- Vi tror, vi er verdens bedste, men vi er blandt de værste ...

16x9
I de øvrige nordiske lande har de en bedre balance mellem familie- og arbejdslivet end i Danmark pga. fokus på familiepolitik, lyder det fra Familiepolitisk netværk Foto: Claus Bech / Claus Bech/Scanpix

Netværk af forskere, pædagoger, lærere, forældre og politikere forsøger med idekatalog igen at sætte fokus på bedre vilkår for børnefamilier.

 Vi tror, vi er og har været enormt gode - at vi har det bedste system i Norden og i verden. Men det er en myte - i virkeligheden har vi et af de værste.

Sådan lyder det om den danske familiepolitik fra medstifteren af og talsmand for Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt.

Har arbejdet på idekatalog i to år

Familiepolitisk Netværk er et netværk bestående af 3.500 forældre, pædagoger, lærere, forskere og politikere.

Netværket har i to år arbejdet på det nye idekatalog.

Hun efterlyser en mere moderne og visionær familiepolitik for at imødekomme de massive trivsels- og stressproblemer, som mange børnefamilier oplever i hverdagen – alt sammen, fordi skiftende danske regeringer, ifølge Familiepolitisk Netværk, ikke har skabt rammerne for, at de danske børnefamilier kan få en bedre balance mellem familie og arbejde. Eksempelsvis at kunne gå på deltid, mens børnene er små, eller blive hjemme, når børnene er syge.

- Vi underprioriterer familiepolitikken og omsorgen i systemet, og vi har gjort det længe, især de helt små børns trivsel, siger Karen Lumholt.

Verdensrekord i at sende spædbørn i institution - før de er fyldt et år

Debatten er ikke ny – langt fra – men nu forsøger Familiepolitisk Netværk at sparke gang i debatten igen med et nyt idekatalog med 16 konkrete anbefalinger til, hvordan familien kan komme i fokus i et samfund, der ifølge Karen Lumholt i alt for høj grad har fokuseret på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, men helt har glemt børnene. Du kan se alle anbefalingerne fra Familiepolitisk Netværk nederst i artiklen.

- I modsætning til i Sverige og Norge har vi i Danmark glemt at stille os selv spørgsmålene: Hvad skal der ske med børnene, når man sender kvinderne væk fra hjemmet? Hvornår er et lille barn parat til at være i en institution, siger Karen Lumholt.

I vores netværk er det børnenes sygedage, der stresser familierne allermest i hverdagen

Karen Lumholt

De danske kvinder er, sammen med de svenske, blandt de mest hårdtarbejdende i Europa målt på timer. Faktisk har Danmark og Sverige EU-rekorden i forældres samlede arbejdstid uden for hjemmet, netop på grund af de danske kvinders høje deltagelse på arbejdsmarkedet.

Samtidig peger eksperter på, at Danmark har verdensrekord i graden af institutionalisering. Ifølge tal fra Danmarks Statistik gik 17,9 procent af børn under et år således i vuggestue eller dagpleje udenfor hjemmet i 2014, mens det for Norge, Finland og Sverige til sammenligning var henholdsvis 3,6 procent, 0,8 procent og nul procent.

Hvem har egentlig ansvaret for, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv går op i en højere enhed? Er det din egen skyld? Er det din families skyld eller er det arbejdsgiverens? Deltag i debatten på TV 2 Nyhedernes Facebook-side.

Er der nok balance mellem familie- og arbejdslivet? Eller har vi brug for en moderne og visionær familiepolitik for at imødekomme massive trivsels- og stressproblemer?

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Saturday, April 16, 2016

Flere vælger jobbet fra og bliver hjemmegående

Konsekvenserne af den manglende fokus på familiepolitik er ifølge Karen Lumholt mange, herunder blandt andet at flere kvinder nu vælger helt at droppe arbejdsmarkedet for at blive hjemmegående for at få familielivet til at hænge sammen.

- For nogle år siden kunne man slet ikke registrere antallet af hjemmegående husmødre, men det kan man igen nu, fordi flere, primært kvinder, vælger at blive hjemme hos børnene, når de er små. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv bliver problemet ikke mindre af, at de danske kvinder, der kommer fra uddannelsesstederne i dag, er bedre uddannet end mændene, siger Karen Lumholt.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik for 4. kvartal 2015 viser, at 20.000 kvinder var hjemmegående uden at søge arbejde for at passe børn eller andre familiemedlemmer. Antallet af mænd er ikke kendt, da det er under 4.000 og derfor ikke kan opgøres. Danmarks Statisk oplyser til TV 2, at tallet er baseret på stikprøver og behæftet med stor usikkerhed.

Ret til deltid, når børnene er små - og ret til fuldtid igen

Men kvinder med små børn bør slet ikke skulle behøve at forlade arbejdsmarkedet for at få familielivet til at hænge sammen.

