Sådan lever flygtningebørn i Danmark: - Jeg ved ikke, hvor mine forældre er

Mød 13-årige Ashna og 15-årige Zainab. TV 2 har fået et unikt indblik i hverdagen på et børnecenter for flygtninge i Thisted.

- Ali Ramsa, godmorgen min ven. Det er tid til skole, ikke også?

Sådan lyder det når Christina Østergaard og de andre pædagoger går rundt og vækker de 100 børn og unge på børnecenteret i Thisted. To minutter, bare lige to minutter mere under dynen, forsøger de sig. De er som teenagere er flest – utrolig trætte. De kommer fra Afghanistan, Syrien, Irak og andre mellemøstlige og afrikanske lande. Fælles for dem alle er, at de er under 18 år og flygtet her til Danmark uden deres forældre.

Vi skal læse, lytte og skrive dansk, så vi elsker skolen

Mortadha Al-Soedanie

- Du skal tage strømper på i dag. Prøv at se, der er sne derude. Du bliver syg, hvis du går ud uden.

De fire drenge, der deler værelset kigger forundret ud af vinduet. De overgiver sig og trækker i strømper og vinterstøvler.

Savner altid familien

På pigernes gang bliver der valgt tøj og lagt make-up. 15- årige Zainab Ahmadi har været her siden september. Hun er flygtet fra Afghanistan med sine forældre, men mistede sine forældre undervejs. Hun skulle smugles ud af Iran. Familien skulle følge efter, men de kom aldrig. Menneskesmuglerne snød dem, og nu ved hun ikke, hvor forældrene er.

- Livet her i Danmark er godt, men nogen gange, eller altid faktisk, savner jeg min familie. Jeg tænker på dem hele tiden, og det er svært. Jeg har sagt til Røde Kors, at de skal finde dem og nu venter jeg.

De skal vide nøjagtig, hvordan hverdagen forløber

Institutionsleder Lisbeth Falsig Laurberg Jensen

Christina Østergaard skynder på pigerne. Hvis de skal nå at have morgenmad og madpakke med, inden bussen kommer, så er det nu. I køkkenet er der friskbagte boller. Drengene er ikke bange for lidt tandsmør under deres jordbærmarmelade. De griner og fortæller, at Tanjas boller er de bedste.

Børnecenterets opgave er at give flygtningebørn og unge en værdig og meningsfuld ventetid, mens deres ansøgning om asyl bliver behandlet.

- Jeg plejer at hylde de tre r’er: Ro, renlighed og regelmæssighed, for vi ved, at det ikke er noget, de har med sig på deres vej herop, og man har brug for, at der er ro. Man har brug for, at det er genkendeligt. Det skal være struktureret. De skal vide nøjagtig, hvordan hverdagen forløber, fortæller institutionsleder Lisbeth Falsig Laurberg Jensen.

Elsker skolen

- Bus, bus, bus, råber pædagogerne. Ligeså stille kommer de 100 børn og unge på plads i to busser. En af pædagogerne krydser af og sørger for, at der ikke er nogen, der gemmer sig på værelset. 17- årige Mortadha Al-Soedanie har dog ingen planer om at skippe skolen:

- Jeg elsker skolen. Vi skal læse, lytte og skrive dansk, så vi elsker skolen, fortæller han begejstret.

Mortadha Al-Soedanie er flygtet fra Irak. ’Tag nogle penge, rejs til Europa og skab dig en fremtid,‘ lød opfordringen fra hans far. Det gjorde han så med tungt hjerte, men også med en stor appetit på et liv uden frygt for, hvor og hvornår den næste bombe lander. Han får et kram af Christina Østergaard og springer ombord på bussen.

Mortadha Al-Soedanie og Brazani Assad med hånden oppe i klassen.
Mortadha Al-Soedanie og Brazani Assad med hånden oppe i klassen. Foto: TV 2 / TV 2

Hvor meget betaler man i skat?

Skolen ligger 14 kilometer væk i Stagstrup. Her går 170 flygtningebørn fra Thisted og Vestervig. De skal følge samme undervisningsplaner som alle andre skoler, så vidt det er muligt. I dag læser Zaynabs klasse ’Palle Alene i Verden’. For nogen er det svært at forstå, hvad en sporvogn er og en grønthandel, men ved hjælp af fagter og Google Translate på arabisk, så lykkes det alligevel at få alle med. For Zaynab volder sproget dog ikke de store problemer:

- Det er meget vigtigt at lære dansk, så jeg kan godt lide det. Når vi bor i Danmark, så skal vi i kontakt med danske mennesker, så vi kan blive venner.

