Opgiver asyl i Danmark: Måske kan andre holde det ud - jeg kan ikke

De har gået, taget tog og bus. Haft problemer med grænsevagter. Og brugt alle deres penge. Nu opgiver de asyl i Danmark på grund af forholdene.

Mohammad fra Iran rejser sig op og hiver lidt ned i siden af joggingbukserne.

- Prøv at se – ingen underbukser. Jeg har ikke fået noget tøj, siden jeg kom herop. T-shirten har jeg lånt af ham, der sover i køjen ovenover mig. Det er hårdt for os i lejren, det kan I selv se. De har kun givet os 2 kvadratmeter plads, siger han.

Mindst 60 asylansøgere har siden november valgt at frafalde deres asylansøgninger og er rejst ud af Danmark. Tallet er sandsynligvis en del højere – myndighederne har pt ikke et fuldt overblik. Hvis de tidligere asylansøgere ikke selv har penge, betaler den danske stat for deres billet hjem.

Tre har opgivet deres sag i denne uge

32-årige Mohammad er en af tre iranske asylansøgere fra asylcenteret i Næstved, der i denne uge valgte at opgive deres asylsag i Danmark. De rejser frivilligt hjem. Den virkelighed, de mødte i Europa, var langt fra det, de havde forestillet sig.

De er utilfredse med forholdene i lejren – manglen på privatliv, de 9 kroner de får i lommepenge om dagen. De er frustrerede over de lange ventetider for at komme til det indledende asylinterview – op til 11 måneder, inden de ankomne får en chance for at forklare deres sag og eventuelt begynde en proces med at få deres familie herop.

Prøv at se – ingen underbukser. Jeg har ikke fået noget tøj, siden jeg kom herop

Mohammad, 32 år - opgiver asyl i Danmark.

Og de føler, at de taler for mange, som ikke kan sige det højt, fordi de ikke har muligheden for at tage tilbage.

- Det er ikke kun mig. De andre har det også inde i hovedet. Vi lider rigtig meget. Jeg arbejdede i et år for at spare op til flugten, jeg lånte endda mange penge. Nu skal jeg tomhændet tilbage til mit land, fordi det her føles som et fængsel. Det er det samme som fængsel. Det her venter alle dem, der søger asyl. Måske kan andre holde det ud, men jeg kan ikke mere, siger Mohammad.

16x9
Både Zanyar og Mohammed har valgt at opgive asylansøgningen i Danmark og vil nu vende hjem. Foto: TV 2 / TV 2

I en anden køjeseng sidder 18-årige Zanyar med sin guitar og et dokument dateret 16. januar 2016, hvor han har skrevet under på, at han ’herved erklærer, at jeg – af egen fri vilje – ønsker at frafalde min ansøgning om asyl i Danmark.’ Siden han var 14 år, har han haft en drøm om at komme til Europa. Om Danmark vidste han, at det var et af verdens bedste velfærdssamfund.

- Jeg havde slet ikke forventet, at det ville blive sådan her. Jeg tænkte, at det var bedre, fordi hele verden talte om, hvor godt der er i de skandinaviske lande. Men her er ikke rart. Jeg er meget skuffet. Nu vil jeg ikke bytte mit land, Iran, for 100 europæiske lande, siger Zanyar

Dansk Flygtningehjælp: Pas på hurtige konklusioner

Hos Dansk Flygtningehjælp er man af den opfattelse, at antallet af asylansøgere, der frivilligt opgiver deres asylsag, har fået et større omfang end tidligere.

- Jeg tror, det handler om skuffelse, om frustration, siger Andreas Kamm, Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

- De kommer til Europa med en stor motivation for at få gang i tilværelsen. Så er det frustrerende, at de skal vente og vente og vente. Jeg forstår godt, de føler sig afskåret fra muligheden for at arbejde for den tilværelse, de havde håbet på. Jeg tror alle er enige om, at ventetiden er forfærdelig lang. Den nærmer sig et år til første samtale. Det skal nedbringes, siger Andreas Kamm.

Dansk Flygtningehjælp advarer dog mod at drage firkantede konklusioner på baggrund af få eksempler.

