I dag sker det: Derfor skal politiet nu bære numre på uniformen

16x9
Sådan ser de nye numre ud på politiet lyseblå uniformsskjorter. Foto: Rigspolitiet / Rigspolitiet

Under klimatopmødet i 2009 begik politiet en brøler, og blandt andet derfor skal politiet fra i dag bære id-numre på uniformen.

Mandag ifører de danske politifolk sig for første gang siden 1918 uniformer med såkaldte markerings-numre, så alle betjente fremover kan identificeres, hvis der er blevet klaget over dem.

Den nye tilføjelse til uniformen er kommet i stand i kølvandet på flere klagesager, hvor det har været meget tidskrævende eller decideret umuligt at finde frem til de betjente, der er blevet klaget over.

Særligt satte forsvarsadvokat Bjørn Elmquist fokus på en sag fra klimatopmødet COP15 i København i 2009, hvor tre flyttemænd i deres bil om formiddagen den 8. december blev stoppet af politiet.

Under kontrollen blev en af mændenes cpr-nummer ved en fejl forvekslet med identiteten på en farlig, eftersøgt terrorist, hvorefter de tre personer blev anholdt.

Dette fik politiet til at foretage en række ransagninger på forskellige adresser, men da det viste sig, at anholdelsen skyldtes et fejlopslag på cpr-nummeret, blev de tre mænd løsladt omkring midnat, cirka 13 timer efter anholdelsen.

Københavns betjente bar numre i 55 år

Til Politiken fortæller museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, at danske betjente før har båret nummer på uniformen. Det skete fra 1863 til 1918.

Numrene blev indført, da det var svært at finde de betjente, som var på gaden under de såkaldte nytårsoptøjer i 1859, hvor politiet blev beskyldt for at være for brutale i deres håndtering af utilfredse borgere.

Efterfølgende oplevede politiet problemer med chikane fra borgere, og under store optøjer i 1918 blev det for meget for betjentene, som selv begyndte at pille numrene af. I sidste ende måtte ledelsen acceptere betjentenes valg.

Tvunget til at tisse i flaske

Tilbageholdelsen fik en af de tre mænd til at klage over den behandling, han havde fået af de implicerede betjente.

Klagerne talte blandt andet, at manden var blevet tvunget til at tisse i en flaske imens han havde strips på hænderne, samt at han blev hånet af en betjent, der kaldte ham ”fisk” og kiggede hånligt på ham, da manden var anbragt i politiets cellevogn.

Den forulempede mand var desuden ikke tilfreds med, at han blev transporteret i cellevognen uden at være fastspændt, imens bilen kørte hasarderet og i høj fart. Og endelig mente manden, at politiet i første omgang undlod at løslade ham, selvom det stod klart, at der ikke længere var grundlagt for at tilbageholde ham.

Man prøvede at identificere de politifolk, som havde kørt rundt med ham, og det kunne man ikke, selvom vi endda kunne vise billeder af dem

Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat

Sager skrinlagt

Klagen gik over til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), men umiddelbart kunne efterforskerne ikke finde frem til de implicerede betjente.

Årene gik og klagerens advokat, Bjørn Elmquist, blev utålmodig og gik til pressen.

- Man prøvede at identificere de politifolk, som havde kørt rundt med ham, og det kunne man ikke, selvom vi endda kunne vise billeder af dem, fortæller Bjørn Elmquist til TV 2 om forløbet, der blev centrum for en større offentlig debat i 2012.

Dette billede er fra anholdelsen af de tre flyttemænd. På trods af dette billede, tog det mere end fire år for statsanklageren at finde frem til de relevante betjente.
Dette billede er fra anholdelsen af de tre flyttemænd. På trods af dette billede, tog det mere end fire år for statsanklageren at finde frem til de relevante betjente. Foto: Mogens Flindt/Polfoto / Mogens Flindt/Polfoto

Dengang kom det desuden frem, at mange sager blev skrinlagt, fordi det ikke var muligt at identificere de involverede betjente.

- Vi har sager, hvor vores mulighed for at finde ud af, hvad er der sket, er strandet på, at vi simpelthen ikke har kunnet finde frem til den pågældende politimand, sagde direktør for DUP, Kirsten Dyrman, til Politiken.

- Det var så groft

Sagen om flyttemanden endte ifølge Bjørn Elmquist med, at betjentene blev fundet.