Der læses højt om Bill fra USA for at gøre det nemmere for børnene at forstå det danske skattesystem.
Der læses højt om Bill fra USA for at gøre det nemmere for børnene at forstå det danske skattesystem. Foto: TV 2 / TV 2

Inde i Klasse 7, Mortadhas klasse, er de i gang med at få det danske skattesystem forklaret, om end i en lidt forenklet udgave. Læreren fortæller, at hvis hun får 10.000 kroner i løn, så skal hun betale halvdelen i skat. Skatten bruger kommunen blandt andet til at give flygtningebørn som Mortadha og hans klassekammerater et sted at bo, mad og tøj. Det kan de godt forstå.

Faktisk forstår Mortadha det meste. Hver gang læreren stiller et spørgsmål, sidder han utålmodigt på stolen med hånden i vejret og siger ’mig, mig, lærer, mig!’ Endelig bliver det hans tur til at læse op ’Bill kommer fra USA. Han er 30 år gammel.’

Han læser hurtigt og laver ingen fejl. Om tre måneder, siger han, så kan han flydende dansk.

Det skal være en god dag

Der bliver også tid til en hurtig sneboldskamp for pigerne. I Afghanistan var den aldrig gået for en halvvoksen kvinde, men Stagstrup er en anden verden. Pigerne har ikke taget jakker på og får lidt skældud af en lærer. Det betyder ikke så meget. De tager grinende overtøj på og løber ud i sneen igen.

Morgensang er også en fast tradition på skolen. I dag synger de ’Jamaica’. Mortadha skriger med på sangen for fulde lunger og alle eleverne klapper ivrigt, hver gang de synger omkvædet.

Lige her virker flugt og krig langt væk, men det lurer altid lige under overfladen. Hjemme på børnecenteret står pædagogerne klar med kram idet busserne kommer tilbage. Her er der masser af omsorg at få, men der er også grænser.

- Vi oplever stor sorg. Vi oplever stort savn og længsel. Vi har sådan et mantra, der hedder, at vi arbejder ikke med det, der ligger bagud. Vi arbejder ikke med det der ligger foran os. Vi arbejder med at det møde, der er mellem dig og mig lige nu, det skal være godt. Det skal være en god dag, siger institutionslederen.

-
- Foto: TV 2 / TV 2

Drømmen om en fremtid

Om eftermiddagen laver de unge mad og hygger sig i køkkenet. De får 409 kroner i lommepenge hver uge. For dem skal de selv købe tøj og mad. Mange laver sammenkogte gryderetter, som de spiser med fladbrød eller ris.

Det er tydeligt, at mange aldrig selv har skullet lave mad før de flygtede, men de hjælpes ad og lærer det hen ad vejen.

- Det er delicious, udbryder Mortadha grinende.

Senere kan de komme til fodbold, i fitnesscenter eller i ungdomsklub.

På pigeværelset fjoller Zainab og veninderne rundt. Deres senge er fyldt med bamser, som alle har navne og betydning. Zainab kan tillade sig at fjolle rundt, hun har nemlig fået ophold her i Danmark. Det betyder at der er mindre at bekymre sig om og måske endda en fremtid at drømme om.

- Jeg drømmer om at blive sygeplejerske, for jeg ville elske at blive sygeplejerske og arbejde i Danmark og hjælpe mennesker, fortæller hun og smiler.

Familien kunne blive fri

Mortadha viser de slidte sko frem, som har båret ham hele vejen fra Irak til Danmark. De er det eneste, han har tilbage fra livet i Irak og så et gammelt ur, som gik i stykker under rejsen.

- Nogle gange græder jeg, for det er så trist. Jeg håber bare, at jeg kan få min familie herop, for Irak er ikke et godt land og hvis de kom herop, så ville de være frie.

Det er blevet aften på børnecenteret. Pædagogerne deler D-vitamin ud og hjælper de unge med at få børstet deres tænder, inden det er tid til at komme i seng.

- Det er så utroligt, at man kan have så mange forskellige nationaliteter samlet under et tag, som ikke kan tale sammen, som kommer med forskellige kulturer, forskellige religioner, og vi putter dem ind i de samme værelser og det fungerer, siger Lisbeth Falsig Laurberg Jensen.

-
- Foto: TV 2 / TV 2