- Hvis nogen har den opfattelse, at det nok kun er de mennesker, der ikke ville blive anerkendt som flygtninge, som nu i frustration vender om – så er jeg bange for, at det ikke forholder sig sådan, siger Andreas Kamm.

Blev skuffet ved ankomsten 

De tre iranere, som nu venter på at komme hjem, bor i Beredskabsstyrelsens tidligere lokaler, som nu er lavet om til asylcenter. I en stor gymnastiksal med godt 100 andre enlige mænd. Køjesengene er adskilt af gipsplader banket op på lægter – to asylansøgere i hver lille aflukke med et forhæng som dør. Der er ofte tyverier. Specielt mobiltelefoner forsvinder.  

Flygtning, migrant eller invandrer?

  • Migranter:  Personer, som er brudt op og har sat sig i bevægelse. Årsagen kan være krig, fattigdom eller noget tredje.
  • Illegal indvandrer:  En person, der rejser ind i et land uden om myndighederne.
  • Asylansøger:  En person, der henvender sig til myndighederne og beder om asyl.
  • Afvist asylansøger:  Person, der får nej til asyl og derfor skal forlade landet, hvor vedkommende søgte om asyl.
  • Flygtning: En person, der har fået asyl, fordi vedkommende forfølges i sit hjemland. Personen får status som flygtning og får herefter særlige rettigheder.

Zanyar vil gerne være musiker, fortæller han. Han troede, at når først, han kom til Danmark, ville han få mulighed for at studere, finde et arbejde, skabe sig et liv, gå på diskotek. Mærke friheden.

- Da jeg så de gode og interessante ting om de europæiske lande på TV eller på nettet, vakte det min interesse. Men da jeg så det med mine egne øjne, var det ikke det samme. Det værste, jeg har oplevet i mit liv, er turen her op, og asylcentret. Det har været virkeligt svært, siger Zanyar og fortsætter:

 - Hver anden uge får vi 127-128 kroner. Jeg kan ikke huske det præcis. Det er ikke nok til noget som helst. De 127 kroner dækker ikke vores behov. Det er slet ikke nok til at købe chips eller noget, siger Zanyar.

Fælles for de tre iranere er, at det var først, da de kom til Danmark og begyndte at høre om reglerne, at det gik op for dem, at de ikke havde en fremtid her.  

- Mit mål var at få et liv her – arbejde, stifte familie. Europa er et rigtigt godt sted, man kan bo i fred og have et uafhængigt liv for sig selv. De muligheder havde jeg ikke i Iran. Jeg kan se, at der er rigtig smukt her og dejlige mennesker, som jeg respekterer. Men det var en fejl at komme herop, det er umuligt at blive, forklarer Mohammad.

To af de tre siger direkte adspurgt, at de ikke er i fare, når de tager tilbage.

- Jeg er ikke bange. Mit liv fortsætter, som det var, siger Zanyar, mens Mohammad konstaterer, at han ikke var politisk aktiv eller andet, og det er det, der skal til for at få asyl.

- Man kan ikke gå videre med at lyve. Man skal være ærlig. Men det er rigtig hårdt – virkelig hårdt.

Danskerne har været søde

Den sidste, Said, en høj mand i en varm dynejakke, er mere tilbageholdende med sin fortid i Iran.

- Det kan være, at jeg risikerer fængsel, fordi jeg forlod Iran illegalt. Men det må jeg leve med. Jeg vil bare hjem så hurtigt som muligt.

Han bliver ved med at gentage, at han intet har imod danskerne, og at han har fået rigtig meget hjælp.

 Hvis jeg havde vidst, hvordan det er, ville jeg ikke engang have tænkt på at komme til Europa

Said - opgiver asyl i Danmark

Kort efter, han ankom til Danmark blev han syg og var indlagt på hospitalet i mere end tre uger. Der var en klokke, forklarer han, og når han ringede på den, fik han hjælp. Danskerne har været meget søde – det er livet i lejren, han ikke kan holde ud.  

