Udgifter til flygtninge eksploderet: Tjek din kommune her

En rundspørge TV 2 har foretaget, viser at kommunernes udgifter til flygtninge er femdoblet på bare få år.

Hver eneste dag ankommer nye flygtninge til landets kommuner, efter at have fået asyl i Danmark.

I de første tre år i kommunerne er flygtningene omfattet af integrationsloven og skal tilbydes et særligt integrationsprogram, for at de hurtigst muligt skal blive selvforsørgende. Men kommunernes udgifter til integrationsprogrammet vokser støt, i takt med at flere og flere flygtninge kommer til landet.

63 ud af landets 98 kommuner har svaret på TV 2’s rundspørge og deres svar viser, at udgifterne i de 63 kommuner samlet set er steget fra knap 300 mio. kroner i 2010 til 1,5 milliarder kroner i år.

Bombe under kommunernes økonomi
Kommunerne har blandt andet store udgifter til at skaffe midlertidige boliger til flygtningene. Derudover koster det dyrt at sende flygtningene i virksomhedspraktik, betale løntilskud, tolke, danskundervisning og udbetale integrationsydelse.

Kommunerne får i de første tre år en hjælpende hånd fra staten, for mens flygtningene er under det treårige integrationsprogram, refunderer staten nemlig store dele af udgifterne til kommunerne.

Men når de tre år er gået, er det kommunernes egne kasser der skal betale for flygtningene. Det kan blive en bombe under kommunernes økonomi, advarer kommunalforsker Roger Buch.

- Efter de tre år er kommunerne i den situation, at de selv må betale gildet. Derfor venter der en voldsom udfordring for kommunerne, hvis antallet af flygtninge bliver ved med at fortsætte i det tempo, som vi har set i de sidste to år, siger Roger Buch.

Udkantskommuner hårdest ramt
Ifølge Roger Buch bliver det i høj grad udkantskommunerne der må betale den største pris, fordi der i fremtiden vil blive skabt færre jobs der, end i byområderne. Kommunerne vil derfor få svært ved at få alle flygtningene i arbejde, og så venter der store udgifter til for eksempel kontanthjælp.

- Det er primært fordi den økonomiske fremgang, der skal være redningen i forhold til det her, kører stærkere i vækstområderne end i udkantsområderne, siger Roger Buch.

Se de 63 kommuners udgifter til flygtninge her

Kommunerne har overfor TV 2 opgjort deres udgifter i 2015 til midlertidige boliger, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, danskuddannelse, tolkeudgifter og kontanthjælp. 63 ud af landets 98 kommuner har svaret på TV 2s rundspørge.

Frustreret borgmester i Helsingør Kommune
Helsingør Kommune hører blandt de kommuner, der er særligt pressede af de økonomiske udgifter.

- Vi har store udfordringer med at finde boliger til de flygtninge vi får. Vi kan se, at det tilskud vi får fra staten langt fra rækker, siger borgmester Benedicte Kiær (K).

- Jeg er meget bekymret, for vi lever i en tid. Hvor vi ikke får nogen nye penge, siger borgmesteren, der ikke mener højere skatter og afgifter i kommunen er løsningen.

Også Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, er bekymret: 

- Det er yderst kritisabelt, det der foregår, og med regeringens afvisning af yderligere asylstramninger er det svært at se, hvordan vi skal håndtere presset, siger udlændingeordføreren og henviser til, at Venstre blandt andet har afvist at fjerne flygtninges retskrav på en bolig samt afvist statslige flygtningelandsbyer.

Du kan se hele interviewet med Benedicte Kiær i videoen: