GRAFIK: Her er hovedpunkterne i landbrugspakken

16x9
I bunden af artiklen kan du klikke dig rundt i en interaktiv grafik og se de vigtigste punkter i den omstridte landbrugspakke. Foto: Scanpix / Scanpix

Bliv klogere på indholdet af regeringens landbrugspakke, der har bragt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i strid modvind.

En samlet opposition og en række forskere kritiserer miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) for at fordreje tal i den landbrugspakke, der blev vedtaget i Folketinget torsdag.

Regeringens landbrugspakke får hård kritik af forskere og en samlet opposition, som mener, at Folketinget er blevet vildledt.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) beskyldes for magtmisbrug, fordi nogle af forskerne - som har leveret tal til regeringen - mener, at deres tal er blevet fordrejet.

Fødevare- og landbrugspakken blev lanceret 22. december med det budskab, at den ville resultere i et "grønt plus til miljøet", selv om den vil øge udledningen af kvælstof.

Det er en meget teknisk kritik på grund af de mange og komplicerede udregninger.

Hvad er baseline-effekten?

Centralt for kritikken er den såkaldte baseline-effekt, der dækker over udefrakommende faktorer som rensningsanlæg og nybyggeri, har i 2016.

Regnskabet for 2016 indeholder i virkeligheden også baselineeffekter fra de tre seneste år. Det er ministeriets regnemetoder, der blandt andet har mødt kritik fra eksperter og rød blok. Forskerne omtalte regeringens regnemetode som vildledende, kreativ og misinformerende.

Ministeren har hele tiden forsvaret regnemetoderne bag landbrugspakken.

- Over årene giver landbrugspakken i sig selv et positivt resultat, siger ministeren som svar på kritikken.

- Det er forkert at se bort fra de omkringliggende elementer. Det vigtige er, at miljøregnskabet går i plus.

Landbrugspakken har kastet blå blok ud i en dyb krise og har betydet, at et flertal i Folketinget har stillet et mistillidsvotum mod Eva Kjer Hansen.

I den interative grafik herunder kan du klikke dig rundt og se de vigtigste punkter i den omstridte landbrugspakke.

Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet, Berlingske, Ritzau.