Flygtning træt af midlertidig bolig: Har brug for vores eget hjem

33-årige Abed Darkalt havde altid har haft sit eget hjem, indtil han i sommer flygtede fra krigen i Syrien til Danmark. Nu bor han i en treværelses lejlighed i Randers med to andre flygtninge.

Han er taknemmelig over at have fået tag over hovedet. Men han håber at få et sted, hvor han kan lukke døren bag sig og skabe sit eget liv. Det er umuligt på den nye integrationsydelse, der afholder ham fra at klare sig selv, mener han.  

- Alle ønsker at kunne leve et selvstændigt liv. Vi kom ikke hertil for at bo sammen allesammen. Vi kommer fra det samme land, men vi har forskellige spisevaner, traditioner og sovetider. Nu er vi er tvunget til den samme livsstil. Når jeg vil tale med min hustru, kan jeg ikke gøre det privat. Det er svært, siger Abed Darkalt, der er uddannet ingeniør fra Syrien.

Pengene rækker ikke måneden ud
Lejligheden er en såkaldt midlertidig indkvartering, han er placeret i af Randers Kommune.

Kommunen så egentlig helst, at Abed Darkalt og hans bofæller blev placeret i hver deres permanente boliger. Det er nemlig langt billigere for kommunen. Men Abed Darkalt har slet ikke råd til at betale de lejligheder, kommunen kan tilbyde, siger han.

- Jeg beder ikke om flere penge til at leve af. Vi er taknemmelige over det, kommunen tilbyder - sådan er loven, det respekterer jeg. Jeg søger ikke medlidenhed. Jeg beder bare om de mest basale vilkår for at leve, så som egen bolig. Men pengene rækker ikke måneden ud.

5000 kroner til husleje, mad og øvrige udgifter
Alle flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. september 2015, får den nye integrationsydelse, der svarer til halvdelen af den tidligere kontanthjælp.

Flygtninge, der kommer alene til landet, som Abed Darkalt, får 5.945 kroner om måneden før skat. Han har derfor knap 5000 kroner til husleje, mad og øvrige udgifter, når skatten er betalt. Og det er ifølge Randers Kommune ikke nok til, at han og andre flygtninge selv kan betale de lejligheder, der er til rådighed i Randers Kommune.

- Vi har simpelthen ikke tilstrækkeligt med billige boliger, som folk på den nye ydelse har råd til. Hvis du kan finde boliger til mig, som en flygtning med 6.000 kroner før skat har råd til at bo i, så skal vi nok gøre det, siger Laila Jespersen, der er souschef på Randers Kommunes jobcenter.

Kommune: Det har konsekvenser for integrationen
Hun så ellers gerne, at flygtninge kom ud i permanente boliger fra begyndelsen. Det ville give flygtningene et bedre udgangspunkt for at kunne integrere sig, mener hun.

- En midlertidig bolig er jo tag over hovedet og køkken og bad. Der er ikke noget galt med det. Men vi ved, de skal flytte på et tidspunkt. Det er ikke permanent. Og det har konsekvenser for integrationsindsatsen. Man slår ikke rødder et sted, man ved er midlertidigt, siger Laila Jespersen.

Men kommunerne har altså vanskeligt ved at finde ledige boliger, flygtninge har råd til. Derfor indkvarteres langt de fleste midlertidigt.

Det betyder også, at kommunernes udgifter til midlertidige boliger er steget. Det viser en rundspørge TV 2 har lavet blandt landets kommuner, hvor 63 har svaret. Siden sidste år er deres udgifter næsten tredoblet - fra 33, 7 millioner i 2014 til 95, 2 millioner kroner i 2015.

Boligudgifter vil kun stige
Og der er ingen grund til at tro, at udgifterne i Randers Kommune bliver mindre, fortæller Laila Jespersen:

- De vil kun stige yderligere. Dels modtager vi jo flere flygtninge, og alle nye flygtninge vil få den nye integrationsydelse, og selvom vi gør meget for at få folk i arbejde, så er der en vis forsinkelse, inden de kommer i arbejde, så det vil stige yderligere, siger Laila Jespersen.

Men I får jo dækket de fleste af jeres flygtningeudgifter fra staten, så hvorfor er det overhovedet et problem?

- Vi får dækket en del udgifter fra staten - bestemt ikke de fleste. Vi får et grundtilskud per flygtning og et såkaldt resultattilskud, når de kommer i arbejde og uddannelse. Men vi får ikke et tilskud til at dække midlertidig indkvartering, uddyber hun.

Drømmer om sit eget sted
Integrationsydelsen blev indført af regeringen og de blå partier i juli. Udover at gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark, var den også et forsøg på at motivere flygtninge til at komme hurtigere i arbejde. Og det argument forstår Abed Darkalt da også.

- Det er mit store ønske. Jeg vil gerne begynde et nyt liv her. Men på den rigtige måde. Hvis jeg har mit eget hjem, hvor jeg kan slappe af, så kan jeg gå i skole, være i praktik, arbejde. Jeg kan meget bedre skrive ansøgninger og finde arbejde. Men som det er nu, er alt kaos på grund af min situation, siger Abed Darkalt.

25.600 personer forventes at være på integrationsydelsen i 2016.