- Hvis jeg havde vidst, hvordan det er, ville jeg ikke engang have tænkt på at komme til Europa, siger Said.

11 kritikpunkter er samlet på en liste

Mohammad viser en håndskreven liste frem med 11 punkter.

16x9
Mohammed og de andre asylansøgere i lejren har udfærdiget en liste med 11 kritikpunkter. Foto: TV 2 / TV 2

Punkt 1: Vi får ingen penge. Punkt 2: De behandler os dårligt i lejren. Punkt 5: Jeg har tandproblemer. Jeg får ingen hjælp, ingen lægetid, ingen piller. Punkt 6: Vi skal vaske toiletter. Punkt 8: De presser os til at ville tage hjem. Står der blandt andet på listen og det er kritisk, forklarer Mohammad:

- Jeg har tandpine. Det har jeg haft i to uger. Men de siger bare, at de nok skal sende mig til tandlæge. Hvor lang tid skal jeg vente? De giver heller ikke noget smertestillende piller. Jeg ved ikke rigtig. Hvad skal jeg sige? … Til sidst jeg sagde til dem, at jeg gerne vil deporteres. Jeg sagde, at jeg ikke kunne holde det ud.

Zanyar – den 18-årige med musikerdrømme – er enig. Han tror, der er en mening med de mange stramninger.

- Den danske regering ved, at der kommer rigtig mange asylansøgere generelt i Europa, og regeringen har sikkert tænkt, at hvis de presser asylansøgerne, så rejser sådan nogle som mig, der har det godt i hjemlandet, tilbage, siger han.

Ifølge Langeland Kommune, som har operatøransvaret for lejren i Næstved, så er forholdene ikke hverken værre eller bedre end i resten af landet. Alle måltider i lejren er betalt. Der er adgang til et lokale med billard og bordfodbold, en opholdsstue og på nogen af ugens dage også et motionsrum.

- De lever under de forhold, som de skal i forhold til den kontrakt, vi har lavet med Udlændingestyrelsen. Det er udemærkede forhold, og det er lige meget, om det er det ene eller andet center. Det er det samme, vi tilbyder, siger asylchef, Ulrik Pihl.

Frygter at familie og venner vil gøre grin

Asylcenteret i Næstved huser udelukkende enlige mænd og kvinder. Der er plads til 190 i lokalerne indenfor. I begyndelsen af januar åbnede en teltlejr udenfor på Beredskabsstyrelsens gamle fodboldbane, hvor enlige mænd bor otte og otte sammen. Her er der plads til yderligere 400 asylansøgere, hvis alle telte er fyldt op. En stor del af asylansøgerne i Næstved har først deres asylinterview med myndighederne på den anden side af sommeren 2016.    

- Det er virkelig lang tid at vente. Et helt år. Der sker intet her. Hvis de vil have færre asylansøgere, så får de, hvad de vil have, tror jeg, siger Zanyar og fortsætter:

- Reglerne er virkeligt stramme og komplicerede. Generelt har alle asylansøgere det svært her. Der er mange, som ikke tør sige noget. De er bange for, at der sker dem noget. Eksempelvis får en bøde eller kommer i fængsel. Efter min mening - og ikke kun for min egen skyld – skal de her mennesker flyttes til et permanent asylcenter. De skal ikke være her forgæves. Det giver ingen mening.

Alle tre har taget den lange flugt op gennem Europa. For Mohammad tog det 30 dage. Fra Iran til Tyrkiet. Videre til Grækenland med båd. Derfra med strømmen af flygtninge og migranter op igennem Europa. Han har gået, taget tog og bus. Sovet under åben himmel. Haft problemer med grænsevagter. Og brugt alle sine penge.

- Nu skal jeg starte forfra. Jeg tror, at min familie og mine venner vil gøre grin med mig, fordi jeg tog afsted og kom tilbage. Men de kender ikke hele historien, siger Mohammad.’

De tre iranske mænd ønsker ikke deres efternavne frem af hensyn til deres sikkerhed, når de kommer tilbage til Iran. TV 2 Nyhederne kender deres fulde identitet. Historien er blevet til i samarbejde med TV ØST.