Strandet hval skabte problemer: Nu er den trukket i land

Det voldte en del problemer at få den 30 tons strandede hval op på stranden ved Blokhus.

Det er ikke sådan lige til at flytte en 30 tons tung finhval. Det måtte folk ved Blokhus i Nordjylland sande, da de tirsdag eftermiddag skulle trække en 30 tons tung finhval op på stranden. 

Efter flere mislykkedes forsøg med to store traktorer og en rendegraver, skulle der til sidst en gummiged til at slæbe det store havpattedyr op på land. 

Her skal hvalen nu parteres og forhåbentlig give nogle svar på, blandt andet, hvordan hvalen kom af dage. 

Hele sceancen blev overværet af Flemming Henriksen fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Samtidig havde adskillige nysgerrige fundet vej til stranden, hvor personalet havde deres hyr med at holde folk tilbage, mens de arbejdede med at bringe hvalen på land. 

Det er meget usædvanligt, at en finhval strander på disse kanter. Således skete det sidste gang i 1945, har Carl Christian Kinze, der er biolog med speciale i hvaler og redaktør for hvaler.dk. tidligere fortalt til TV 2.