Derfor anbefaler netværket blandt andet, at forældre til små børn – ligesom i Sverige - skal have ret til at gå på deltid, indtil barnet fylder otte år, ligesom der også skal være en ret til at komme op på fuld tid igen, hvilket i dag ikke er en selvfølge. Samtidig anbefaler Familiepolitisk Netværk, at det skal være muligt at dele fuldtidsstillinger, som det er tilfældet i Schweiz.

Spørgsmål: Nogen vil mene, at danske forældre er blevet for forkælet – de vil have en karriere, børn, den dyre bolig i byen, to biler og ferier. Der er jo også mulighed for at drosle ned på leveomkostningerne, flytte på landet og så have råd til at den ene forælder bliver hjemmegående uden, at det bliver et anliggende for samfundet?

- Problemet er, at vi i Danmark har et system, som er lagt an på, at man skal have to indtægter for at klare en almindelig husholdning - det er f.eks. meget svært at køre en husholdning som enlig forsørger, fordi vi har et højt skatteniveau og høje boligomkostninger. Det er som regel kun de bedrestillede, som har råd til at den ene part går hjemme, siger Karen Lumholt.

Klokken 13-feberen: Panodil stopper med at virke

Ret til at gå på deltid er imidlertid ikke øverst på netværkets liste over anbefalinger til en bedre balance mellem familie og arbejde. Det er lovsikret ret til at kunne passe syge børn med løn eller økonomisk kompensation, der i dag fastsættes i overenskomster eller virksomhedsaftaler i Danmark.

- I vores netværk er det børnenes sygedage, der stresser familierne allermest i hverdagen.

En måling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 i 2014 viste, at hver tredje forælder har afleveret et ikke helt raskt barn i institution eller skole, fordi forældrene ikke har kunnet få barnets første eller anden sygedag til at slå til.

I daginstitutionerne og folkeskolerne har manøvren fået navnet klokken 13-feber, fordi de pressede forældre sender f.eks. feberramte børn af sted på en febernedsættende Panodil, der stopper med at virke klokken 13.

Det begreb findes formentlig ikke i f.eks. Sverige, hvor alle forældrepar samlet har ret til at blive hjemme hos deres børn i 120 dage om året til 80 procent af deres løn, mens nordmændene har ret til ti dage per forælder per barn.

Derfor anbefaler Familiepolitisk Netværk en dansk lovsikret ret til ti sygedage per barn per forældre per år – altså i alt 20 dage per barn. Dagene skal ifølge forslaget følge barnet og kan videregives til andre pårørende, som eksempelvis bedsteforældre.

- Det er samfundsøkonomisk hul i hovedet

Familiepolitisk Netværks håb er, at alle de politiske partier nu efter mange års snak vil forpligte sig til at tænke i visioner for en bedre balance mellem familie og arbejde.

- Familiepolitik har i mange år været en afdeling for studehandler og er druknet i politiske ideologier. Vi savner en vision fra alle partierne, for vi ved, at investeringer i et godt barneliv kommer rigtig mange gange igen – det er det område, hvor en investering kommer mest igen, siger Karen Lumholt og fortsætter:

- Det er samfundsøkonomisk hul i hovedet, at man ikke prioriterer det her område. Vores opfordring til politikerne er, at politikerne begynder at lytte til forskerne, økonomerne, pædagogerne og ikke mindst tager hensyn til børnenes tarv. Det kan betale sig at lytte.

15 anbefalinger til et bedre familieliv

Tid til syge børn

Lovsikret ret til at give omsorg til syge børn i mindst 10 dage pr. barn pr. forælder pr. år, svarende til 20 dage pr. barn.

Dagene skal følge barnet og kan videregives til andre pårørende, f.eks.bedsteforældre. Forslaget skal ifølge Familiepolitisk Netværk finansieres af flere parter gennem en fælles forsikringsordning med inspiration fra Sverige, Norge og Tyskland. 

Ret til deltid

Ret til deltid indtil barnet fylder otte år – som i Sverige. Og ret til at komme op på fuld tid igen, når ”omsorgsperioden” er slut. Man kan anvende Sveriges erfaringer med at gøre dette på en fair måde, foreslår Familiepolitisk Netværk.

Rettigheden skal ifølge netværket også omfatte andre med store omsorgsopgaver, f.eks. pga. plejekrævende forældre, ægtefælle eller børn. Deltid skal ikke lønkompenseres, men enlige og lavtlønnede bør kompenseres, f.eks. i form af et øget skattefradrag, så det også bliver muligt for dem, der måske har allermest brug for det, foreslår Familiepolitisk Netværk.

Ændret kultur på jobbet

Anbefaling om at tilskynde en ændret kultur ude på arbejdspladserne, især i det private erhvervsliv, hvor det er muligt at gå ned i tid i en periode, uanset køn og branche.

