en kreditbeskyttelse i CPR-registret.

Løsningen indebærer, at borgeren, der har fået stjålet sin pung under shoppeturen, skal kunne gå ind på borger.dk og oprette en kreditbeskyttelse. Det skal forhindre, at tyve kan købe varer eller optage lån i borgerens navn.

Oplysningen om kreditbeskyttelse vil med det samme være tilgængelig for de mange butikker, som trækker på oplysninger fra CPR-registret.

Butikkerne bliver således advaret om, at en tyv muligvis er på spil, hvis vedkommende prøver at købe en vare på kredit ved hjælp af et stjålent kørekort, pas eller anden form for id.

It-svindel spænder vidt, lige fra dankortsvindel, identitetstyveri til falske hjemmesider, og TV 2 har samlet flere gode råd, der skal hjæpe forbrugerne med at gennemskue svindlerne og undgå dem.

1. Phishing og smishing

Får du en email eller sms, der tilsyneladende er fra Skat, din bank, Nets eller lignende, hvor de beder om dine kortoplysninger eller om dit NemID nøglekort, skal dine alarmklokker ringe.

De vil aldrig bede om dine oplysninger på den måde, og det er derfor sandsynligvis kriminelle, der ”fisker” efter dine oplysninger.

Sådan sikrer du dig: Send aldrig dine kort eller NemID-oplysninger og klik ikke på links i mailen, da du risikerer, at du får virus på din computer. Er du i tvivl, så ring til den formodede afsender.

Hvis du kommer til at trykke på et link og sende dit NemID-nøglekort eller dine kortoplysninger, skal du med det samme kontakte NemID-support eller din bank.

2. Stjålne dankort

Hvis dit dankort bliver stjålet, kan tyven med det samme gå ind på en netbutik og købe julegaver for dine penge. Hvis du er rigtig uheldig, har tyven måske endda stået bag dig i køen i supermarkedet og afluret din pinkode og kan dermed også bruge det i fysiske butikker eller hæve store kontantbeløb i en hæveautomat.

Sådan sikrer du dig: Skærm med din frie hånd, når du taster din pinkode. Spær dit dankort, så snart du opdager, at det er stjålet.

3. Hacking

Hvis forbrydere hacker sig adgang til din computer og selv fisker dine oplysninger ud af den, er der ikke meget at gøre.

Sådan sikrer du dig: Sørg for at holde dine programmer opdaterede på din computer. Tjek jævnligt din bankkonto. Kontakt din bank, så snart du ser en transaktion, du ikke kan kende.

4. Identitetstyveri

Et af de helt store svindelnumre er identitetstyveri på nettet, og her har Forbrugerrådet Tænk udført en række gode råd, der skal sikre dig mod at få stjålet din identitet.

Sådan sikrer du dig: Tænk fremhæver fem råd for at undgå identitetstyveri; læg ikke personfølsomme oplysninger ud online. Fjern cpr-nummeret før du f.eks. deler et billede på nettet. Er du på en offentlig computer, så log ud, når du forlader den. Brug den sunde fornuft, når papirer smides ud. Reager, hvis du ikke modtager dit nye pas eller sygesikringskort som planlagt.

5. Køb og salg på sociale medier

Vær opmærksom på, at alt ikke er, hvad det giver sig ud for på sociale medier. Danskere risikerer at blive snydt af sælgere, der kan give sig ud for at være hvem-som-helst.

Sådan sikrer du dig: Undersøg Facebook-profilen, inden du handler. Er den helt ny, eller fremstår den troværdig? Pas på med at overføre penge, inden du har en sikkerhed fra sælger. Få flere gode råd i videoen angående Facebook fra chefen fra Rigspolitiets Nationale Center for Cyber Crime.

6. Falske hjemmesider

Der er et stort problem med falske hjemmesider og webshops, der lokker penge ud af danskerne. Derfor har TV 2 samlet en række råd, så du kan gennemskue, hvor der er sikkert at handle.

Sådan afslører du en fupside

Danske kontaktoplysninger

En god hovedregel er, at en troværdig webshop ikke har noget at skjule, og derfor også har synlige – og troværdige – kontaktoplysninger. Det modsatte er tilfældet for fup-webshops, som ofte har en skrabet kontaktformular uden yderligere information om virksomheden eller dens kundeservice. Derfor: Kig efter et dansk telefonnummer, en dansk kontaktside og en dansk email-adresse.   

