Politikere i kø for at støtte fyrede Mohamad: Grotesk heksejagt

Sagen om 17-årige Mohamed Al Jawerheri, der angiveligt blev presset til at sige sit job i Bilka op efter en Facebook-diskussion om islam, vækker vrede.

Ikke blot i den brede befolkning, men også blandt politikere på tværs af de to fløje.

- Hej Bilka. Forstår I fyrer folk for at modsige underfrankerede racister. Hvilke andre fornuftige ting bliver man også fyret for? skriver det tidligere folketingsmedlem for Venstre, Jakob Engel-Schmidt, med slet skjult sarkasme på Twitter.

Mohamad Al Jawerheri, der er muslim, arbejdede indtil for nyligt i Bilka i Næstved, men efter han deltog i en debat på Facebook-siden JA TIL FRIHED – NEJ TIL ISLAM, klagede flere af hans modstandere til hans arbejdsgiver.

Læs hele debatten her.

Mohamad Al Jawerheri fortæller, at han blev kaldt til møde med sin chef, der præsenterede ham for hans egen opsigelse, som han blev bedt om at underskrive.

- Min chef begrundede det med, at jeg havde stødt nogle mennesker på Facebook. Jeg spurgte ham, om han havde læst hele debatten, og det havde han ikke. Han havde heller ikke lyst til det. De sagde, at jeg repræsenterer Bilka ude i privatlivet. Det er jeg enig i, men jeg mener ikke, at jeg har gjort noget galt, siger Mohamad Al Jawerheri til TV 2

Det mener Liberal Alliances Anders Samuelsens heller ikke.

- Nå, men nu har jeg læst en meget omtalt dialog mellem en 17-årig Mohamad og en 71-årig Bjørn. Konklusion: Mohamad løber suverænt med sejren. Og jeg håber, han hurtigt er tilbage i job, skriver han på Facebook. 

Han roser Mohamad Al Jawerheri for i debatten at udtrykke sine demokratiske holdninger, for at mestre den danske ironi og for at være loyal over for sin arbejdsplads, Bilka.

Bilka-Mohamad vs. Hidsige Bjørn. Nå, men nu har jeg læst en meget omtalt dialog mellem en 17årig Mohamad og en 71årig...

Posted by Anders Samuelsen on Tuesday, December 29, 2015

Også Radikales Sofie Carsten Nielsen kritiserer Bilka for opsigelsen på Twitter:

Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF mener, at Bilka har opført sig hyklerisk.

 Socialdemokratiske Yildiz Akdogan kalder sagen et trist billede på vores samfund:

Der kan siges meget om Bilkas håndtering af denne sag, ligesom der kan siges meget om denne hadside på FB. Men i bund og...

Posted by Yildiz Akdogan on Tuesday, December 29, 2015

 Pernille Skipper fra Enhedslisten arbejdede selv i Bilka som teenager. Hun mener, at kæden skylder Mohamad Al Jawerheri en undskyldning.

Magnus Heunicke (S) har som Pernille Skipper arbejdet i Bilka, og han er ligeledes forarget over sagen.

- Det her er rent ud sagt grotesk. Det kan da ikke passe, at en velintegreret ung mand, der både har uddannelse og fritidsjob - og som gør brug af sin demokratiske ret til at udøve sin ytringsfrihed - skal opleve sådan en heksejagt og ende med at miste sit job. Det her er ikke det Danmark, jeg elsker, skriver han blandt andet på Facebook.

Som ung arbejdede jeg i Bilka Næstved. Jeg stod i grydeopvasken i Bistroen, og det var et sjovt og til tider også hårdt...

Posted by Magnus Heunicke on Tuesday, December 29, 2015

Mads Grand, pressechef i Dansk Supermarked, bekræfter opsigelsen, men vil indtil videre ikke udtale sig yderligere, da der er tale om "en intern personalesag".