Dansk muslim: Der er ikke nogen der skal fortælle mig, at jeg er undertrykt

16x9
21-årige Lubna Abouzaken forstår, at det er vigtigt at sætte fokus på unge, der lever under social kontrol. Men som muslim vil hun ikke sættes i bås med dem. Foto: TV 2 / TV 2

Lubna Abouzaken vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke er alle muslimer, der er udsat for social kontrol.

”Skriv gerne igen hvis I vil høre om, hvordan mine forældres råd og vejledning, kærlighed og nærvær, har gjort mig til den person jeg er i dag, som står ved min dansk-muslimske identitet.”

Sådan skrev Lubna Abouzaken til TV 2 mandag aften i forbindelse med en række indslag om unge i æresrelaterede konflikter, der udsættes for social kontrol og vold, fordi deres forældre mener, de er blevet ’for danske’. 

Hun anerkender, at nogle af de unge er i en alvorlig klemme. Men hun mener ikke, at der er et modsætningsforhold imellem islam og et dansk ungdomsliv.

- Man kan sagtens kombinere det at være dansk, og det at være muslimsk. Jeg er overbevist om, at det er foreneligt. Jeg vil ikke sættes i bås som den undertrykte kvinde, der bliver slået af sin far, skældt ud af sin bror, og har en mor, der er undertrykt og isoleret. Jeg bryder mig ikke om, at jeg skal sættes i den bås, siger Lubna Abouzaken.

Men den bås er der vel heller ikke nogen, der sætter dig i?

-Jo, lidt. For jeg føler efterhånden, at de historier tegner et billede af, at det næsten er virkeligheden for alle de muslimer der bor i Danmark, siger Lubna Abouzakan.

Har selv fravalgt kærester og alkohol

Modsat flere af de unge, vi har fortalt om i Nyhederne de seneste dage, har Lubna Abouzakan aldrig følt, at hendes forældre har dikteret, at hun ikke må blive for dansk. 

- Mine forældre har aldrig sagt: ’Du må ikke have en kæreste eller drikke alkohol’. Derimod har de fortalt mig, hvorfor alkohol ikke er hensigtsmæssigt, og så har de fortalt mig om det, der ligger bag at have mange kærester, altså sådan noget som kærestesorger.

- Så selvfølgelig har mine forældre haft indflydelse, men de har givet mig frie tøjler til, om jeg vil handle på det eller ej, siger Lubna Abouzakan.

Hun oplever jævnligt, at hendes etnisk danske kollegaer eller venner opfatter islam som noget, der står i vejen for en fri ungdom. Men det er helt misforstået, mener hun.

- Flere har spurgt, om det påvirker mit sociale liv. For eksempel gik jeg ikke til fredagsbar i gymnasiet. Jeg synes, det lyder hyggeligt, men det er ikke en del af mig. Jeg kan ikke lide lugten af alkohol, og jeg kan faktisk heller ikke lide den tilstand folk kommer i, når de drikker.

- Jeg har ikke brug for at drikke mig stangstiv for at kunne snakke om mine følelser eller indgå i en social relation. Det klarede jeg fint uden alkohol. Så det har ikke været en barriere for mig, siger Lubna Abouzakan.

Men hvordan tror du, dine forældre ville reagere, hvis du en dag gerne ville drikke alkohol og have kærester?

- Den situation ville nok aldrig opstå. Men jeg ved ikke, hvordan de vil reagere. Jeg tror, de ville lytte. De er ikke dømmende over for de ting, deres datter gør. Min far er det mest venlige menneske i verden, og ville aldrig gøre en flue fortræd. Jeg kunne aldrig i min vildeste fantastisk forestille mig, at han ville angribe mig verbalt, siger Lubna Abouzakan.

- De skal have lov at fortælle deres historie, men de skal bare ikke kæmpe for mig

Hun har respekt for mange af de unge muslimske debattører, der har stået frem og fortalt om den sociale kontrol, der finder sted i nogle familier med anden etnisk baggrund. Men hun mener, debatten mangler nuancer.

- De skal have lov at fortælle deres historie, men de skal bare ikke kæmpe for mig. Hvis man ser på de debattører, der er, så italesætter de det som: ’Kom så kvinder, tag tørklædet af, frigør jer’.

- Men der er ikke nogen, der skal belære mig om, at jeg er undertrykt. Og det er det, jeg er frustreret over, siger Lubna Abouzakan.