Sejler mod verdens mest forurenede hav : Der er mere plastik end plankton

Forskerne bag ekspeditionen håber, at flere får øjnene op for problemerne.

Efter at have udforsket både Middelhavet og Atlanterhavet, har det danske ekspeditionsskib S/Y Christianshavn torsdag sat kursen mod verdens mest plastikfyldte farvand: Det nordlige Stillehav.

Skibet, der sejler for den danske miljøorganisation Plastic Change, har flere forskere ombord, og de skal i løbet af det næste år gøre verden klogere på en af de største miljømæssige udfordringer.

Henrik Beha Pedersen, leder af Plastik Change, forklarer, at det danske skib blandt andet skal undersøge den enorme "plastiksuppe" nord for Hawaii med det formål at gøre opmærksom på et problem, som længe er blevet overskygget af det store fokus på klimaforandringerne.

- Nu sejler vi ud i det hav, hvor der er allermest plastik. Der er op til flere hundrede tusinder stykker plastik på en kvadratkilometer, og det er der, man kan måle plastikkoncentrationer, der er større end plankton, siger Henrik Beha Pedersen til TV 2.

Der findes mange områder med store koncentrationer af mikroplastik i verdenshavene. Her ses fem af dem - den største er i Stillehavet.
Der findes mange områder med store koncentrationer af mikroplastik i verdenshavene. Her ses fem af dem - den største er i Stillehavet. Foto: Wikimedia / Wikimedia

Plastik finder vej ind i fødekæden

Den nye danske ekspedition kommer kun få uger efter, at en rapport fra World Economic Forum, der advarer om, at menneskets udledning af plastik i fremtiden vil medføre massive problemer for hele verden, hvis ikke der gøres en indsats nu. 

Mest konkret og tydeligt er den massive negative indflydelse på naturen og havenes økosystem, som plastik allerede har nu og som i fremtiden ser ud til at blive kraftigt forværret.

Både fisk, hvaler og havfugle samt mange andre af havenes dyr lider i stigende grad under, at de spiser plastikken og risikerer dermed at komme til skade eller dø.

- Vi har eksempelvis set, at bestanden af havfugle er halveret de sidste 50 år, og det skyldes blandt andet, at fuglene indtager plastik, tilføjer Henrik Beha Pedersen.

I august 2015 gik en video viralt på Facebook og andre sociale medier, der viste, hvordan en stor havskildpadde led under de store mængder plastik i havene:

Yderligere medfører nedbrydningen af plastik, der tager mange årtier, at der udvikles såkaldt mikroplastik, som truer alle dele af fødekæden og dermed mennesket. Det forklarer den danske forsker:

- Man kan sige, at vi stille og roligt er i gang med at fodre os selv med plastik. De dele af fisken, som ikke bliver til fileter, ender som fiskemel, som vi fodrer vores dyr med, som vi senere spiser og får mælk fra.

- Og vi er først lige begyndt at se konsekvenserne. På sigt rammer det her os selv, siger forskeren, der nævner, at der i for eksempel udenlandsk honning, muslinger og vin er fundet mikroplastik.

En død kaskelothval fundet skyldet op på stranden. Dens mave var fyldt med store stykke plastik.
En død kaskelothval fundet skyldet op på stranden. Dens mave var fyldt med store stykke plastik. Foto: Scanpix / Scanpix

Danskerne skal gøres opmærksomme på problemet

Ifølge rapporten fra World Economic Forum vil der i 2050 være mere plastik end fisk i havene, hvis udviklingen med plastikforurening fortsætter.

Den skræmmende forudsigelse håber Henrik Beha Pedersen, at hans ekspedition kan være med til at bremse. Blandt ved at sende dokumentation fra forureningen hjem til danskerne.

- Vi håber, at vi får dokumenteret det her problem, så vi får danskernes øjne op for, hvor stort et internationalt problem det er. En væsentlig del af formålet med den her ekspedition er at få det dokumenteret og vist det med billeder og lyd, siger Henrik Beha Pedersen.

Målet er, at ekspeditionens forskning skal bidrage til undervisningsmateriale til gymnasieelever her hjemme og i udlandet. Forhåbentligt med det resultat, at vi bliver bedre til at genbruge eller helt droppe at lave embalage eller materialer af plastik, siger Henrik Beha Pedersen.

- Jeg tror, vi kan lykkes med at få øjnene op for, at vi har ressourcer, som vi taber og burde anvende meget smartere, siger han.

Eksperterne bag World Economic Forums rapport har udarbejdet et eksempel på, hvordan verden i fremtiden kan håndtere plastik for at opnå minimalt udslip.
Eksperterne bag World Economic Forums rapport har udarbejdet et eksempel på, hvordan verden i fremtiden kan håndtere plastik for at opnå minimalt udslip. Foto: World Economic Forum / World Economic Forum

- Politikerne bør vågne op

Henrik Beha Pedersen mener, at de danske politikere generelt har sovet i timen i forhold til innovation på plastik-området.

Han opfordrer derfor regeringen til at komme på banen.

- Jeg savner i den grad, at politikerne forstår det her problem. Det er som om, de er ramt af en herreløshed og tænker "når det først er endt ude i naturen, hvis problem er det så?"

Som eksempel påpeger Henrik Beha Pedersen, at USA og fem europæiske lande har forbudt mikroplastik i cremer.

- Disse lande er aktive i forhold til at få forbudt mikroplastik i produkter, men det er Danmark ikke. Ministeren må lave en konkret politik på området. Ikke kun om mikroplast i produkter, men også for plastik i det hele taget, inklusiv regulering i den danske plastikindustri, siger han.

En grafik fra World Economic Forums rapport viser, at plastikproduktionen i 2050 vil være mangedoblet i forhold til 2014.
En grafik fra World Economic Forums rapport viser, at plastikproduktionen i 2050 vil være mangedoblet i forhold til 2014. Foto: World Economic Forum / World Economic Forum