- Problemet var, at det tog fire år, før de blev afhørt. Jeg ved ikke, om de ikke havde nogen erindring, men de sagde, at de ikke kunne huske, hvad der var sket. Men det er jo plausibelt, når der er gået så lang tid. Var de nu blevet afhørt to-tre dage efter, så kunne de ikke være sluppet så let om det, siger advokaten.

Bjørn Elmquist fortæller, at han selv har været forsvarer i en række sager, hvor det har været problematisk at finde betjentene, der er blevet klaget over.

- Jeg havde sågar en sag, hvor en indsatsleder ude ved Vestegnens Politi stod og kiggede på, mens fire betjente var ved at overfalde en fuldstændig uskyldig mand. Da vi så klagede, sagde hun, at betjentene var helt nye i tjeneste og lige startet på stationen, så hun vidste ikke, hvem det var. Det var så groft, fortæller Bjørn Elmquist.

Sager optager stort ressourceforbrug

I DUP’s årsberetning fra 2012 kan det læses, at der var flere sager, hvor det ikke har været muligt at finde frem til de involverede betjente, og det er problematisk på flere måder, påpeges det:

"Selvom der er tale om forholdsvis få sager, kan disse alligevel give anledning til et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug hos Politiklagemyndigheden. I de tilfælde, det ikke lykkes at identificere de pågældende polititjenestemænd, vil der ofte være mangel på forståelse herfor fra offentlighedens og de involverede parters side."

DUP's årsberetninger fra 2012, 2013 og 2014 fremhæver flere sager, hvor problemer med betjente har ført til, at politiklagemyndigheden ikke har fundet frem til implicerede betjente. To sager fra 2013 beskrives således:

"Anmeldelse om vold i forbindelse med anholdelse. Efterforskningen blev indstillet, da det ikke var muligt at identificere den polititjenestemand, der tog anmelder ud af bilen".

"I en sag om anmeldelse af vold og trusler begået af politipersonale mod en anholdt under transport i en patruljevogn var det grundet politiets mangelfulde rapportmateriale ikke muligt at identificere de polititjenestemænd, som havde forestået transporten af den anholdte person."

Det gik hårdt for sig under klimatopmødet i 2009 - her anholdes flere under en voldsom demonstration - men de tre flyttefolk var hverken demonstranter eller terrorister. Nu skal alle betjente bære nummer på blandt andet bryst og skuldre.
Det gik hårdt for sig under klimatopmødet i 2009 - her anholdes flere under en voldsom demonstration - men de tre flyttefolk var hverken demonstranter eller terrorister. Nu skal alle betjente bære nummer på blandt andet bryst og skuldre. Foto: LEHMANN MARTIN / POLFOTO

Bred politisk opbakning

Efter den langvarige sag fra COP15 valgte den daværende S-ledede regering at bede politiledelsen og Politiforbundet om at udarbejde et forslag til, hvordan id-numrene kunne implementeres.

Det var ikke uden pres, at Politiforbundet, der repræsenterer Danmarks politibetjente, gik med til at kigge på, hvordan man kunne udarbejde en id-ordning.

Forbundet fastholdt i længere tid, at man frygtede for betjentenes sikkerhed, da hænvgerrige borgere med de nye id-numre ville kunne identificere en enkelt betjent.

På trods af dette mødte ideen bred opbakning i Folketinget og svaret på Politiforbundets bekymringer lød blandt andet, at der blot kunne indføres en rotationsordning, så betjentene kunne skifte id-nummer, hvis de følte sig chikaneret.

Sådan kommer numrene til at se ud på politiets jakker.
Sådan kommer numrene til at se ud på politiets jakker. Foto: Rigspolitiet / Rigspolitiet

Tiltaget møder kritik

De nye numre på politiets uniformer består af et bogstav efterfulgt af fire tal. De kommer blandt andet til at sidde på betjentens bryst og skuldre.

Ifølge det forslag, som politiledelsen og Politiforbundet overdrog til Justitsministeriet, skal id-numrene kunne ses på to til fire meters afstand.

Dette mener Amnesty International dog ikke er godt nok, ligesom organisationen også kritiserer antallet af cifre.

- Det er afgørende, at mærket er let at se - også fra det modsatte fortov. Samtidig må vi spørge, om man har undersøgt, hvad der er nemmest at huske - og hvorfor man har valgt fire cifre i stedet for tre, sagde juridisk konsulent i Amnesty International, Claus Juul til Politiken i oktober 2014.