Marie Krarup: - Det kan være ok at give et barn en lille ørefigen

16x9
Marie Krarup (DF). Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Politikeren Marie Krarup og psykoterapeuten Fie Hørby er uenige om, hvor håndfast man må sætte grænser for børn ved at skælde ud og uddele ørefigner.

Tager børn skade af at få skældud?

Det spørgsmål var det primære omdrejningspunktet i en debat mellem politikeren Marie Krarup (DF) og psykoterapeut Fie Hørby, som gæstede Radio24Syv tirsdag morgen. En debat, der også kom ind på, om det i enkelte tilfælde kan være okay at tildele børnene "en lille ørefigen eller et rap over nallerne".    

Og de to kvinder var ikke lige enige om det hele.

Marie Krarup, som er tidligere gymnasielærer og nuværende medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, mener, at det ligefrem er en forældres pligt at skælde sine børn ud, hvis man elsker dem. Ellers svigter man dem, lyder det.

- Vi er som voksne en autoritet i børnenes liv, og vi har pligt til at retlede dem, så godt vi kan. Hvis de er ondskabsfulde eller ubetænksomme over for andre mennesker, skal de vide, at de ikke skal elske sig selv i den situation, siger hun.

En udtalelse, som også er bragt i et aktuelt debatindlæg i Politiken om selv samme emne.  

Kan have store konsekvenser

Dermed udfordrer politikeren en undersøgelse fra Psykiatrifonden, der udkom i slutningen af 2015 og som viste, at skældud er lige så skadeligt for børn som lussinger. Den viste også, at over halvdelen af alle forældre skælder ud hver uge, og undersøgelsens forskere og eksperter anbefalede derfor, at flere forældre gør sig klart, hvor skadeligt det er for deres børn.

En af dem var netop familie- og psykoterapeut Fie Hørby:

- Det går dybt ind i sjælen på børn, når vi skælder dem ud, og det rækker langt ind i voksenlivet, siger hun og uddyber:

- Underteksten i al skældud er: ”Du er dum”. Eksempelvis er det ikke smart at sige, ”hvorfor er du altid så langsom” eller ”hvorfor gør du aldrig, som jeg siger” og så videre. Hvis man skælder ud på den måde, hvor vi giver udtryk for, at børnene er irriterende og besværlige, så påvirker det deres selvtillid meget.

- I stedet kan man eksempelvis sige: ”Nu skal du tage din flyverdragt på, for det er koldt udenfor”, eller hvad det måtte være. Det er ikke altid et barn selv kan gennemskue det. Hvis de så ikke vil det, kan man tage flyverdragten under armen og gå udenfor, så de selv kan mærke, at det er koldt, lyder det.  

Definition og gradbøjning

Marie Krarup understreger, at hun naturligvis ikke går ind for psykisk udtværing, nedgørelse og decideret mobning af børnene. Men det kan være vigtigt at sætte sig igennem, hvis et barn har gjort noget forkert.  

- Der er to faser, når der opstår en situation. Her kan det være nødvendigt at skælde ud og fordømme en handling i øjeblikket. Så må man tale snakken bagefter, hvor man kan komme mere reflekteret ind på, hvad det var, der skete, siger Marie Krarup og fortsætter:   

- Der er jo nogle børn, der tror, at de må alt. At de er verdens autoriteter, fordi der ikke er blevet sat klare grænser for dem.   

At der skal sættes grænser er Fie Hørby på ingen måde uenig i. Hun fastholder dog, at det som oftest "ikke flytter noget hos barnet at skælde ud”. Forældrene bør forsøge at bevare fatningen og guide børnene frem for at bebrejde dem, forklarer hun.   

En ørefigen kan være nødvendig

Marie Krarup mener, at det både er fornuftigt og rimeligt, at forældrene sætter sig igennem over for børnene, når de gør noget forkert. Både verbalt og i givne tilfælde også fysisk, om end hun "selvfølgelig ikke går ind for børnemishandling, som er helt uacceptabelt", lyder den klare understregning.   

- Men en gang imellem synes jeg faktisk, det kan være ok med en lille ørefigen eller et lille rap over fingrene, så forældrene kan tydeliggøre over for børnene, hvad der er rigtigt og forkert. Det kan jeg ikke se et problem i, siger Marie Krarup og tilføjer, at hun ikke håber at blive misforstået med udtalelsen, men at folk trods alt forstår proportionerne.    

At et rap over fingrene skulle være nødvendigt, afviser Fie Hørby blankt.    

- Børn kopierer jo det forældrene gør. Så hvis vi gør det, vil de tro, det er okay at slå. Og så tager de det med videre i livet, siger hun.

Det mener Marie Krarup er overdrevet. Hun mener, at en velmenende og ind imellem kontrolleret håndfast tilgang til forældrerollen er på sin plads, hvis barnet går over grænsen og skal vide det.

Hvad meder du? Deltag i debatten på Facebook her.

Politiker Marie Krarup og psykoterapeut Fie Hørby er ikke helt enige, når det kommer til børneopdragelse. Hvor håndfast synes du, at man må sætte grænser?

TV 2 NYHEDERNE 貼上了 2016年2月16日

TV 2 har tidligere interviewet Erik Sigsgaard, som er børneforsker ved Professionshøjskolen UCC i København. Han har blandt andet skrevet bøgerne ”Skældud” og ”Skæld mindre ud”, og har i mange år beskæftiget sig med børns grænser.

Herunder kan du læse hans råd til at undgå den hårde tone og skældeud.  

SÅDAN UNDGÅR DU AT RÅBE

Man skal aldrig råbe
Der er en skævvridning i størrelsesforholdet mellem børn og voksne, og derfor virker det meget voldsomt på børn, at det ”store” menneske står og råber.

Mind dig selv om, at du er den voksne
Som regel løser man ikke konflikter i den voksne verden ved at råbe og skrige. Derfor skal man minde sig selv om at dæmpe sig. Hvis man råber, lærer man børnene, at det er sådan, man løser konflikter. Børn kan godt gennemskue hykleriet - de får besked på ikke at råbe, imens der bliver råbt af dem

Kom ned i børnehøjde
Det er en god ide at komme ned i øjenhøjde med børnene for på den måde at skabe den bedste dialog. Hvis barnet for eksempel skal have besked på at der er noget det ikke må så kan et lille kram undervejs gøre underværker.

Tal sammen i enrum
Det kan være enormt pinligt for voksne at blive irettesat foran andre mennesker, og børn er ikke anderledes. Dette gælder også hvis man er to forældre til side. Tag hellere samtalen alene med barnet.