Forsker advarer: Snart er vi alle patienter

16x9
. Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Overdiagnosticering er et overset problem, og snart vil alle danskere være patienter og dermed vælte sundhedssektoren, advarer professor.

ADHD, depression og social fobi eller blot koncentrationsbesvær, dårligt humør og generthed?

Almene menneskelige betingelser bliver i dag til diagnoser i et sådant omfang, at det truer det danske sundhedssystem. Sådan lyder advarslen fra John Brodersen, der er praktiserende læge og professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet.

Han har netop publiceret et studie om overdiagnosticering på forsiden af det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal.

Ifølge John Brodersen har overdiagnosticering en alvorlig slagside, som kan få store konsekvenser – ikke blot for de raske mennesker, der unødigt bliver sygeliggjorte, men også samfundet, der må bøde.

- Det rammer både den enkelte, der bliver overbehandlet på grund af unødvendige diagnoser, men det giver også en masse økonomiske bivirkninger i samfundet. Vi har gjort en masse raske individer til patienter, og det er dyrt, fordi det koster at blive behandlet, bivirkninger koster penge, og i sidste ende risikerer man at blive uarbejdsdygtig, så man går fra at være rask og betale sin skat til at blive patient på passiv forsørgelse, siger John Brodersen.

To af tre har en diagnose

Han henviser til en norsk undersøgelse, der viser, at to ud af tre medlemmer af den længst-levende befolkningsgruppe i landet havde mindst én diagnose.

Dermed kan man med nogenlunde sikkerhed konkludere, at det er en mindst lige så stor andel af danskerne, der har en diagnose, forklarer John Brodersen.

- Problemet er blandt andet, at de lægefaglige selskaber med hjælp fra medicinalindustrien udvider sygdomskriterierne, og man opfinder nye sygdomme. I dag kan man ikke længere være genert – i stedet får man en diagnose om social fobi. Og det gælder alle mulige menneskelige betingelser, som pludselig bliver til diagnoser, siger John Brodersen, der både ser sine egne kolleger, medierne, politikere og patientforeninger som nogle af de aktører, der skubber i den forkerte retning.

Jo tidligere...

Patientforeningerne, der kæmper for standardiserede undersøgelsesprogrammer, politikere, der lover diagnose- og screeningsgarantier og medierne, der ukritisk producerer indslag om dårligt dokumenterede livsstilsråd og forebyggelsesinitiativer.

- Min egen faggruppe bærer selv en stor del af ansvaret, fordi man har en ukritisk tilgang til forebyggelse og tidlig diagnostik. Man arbejder ud fra et princip om, at jo tidligere man kan diagnosticere jo bedre. Problemet er bare, at man også kan diagnosticere for tidligt, forklarer John Brodersen.

Han understreger, at overdiagnosticering finder sted inden for alle områder.

- Det gælder også helt specifikke sygdomme som galdesten og kræft. Hvis jeg eksempelvis undersøger en stor gruppe 80-årige for prostatakræft, så vil en stor andel af dem helt sikkert have sygdommen, men det er kun nogle ganske få af dem, som ville have brug for behandling, hvis ikke jeg havde screenet dem, siger John Brodersen.

Millioner vil blive overdiagnosticeret

Han vurderer, at der ikke udsigt til, at udviklingen vender. For med knopskydningen af ny sundhedsteknologi i form af nye applikationer, hvor brugerne nærmest kan diagnosticere sig selv er der kun grund til at rynke yderligere på panden.

- Det vil betyde, at tusindvis af raske i Danmark og millioner af raske over hele verden i fremtiden vil blive overdiagnosticeret, hvis ikke vi snart begynder at regulere markedet for sundheds-apps, siger John Brodersen.

Han advarer om, at sundhedsapplikationer kan blive enden på det offentligt finansierede sundhedsvæsen, hvis ikke der fremover bliver stillet krav om videnskabelig dokumentation.