Ny rapport: Fattige danskere har ikke altid råd til tre måltider om dagen

16x9
Arkivbillede Foto: HUSTAD KATINKA / POLFOTO

Tre faste måltider og lægeordineret medicin. Det er nogle af de ting, Danmarks fattigste er nødt til at opgive for at klare sig gennem hverdagen.

Danskere, der lever under fattigdomsgrænsen, må undvære helt basale ting, som andre tager for givet. Det kan Avisen.dk fortælle.

Blandt andet har 16 procent af de økonomisk fattige i perioder ikke råd til tre måltider om dagen, ligesom 15 procent dropper at købe lægeordineret medicin, fordi de mangler penge.

Tallene kommer fra den nye rapport "Fattigdom og afsavn", som SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgiver fredag.

Stor forskel

SFI har interviewet flere end 1000 fattige danskere om, hvad deres dårlige økonomi betyder for deres dagligdag.

Der er stor forskel på, hvor slemt det står til blandt de fattige dansker. Men hver tredje fattige må på grund af dårlig økonomi give afkald på 10 eller flere af de i alt 49 indikatorer - f.eks. mad, tøj, bolig, internet eller sociale aktiviteter - som forskerne har målt på.

- Vi kan se, at noget af det, man i særlig grad giver afkald på, er de sociale aktiviteter. Når man bliver nødt til at prioritere de umiddelbare fornødenheder som tøj og mad, er der ikke plads i økonomien til det sociale, siger forsker Lars Benjaminsen, der står bag undersøgelsen, til Avisen.dk.

Han påpeger, at mange af de fattige, der er hårdest ramt, i forvejen kæmper med psykiske problemer og mangel på sociale netværk. Derfor kan det være med til at skabe isolation og forværre de sociale problemer, hvis de ikke har råd til at deltage i sociale aktiviteter såsom at besøge venner og familie eller deltage i fritidsaktiviteter.

- Men det er ikke kun de sociale ting. Der er også folk, der ikke har råd til mad og andre basale ting. Og sådan noget som at gå til tandlæge, er der mange, der siger, at de ikke har råd til, forklarer Lars Benjaminsen til Avisen.dk.

Defineret ud fra fattigdomsgrænse

Forskerne bag undersøgelsen har defineret de økonomisk fattige danskere ud fra den fattigdomsgrænse, den tidligere regering indførte i 2013.

For at blive betragtet som fattig, skal man tre år i træk have tjent mindre end 103.500 kroner efter skat og ikke have en formue på mere end 100.000 kroner. Studerende er samtidig udelukket fra fattigdomsopgørelsen.

Ud fra den definition var der i 2012 39.300 fattige i Danmark, hvilket svarer til under 1 procent af den samlede befolkning.

Rapporten viser klart, at der er forskel på fattige. De fattige, der har det hårdest, er enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn. Mange af dem kæmper samtidige med kroniske sygdomme, psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.

Derfor skal der sættes ind på flere fronter, hvis man skal hjælpe de udsattte grupper til en bedre tilværelse, lyder det fra Lars Benjaminsen fra SFI.

- Det handler om at lave en flerspektret indsats. Det er en gruppe, som ofte har brug for støtte til at håndtere andre problemer end den økonomiske situation, men det er også klart at økonomien i sig selv spiller ind, siger han til Avisen.dk.