Indsatsen mod rygning gået i stå: Så mange dør årligt

13.900. Så mange danskere dør hvert år som direkte konsekvens af deres rygning, skriver Politiken onsdag.

Siden 2011 har antallet af danskere, der ryger dagligt, ligget stabilt på 17 procent. Det viser en ny måling om danskernes rygevaner fra Gallup, som Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen står bag. Dermed ser antallet af personer, der dør på grund af rygning, ikke ud til at falde i fremtiden.

Hos Kræftens Bekæmpelse vil administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen have at rygning tages mere alvorligt af politikerne. Han foreslår enten højere afgifter, et forbud eller mindre synlighed af cigaretter i landets butikker.

- Jeg har svært ved at se, at der er noget andet problem, der rammer det danske samfund i det omfang, som har så lidt politisk opmærksomhed og bliver taget så lidt alvorligt. Man negligerer rygning i høj grad, siger han til TV 2.

Kræftens Bekæmpelse: Vi har glemt, hvor farligt rygning er
62 procent af rygerne ønsker ifølge undersøgelsen at droppe tobakken. 

Et sted mellem 200.000- 300.000 danskere falder hvert år i efter et rygestop, hvor ligeså mange stopper, fortæller Leif Vestergaard Pedersen.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer Folketinget til at tage udfordringen op, men påpeger, at der ikke findes nogen nem løsning.

- Mange siger, at der er så meget, der er farligt. Men man har bare glemt, hvor vildt farligt rygning faktisk er, hvor mange mennesker, der bliver syge af det, og hvor mange mennesker, der dør af det, siger direktøren.

LA: Folk må tage ansvar for deres eget liv
Men forslagene fra Kræftens Bekæmpelse om højere tobakspriser eller forbud mod synlige cigaretter i butikkerne møder politisk modstand. Liberal Alliance mener, at rygning er danskernes eget ansvar.

- Det er rigtig fint at informere om, hvor farligt det er, og så kan folk på et oplyst grundlag tage deres egen beslutning om, hvad de udsætter deres krop for. Vi mener bestemt ikke, at det er noget, staten skal gå ind og regulere, siger partiets sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, og fortsætter:

- Vi må i det hele taget holde op med at tage folks personlige ansvar væk fra dem og over på staten. Vi synes, det er et totalt skråplan at komme ind på. Folk må tage ansvar for deres eget liv.

Heller ikke Venstre, Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti er parat til at støtte forslagene.

Rygelovens historie:

  • 1995
    ”Lov om røgfri miljøer” bliver vedtaget. Den indfases i 1996 med det formål at begrænse rygning på offentlige områder og på offentlige arbejdspladser.
  • 2000
    Loven bliver revideret, og elever får forbud mod at ryge på de danske folkeskoler.
  • 2005
    Endnu engang bliver loven strammet, og nu skal alle restauranter og lignende skilte med, om man må ryge på stedet.
  • 2007
    Det bliver forbudt at ryge på arbejdspladser, caféer, skoler, busser og tog. Enmandskontorer og værtshuse under 40 kvadratmeter går dog fri.
  • 2012
    Den seneste revidering af loven. Heller ikke lærere må ryge på folkeskoler og på gymnasiale ungdomsuddannelser, hvis de fleste elever er under 18 år. Enmandskontorer bliver også omfattet af loven.

Loven om røgfrit miljø:

Loven blev senest revideret i 2012. Som hovedregel betyder loven, at rygning indendørs på steder med offentlig adgang er forbudt.

Der er få undtagelser:

  • Ungdomsuddannelser: 
    Ifølge loven er rygning kun forbudt på ungdomsuddannelser, der har en af de gymnasiale uddannelser stx, htx, hhx og hf på sit område. Det betyder altså, at produktionsskolerne ikke er omfattet af røgfrit miljø. 
  • Rygerum og rygekabiner: 
    Det er lovligt at oprette rygerum på offentlige faciliteter, såsom arbejdspladser, ungdomsklubber, sportsklubber, biblioteker og idrætsfaciliteter. På rygekabinerne og rygerummene skal der være påført et skilt, der fortæller, at luften i og omkring rygerummet eller kabinen kan være sundhedsskadelig. 
  • Værtshuse under 40 m2: 
    Værtshuse på under 40 m2, der ikke sælger mad, kan tillade rygning.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse