De fleste tager fejl - Derfor er det ikke skuddag i dag

16x9
Det er skuddag den 24. februar hvert fjerde år. (Arkivfoto) Foto: Kristian Juul Pedersen / Scanpix Danmark

I modsætning til hvad mange tror, så er det ikke skuddag i dag. Det har det allerede været den 24. februar. Men hvorfor netop denne dag?

Et år er det tidsrum, som det tager Jorden at kredse én gang om Solen. I kalenderen svarer det til 365 dage, men hvert fjerde år indlægger vi en ekstra dag - en såkaldt skuddag - så året bliver 366 dage.

Årsagen er, at Jordens rotation om Solen mere præcist tager 365,24 dage, og det ekstra kvarte døgn bliver sammenlagt til et ekstra døgn hvert fjerde år.

Derfor har vi hvert fjerde år 29 dage i februar. Og selvom mange fejlagtigt tror, at skuddag derfor er den 29. februar, er det forkert. For den ekstra dag har allerede fundet sted den 24. februar, og for at finde forklaringen på dette, skal man en tur i historiebøgerne.

Fra 355 til 365 dage

Skudåret blev indført i år 46 før vores tidsregning, da den romerske kejser Julius Cæsar gennemførte en større kalenderreform.

Indtil da havde året varet 355 dage, som nogle år havde en ekstra måned mellem februar og marts, men det var for besværligt, og derfor indførte Julius Cæsar et nyt kalenderår med 365 dage og en ekstra skuddag hvert fjerde år. Kalenderen kendes i dag som den julianske kalender.

I den gamle romerske kalender var februar den sidste måned, som oprindelig havde 23 dage, og derfor fastholdt Julius Cæsar at indlægge den ekstra dag i forlængelse af dette - den 24. februar.

Det julianske kalenderår blev således opgjort til 365,25 dage, og som den årvågne læser vil bemærke, er der således fortsat en mindre afvigelse i forhold til det korrekte solår på 365,24 dage.

Måtte fjerne nogle skudår

Afvigelsen betød, at der i 1500-tallet var opstået en afvigelse på omkring ti døgn, og problemet blev først løst i 1582, da Pave Gregor XIII greb ind med en revision af den julianske kalender. 

Problemet kunne undgås, hvis man havde tre færre skudår inden for en 400 års periode. Derfor besluttede han, at skudår fortsat skulle falde hvert fjerde år, men ikke i år, der var delelige med 100 - med undtagelse af år, der var delelige med 400, som stadig skulle være skudår. 

Derfor var år 1700, 1800 og 1900 ikke skudår, mens år 2000 var det.

Kalenderen holdt fast i den 24. februar som skuddag og kendes i dag som den gregorianske kalender, som blev indført i Danmark den 1. marts 1700.

Derfor har det altså allerede været skuddag, den 24. februar 2016. 

Ifølge traditionen kan kvinder fri til deres elskede på skuddag. Og traditionen siger også, at mændene skal sige ja. Ellers skal han betale med 24 par handsker eller 24 par strømper. Derfor tilbød Københavns Rådhus 24. februar straksvielser til spontane par, der ville udnytte dagen.

Kilder: Tycho Brahe Planetarium, Videnskab.dk.