Dermed får flere mænd ifølge Familiepolitisk Netværk også muligheden til gavn for både ligestilling og børn, og det bliver lettere for virksomhederne at holde på kvindeligt ansatte, når der tages hensyn til perioden med små børn.

Mærsks nye ”return to work”-politik, hvor de ansatte har mulighed for at arbejde 20 procent mindre til fuld løn i de første seks måneder efter endt barsel, fremhæves som et eksempel.

Delte fuldtidsstillinger

De gør det i Schweiz - deler fuldtidsstillinger. Familiepolitisk Netværk anbefaler, at man også får muligheden i Danmark. Og det foreslår, at man eksperimenterer med sekstimers arbejdsdage, som man gør i Sverige. 

Halv- og heldagspasning

Det bør være muligt at vælge mellem institutionspladser i to moduler, mener netværket. Halvdags- og heltidspasning. 

Pasning på skæve tidspunkter

Institutionspladser til forældre, der arbejder på skæve tidspunkter.

Alle kommuner bør have mindst ét pasningstilbud med skæve åbningstider, hvilket vil sige meget sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen.

Det skal imødekomme behovet hos de mange forældre, der har skæve arbejdstider, hvilket især også udfordrer enlige forsørgere. 

Familiepolitisk Netværk foreslår et "timeloft". Altså, at der er et loft over, hvor mange timer/skæve timer, barnet skal tilbringe i institution.

Tillidsreform

Netværket anbefaler en "tillidsreform". En uddelegering af beslutningskompetencerne på dagpasningsområdet.

En del af den topstyring, som dominerer på det pædagogiske område, bør ifølge netværket rulles tilbage, så pædagogerne igen får større indflydelse på deres pædagogiske arbejde og kan varetage kerneopgaven og bruge ressourcerne, som de ønsker. 

Minimumsnormeringer

Indførelse af minimumsnormeringer i daginstitutioner og krav til vikardækning med vikarbudget.Manglen på minimumsnormeringer belaster ifølge netværket børn og pædagogisk personale i alvorlig grad.

Aftaler om minimumsnormeringer bør sikre, at det er pædagogisk uddannet personale, der tager sig af børnene.

Små pasningstilbud

At prioritere små pasningstilbud i trygge og nære rammer til især de mindste børn, da kæmpe institutioner risikerer at koste på mange trivselsparametre. Også i nogen grad for børnehavebørn. 

Større institutioner, der er opdelt i mindsre trygge afdelinger kan også være en mulighed.

Øremærket barsel til mænd

Øremærket barsel til mænd i op til 12 uger, hvor den øremærkede fædrebarsel lægges oveni den eksisterende barsel. 

I Sverige er tre måneders barsel øremærket til hver forælder, og så har parret ni måneder til deling efter eget valg.

Delt og fleksibel barsel

Udvidede og mere gennemskuelige muligheder for delt og fleksibel barsel, f.eks. som i Finland, hvor forældrene kan have deltidsarbejde og deles om pasningen (den ene passer eksempelvis barnet om formiddagen og den anden om eftermiddagen) – i Finland deles forældrene i perioden også om barselspenge (dagpenge) til én person.

Ifølge netværket skal det forhandles med arbejdsmarkedets parter, hvorledes dette implementeres.

Netværket ønsker også politisk fokus på, at arbejdspladser gør delt og fleksibel barsel mere tilgængelig som en accepteret, integreret og naturlig del af virksomhedens CSR sammen med individuelle løsninger, som f.eks. nedsat tid, hjemmearbejdspladser og delejobs i forbindelse med afslutningen af en barselperiode.

Pengene følger barnet

Pengene skal devist følge barnet. Tre fjerdeldele af det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads kan følge barnet i op til et år og dermed give forældre mulighed for selv at organisere pasning i hjemlige omgivelser. 

Tilbud om hjemmepasningsklynger

Kommunalt tilbud om hjemmepasnings-klynger. Dette kan ifølge Familiepolitisk Netværk ses som en fortsættelse af mødregrupper (organiseret af sundhedsplejersken), og er en organisatorisk håndsrækning til, at hjemmepassere udvikler fællesskaber, som kan give børnene en mere varieret hverdag.

To positive sideeffekter kan ifølge netværket være, at svage familier ikke kan gå og ”gemme sig”, og at civilsamfundet styrkes i området.

Ens regler for hjemmepasning

At der gælder samme regler for hjemmepasning i alle kommuner. Lige nu er der stor forskel på muligheden for at hjemmepasse afhængig af bopælskommune.

I nogle kommuner kan man få tilskud til at hjemmepasse i et år, og i andre kommuner er der intet tilskud.

Pasning på nye måder

Familiepolitisk Netværk ønsker, at man tænker pasningstilbud på nye måder, som integrerer arbejdspladser, dagpasning og nærmiljø. 

Det kan også medvirke til at gøre overgangen fra barsel til daginstitution og arbejde mere flydende, så barn og forældre ikke brat skal undvære hinanden i otte timer.