Knud fik aldrig hjælp: Læge kan arbejde videre efter alvorlig fejl

Bente og Mikael Rasmussen mistede deres 76-årige far i marts i år. - Jeg finder ham der i sengen og kalder på ham, og der er ikke nogen reaktion, o

Bente og Mikael Rasmussen mistede deres 76-årige far i marts i år.

- Jeg finder ham der i sengen og kalder på ham, og der er ikke nogen reaktion, og så går jeg så hen og mærker på ham, og der var jeg godt klar over, at det var slut, siger Mikael Rasmussen.

Faderen, Knud Rasmussen, havde været syg i løbet af ugen, men fredag aften fik han det værre. Han begyndte at se syner, og Bente Rasmussen ringede derfor til vagtlægen, der mente, at der var tale om en infektion.

- Jeg fortalte ham, hvordan far havde det, og han sagde: ’jamen, ved en urinvejsinfektion der kan man godt tale i vildelse eller se syner’. Man skal vel forstå det, lægevagten sagde som: 'se tiden an og så ring til din egen læge mandag', men det nåede vi jo så bare ikke, siger Bente Rasmussen.

Mandag morgen fandt Mikael Rasmussen sin far død. Ingen ved, om det kunne have været undgået, men i en aktindsigt som TV 2 har fået skriver Sundhedsstyrelsen om sagen, at vagtlægen ikke sikrede sig tilstrækkelige oplysninger ”hos en inficeret patient med synshallucinationer, der således ikke fik den fornødne behandling og senere afgik ved døden”.

- I dag kan jeg godt tænke, hvorfor vi ikke ringede 112, men vi havde jo snakket med en læge, så nej, det var jo ikke nødvendigt, siger Bente Rasmussen. 

Lang historik
Lægen, som Bente Rasmussen talte, med har hele 15 klagesager i Patientombuddet, i fire af dem har han fået kritik som vagtlæge. TV 2 har fået aktindsigt i sagerne, og lægen har blandt andet fået kritik for ’for ringe objektiv undersøgelse’ og ’for ringe beskrivelse af sygehistorie og symptomer’. 

Styrelsen for Patientsikkerhed, den tidligere Sundhedsstyrelsen, har nu vurderet, at han er til fare for patientsikkerheden, og den 8. september besluttede de, at lægen ikke længere må arbejde som vagtlæge. Men han må fortsat behandle patienter i sin praksis, og det undrer den tidligere formand for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, der dog ikke vil kommentere den konkrete sag.

- Hvis man har haft gentagne klager og gentagne problemer med at dømme rigtigt i en lægevagt, så må det jo undre patienterne og for så vidt os alle sammen, at det går fint i dagstiden med at løse de samme opgaver, siger Henrik Dibbern, der er praktiserende læge og tidligere formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO.   

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke ønsket at stille op til et interview, men i en mail skriver de blandt andet, at der er stor forskel på de opgaver, man har som vagtlæge, og de opgaver man har i en praksis, hvor man kender sine patienter. Og den forskel anerkender Henrik Dibbern da også.

- Det er selvfølgelig forskelligt, og det er også en forskellig faglig udfordring, men de sygdomme vi skal tage stilling til er jo de samme. Det er jo de samme sygdomme, man fejler klokken to om natten, som man fejler klokken to om eftermiddagen. Og det pålægger jo Sundhedsstyrelsen et meget stort ansvar for at sikre, at lægen rent faktisk også magter arbejdet i dagstiden, når man tillader ham eller hende at fortsætte med det, siger Henrik Dibbern.

Ikke første gang
I de sager, hvor lægen fra Region Sjælland har fået kritik, har han altså arbejdet som vagtlæge. I en indberetning fra Region Sjælland til Styrelsen for Patientsikkerhed, som TV 2 har fået indsigt i, fremgår det dog også, at lægen har fået klager i sit virke som praktiserende læge. Men Styrelsen for Patientsikkerhed mener ikke, at de har belæg for at inddrage lægens autorisation.

"I den konkrete sag var der kun belæg for en virksomhedsindskrænkning. Det vil sige, Styrelsen for Patientsikkerhed kunne fratage lægen muligheden for at arbejde som vagtlæge. Der er ikke dokumentation for, at lægen ikke opfylder de krav, der er til at kunne fungere som læge i sin almindelige praksis. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke taget initiativ til at fratage lægen hele autorisationen.”

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange praktiserende læger, der ikke længere må arbejde som vagtlæger, men det er ikke første gang, at styrelsen skelner på denne måde. Sidste år blev den nu afdøde Regina Holmegaard rådet af sin fynske vagtlæge til at tage nogle panodiler og se tiden an, da hun ringede ind med smerter i brystet. Få timer senere døde hun af en blodprop. Den læge fik også lov at fortsætte som praktiserende læge til trods for, at han ikke måtte være vagtlæge.

Politikere vil se på loven
Flere sundhedsordførere mener, at der er behov for at se på, om lovgivningen er god nok. 

- Hvis der er massivt belæg for, at man ikke kan løfte sin opgave som vagtlæge, så vækker det en alarmklokke hos mig, om man kan løfte opgaven i dagtimerne. Jeg vil drøfte det her med ministeren, som jeg også er sikker på kan se det ufornuftige i den ordning, vi har i dag. Og vi er ved at revidere det her regelsæt, så lad os se på, om vi ikke kan gøre det bedre, siger Mette Abildgaard, Sundhedsordfører for De Konservative.

Sundhedsstyrelsens tilsyn har været udsat for massiv kritik de seneste år. Og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg og Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, mener, at der er et stort behov for at se på, om styrelsen i dag har de rammer, de har brug for.

- Hvis en læge har fået forbud eller anmærkninger om at arbejde som vagtlæge, så har der jo været et problem, og derfor bliver man nødt til at se på, hvilket lovgrundlag har vi for at fratage læger deres autorisation. Der skal være klare regler, så vi sikrer, at man kan være i sikkerhed, når man går til læge, siger Liselott Blixt, Sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti.

Men bør I ikke også som politikere have tillid til, at de afgørelser, styrelsen træffer, er forsvarlige?

- De afgørelser, der har været de seneste par år, er jeg overhovedet ikke sikker på. Det er derfor, vi laver et helt nyt tilsyn, for det har bare ikke været godt nok. Der er ikke nogen, der har taget sig af det de seneste år, selvom der har været stor kritik af flere læger, siger Liselott Blixt.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at den har underrettet regionerne og de andre nordiske lande om, at den pågældende læge ikke længere må være vagtlæge, og at de fremover vil holde øje med lægen i hans virke som praktiserende læge.

TV 2 har været i kontakt med den pågældende læge, men han har ikke ønsket at udtale sig.

Du kan se hele historien i TV 2 Nyhederne klokken 19.00