Engelske ord og stavefejl

Fordi fupsiderne ofte er lavet i en fart, indeholder de mange stavefejl. Samtidig er flere af siderne oversat via tjenester som Google Translate. Det betyder, at sætningerne er mærkeligt formuleret, indeholder engelske udtryk og i nogle tilfælde er det rene volapyk. Her bør du især holde øje med kontaktsiden, beskrivelsen af betingelser og ’om os’-siden.

E-mærket

E-mærket er normalt en garanti for sikker e-handel, men ligesom Trustpilot, er e-mærkets logo på en webside heller ikke nogen garanti i sig selv for, at siden er troværdig. Svindlerne kan nemt finde et logo og kopiere det ind på deres websider. Gå derfor ind på e-maerket.dk, og slå siden op i databasen, hvor alle der reelt har et e-mærke er registreret.
Du kan også trykke på e-mærket på hjemmesiden - hvis du derefter bliver linket videre til en unik certifikathjemmeside, er hjemmesiden god nok, ligesom det er tilfældet med f.eks. tryg.dk her.

Pas på kendte logoer

Ganske som Trustpilot og e-mærke-logoer nemt kan forfalskes, kan kreditkortlogoer, sikkerhedssystemlogoer og andre troværdighedsskabende logoer det også. Det benytter fup-websiderne sig af i stor stil. Et logo er aldrig nogen garanti i sig selv – heller ikke selvom websiden ser professionel ud. Så vær kritisk.

Hold øje med domænenavnet

Ofte benytter svindlerne sig af domænenavne, som indeholder et specifikt produkt, produktserie eller et velkendt brand – som eksempelvis canadagoosesverige.dk. Det gør svindlerne for at snyde Google til at tro, at websiden er relevant, når brugere søger på ’Canadian Goose’, så de på den måde kan få en højere Google-placering.
Derudover: Hold øje med om domænenavnet skifter, når du trykker enter i browseren - hvis den gør, er du på vej ind på en fup-hjemmeside.

Slå hjemmesiden op

Ofte kan man slå ejeren af en webside op via en whois-søgning (hvem er) for på den måde se, hvem der står bag siden.
Du kan lave en Whois-søgning på DK Hostmasters webside eller meget nemt lige her på who.is. Hjemmesiden fortæller dig, hvem der ejer hjemmesiden og IP-lokalitet. I tilfældet med www.canadagoosesverige.dk er siden ejet af kineseren Li Bing og IP-lokaliteten er i Holland. Med andre ord: Køb ikke fra denne hjemmeside.
Et andet tip er hjemmesiden www.scamadviser.com, der fortæller dig, hvor hjemmesiden er registreret, ligesom den vurderer for dig, hvor sikker hjemmesiden er.

CVR-nummeret

Alle de virksomheder, som ønsker at sælge noget i Danmark, skal være CVR-registreret. Desuden skal CVR-nummeret være synligt i netbutikken. Langt de fleste fup-webshops har ikke et CVR-nummer, og du kan desuden hurtigt tjekke om det nummer, der eventuelt er oplyst på websiden, findes på cvr.dk.

Brug Trustpilot

Slå webshoppen op på Truspilot på nettet eller mobilen. Er folk tidligere blevet snydt, fremgår det normalt her. Det er dog vigtigt at bide mærke i, at Truspilot ikke fanger alle fupsider, fordi der hele tiden kommer nye til. Det er således ikke sikkert, at brugerne har nået at anmelde siden endnu. Det er samtidig vigtigt at huske, at et Trustpilot-logo på websiden ikke i sig selv er en garanti. Undersøg det selv i stedet for.
Du skal samtidig være opmærksom på, at mange fuphjemmesider har overtaget allerede eksisterende hjemmesider som det f.eks. er tilfældet med f.eks. www.leneespersen.dk. Hjemmesiden kan have fået en god anmeldelse på Trustpilot, inden den blev overtaget af fup-hjemmesiden.

Brug din sunde fornuft

Hvis det virker for godt til at være sandt, så er det ofte også tilfældet. Det bedste sikkerhedstip er derfor at bruge sin egen sunde fornuft. Fupsiderne har typisk populære mærkevarer til usandsynligt lave priser, og det bør få dine alarmklokker til at ringe med det samme.

Kilder: Webbureauet Webdanmark.com, CSIS, E-mærket