Bruger du også denne høflighedsfrase? Stop med det samme - den kan have stik modsatte effekt

16x9
Det er ikke nemt at opføre sig ordentligt. Bedst som man forsøger at være høflig, kan man komme til at gøre folk vrede. Foto: NIels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Det bliver sagt af ren og uforfalsket høflighed, men kan få modtageren til at bide tænderne sammen og hvæse tilbage.

Den yngre del af befolkningen må tit høre, at den ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Men det er heller ikke altid nemt. Selv, når man gør sig umage med at være høflig, kan man komme galt afsted. 

Rigtig mange mennesker bruger dagligt en frase i den aller bedste mening - og formentlig helt uden at vide, at det kan få modtageren til at boble af arrigskab. 

Frasen, der er indbegrebet af misforstået høflighed og nogles yndlingsaversion: 

- Hav en fortsat god dag! 

Ja, mere skal der altså ikke til. Og der, hvor det hele går galt, er det lille "fortsat".

Takt og tone-ekspert Inge Corell, der kaldes vor tids Emma Gad og har skrevet bøger om etikette, er en af dem, der ikke kan fordrage frasen.

- Hvem i alverden siger, at jeg har haft en god dag indtil nu, hvæser hun. 

Tænk, hvis man har skændtes med konen hele morgenen

Heldigvis er det kun for at illustrere pointen. Hun uddyber: 

- Tænk, hvis folk har været oppe at skændes med konen eller manden hele morgenen, børnene ikke har artet sig, og man er godt gal i skralden. Så får det den modsatte effekt. Så bliver de jo gale, hvis folk kommer og siger "hav en fortsat god dag". Hvem siger, jeg har haft en god dag? Drop "fortsat" og hold jer til "hav en god dag", lyder rådet fra Inge Corell.

Hensyn, høflighed og venlighed kan give bagslag

TV 2 har talt med hende og Henrik Walbom, der rådgiver virksomheder og holder foredrag om takt og tone, om misforstået høflighed. Eller: Kunsten at pisse folk af, når du faktisk prøver at være høflig. 

Det hele handler om situationsfornemmelse. Det er nøglen til at styre sikkert igennem minefeltet, som interaktion med andre mennesker uundgåeligt vil være. 

Her er nogle andre eksempler, der kan være sprængfarlige: 

  • Hensyn kan bide én i bagdelen, når man offervilligt tilbyder sit sæde i bussen til en gammel dame. Nogle gamle damer (eller mænd for den sags skyld) bliver nemlig fortørnede over, at du tror, de er så gamle, at de skal have særbehandling. Damen med den tykke mave vil måske heller ikke blive begejstret for at få tilbudt et sæde, fordi du tror, hun er gravid. 

Der er desværre ingen opskrift på, hvordan man styrer udenom at fornærme nogen, når man vil være sød og tilbyde dem sit sæde.

- Det handler virkelig om situationsfornemmelse og et blik for, hvem der er gammel, og hvem der ikke er, siger Henrik Walbom, der dog også giver modtageren en del af ansvaret for, at stemningen ikke bliver dårlig. 

 

- Det er trist, hvis nogen bliver fornærmet over at få tilbudt et sæde. Det er en høflig gestus, som man bare skal være glad for. Måske har man bare haft en lang dag på arbejdet og ligner en, der vil være glad for at hvile sig lidt, siger han. 

Hovedsagen er: Når det handler om bussæder gælder "hellere én gang for meget, end én gang for lidt". 

  • Høflighed kan også give bagslag, hvis du forsøger at være De's med nogen. 

- Gud, ser jeg så gammel ud, tænker jeg, når nogen siger "De" til mig, fortæller Inge Corell. 

  • Venlighed har den stik modsatte effekt, hvis du ikke mener det. Det værste, man kan gøre, er at spille skuespil (du er jo ikke nogen Meryl Streep, vel?).

- Man fornemmer meget hurtigt, hvis folk er høflige af hjertet eller spiller skuespil, kryber og er overvenlige og -høflige for at opnå noget, siger Inge Corell. 

Sæt takt og tone på skoleskemaet

Hvorfor går vi skævt af hinanden, når vi forsøger at være høflige i bedste mening?

- Det er noget med øvelse, og generationsforskelle. Både unge og ældre skal lære og rykke sig imod hinanden. Yngre skal for eksempel lære at sige "goddag" og "farvel" i stedet for bare "hej", mens ældre skal lære, at det også kan være okay at tage afsked med et "hej hej". Kommunikation handler både om afsender og modtager, siger Inge Corell.

- Jeg tænker, at vi er ude af træning med takt og tone, siger Henrik Walbom.

Han så gerne, at takt og tone kom på skoleskemaet i folkeskolerne. 

- Hvor skal børnene ellers lære det? De lærer det jo ikke derhjemme. Enten har forældrene for travlt, eller også har de aldrig selv lært det. Men det er meget vigtigt, at man kan gebærde sig. Det får hele samfundet til at glide.