Få en skarp hukommelse - vrøvlehistorier er vejen frem

Området i hjernen, der lagrer og genkalder, det vi husker – hedder hippocampus. Navnet kommer af den kurvede form, der kan skabe associationer til

Området i hjernen, der lagrer og genkalder, det vi husker – hedder hippocampus.

Navnet kommer af den kurvede form, der kan skabe associationer til en søhest. På latin er søhestens betegnelse: Hippocampus.

Hukommelse er noget, der kan trænes. Og nogle af dem, der træner allermest, holder i weekenden det første Danmarksmesterskab i at kunne huske mest.

Et sæt spillekort giver superhjerne 
Der findes forskellige teknikker, der kan hjælpe os til at få en bedre hukommelse. En af måderne er eksempelvis at huske spillekort.

I videoen øverst i artiklen kan du få et indblik i Søren Damtofts hukommelsestaktik, der involverer et sæt spillekort.
I videoen øverst i artiklen kan du få et indblik i Søren Damtofts hukommelsestaktik, der involverer et sæt spillekort. Foto: TV 2

Vært på magasinet 'NewScience', fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, havde i studiet onsdag besøg af Søren Damtoft. Han er arrangør af DM i Hukommelse og har føjet nye dimensioner til et traditionelt sæt spillekort. –  Alt sammen for at kunne huske bedre.  

- Jeg bruger en metode, hvor man for hvert kort har en person. Personen gør en ting; det er det næste kort. Hvis vi har Hjerter Konge, så er det for mig Preben Elkjær, fortæller Søren Damtoft og fortsætter:

- Så gør han et eller andet: Preben Elkjær er blevet bange, han bliver helt orange.

Anne Skaare Nielsen vender kortet Klør Es, der i den position betyder 'at være bange', blive orange. Herefter er der en ting som den tredje. Værten vender Hjerter Dame  

- Hvis Hjerter Dame lå dér (første position, red.), så var det Thomas Blachman, men nu er det en ting (tredje position, red.), og så er det en Weber grill, siger Søren Damtoft.

- Okay, så der kan godt være to betydninger i ét kort, konstaterer Anne Skare Nielsen.

En vrøvlehistorie er vejen frem
- Preben Elkjær er blevet bange for Weber grillen, opsummerer Søren Damtoft.  

Altså handler det om at lave lange historier inde i hovedet via de forskellige kort. Hør Søren Damtoft uddybe sin metode i videoen øverst i artiklen.

Én af de i alt ti hukommelsesdiscipliner, som deltagerne til Danmarksmesterskabet i at kunne huske mest, skal dyste i, er netop at memorere spillekort. Og selvfølgelig hurtigst muligt!

Rekorden er på 20,44 sekunder. Rekorden i at huske flest spillekort på én time er 1456 kort. Vel og mærke i den rigtige rækkefølge.

Kan huske 2660 tal på en time
Deltagerne skal også huske forskellige tal i den rigtige rækkefølge. Her er rekorden 2660 tal på én time.

Pi husker nogle måske fra folkeskolen som 3,14. Få husker måske endda de efterfølgende to decimaler, nemlig 3,1415.

Her er en inder indehaver af verdensrekorden. Vedkommende har husket 70.000 decimaler med bind for øjnene, hvilket tager cirka ti timer at komme igennem.   

I videoen herunder kan du høre, hvordan Søren Damtoft træner sin hukommelse i dagligdagen. Han går blandt andet højt op i at lave gode passwords.

NewScience - nyt magasin på NEWS

TV 2 NEWS har den 30. september premiere på et nyt ugentligt magasin, ’NewScience’, med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen som vært.

’NewScience’-redaktionen vil mandag-torsdag fortælle om de landvindinger, der kommer til at præge vores liv, samfund og hverdag. Fokus er på news we can use - altså nyheder om videnskab, teknik og innovation, som forbedrer liv og velfærd for nuværende og kommende generationer.

  1. Fede fisk og fiskeolie. 60 % af hjernen består at fedt, men kroppen kan ikke selv producere omega-3, som fås gennem fede fisk (laks, sild og makrel), koldpressede olier (f.eks. hørfrø) og i tilskud. 
  2. Blåbær. Ifølge amerikanske undersøgelser hjælper blåbær med at forbedre korttidshukommelsen. 
  3. Broccoli. En god kilde til K-vitamin, som er med til at holde hjernen skarp. 
  4. Nødder. Rige på E-vitamin, som holder hjernen ung. E-vitamin findes også i grønne grønsager, asparges, oliven, æg og brune ris. 
  5. Fuldkorn. Hjernen har brug for glukose for at fungere. Få den fra kilder med lavt glykæmisk index, som optages langsomt i blodet. Gå efter fuldkorn, brune ris, bulgur, spelt og quinoa. 
  6. Protein. Hjælper hjernecellerne med at sende og modtage signaler til hinanden. 
  7. Æg. Indeholder store mængder cholin, der får hjernecellerne til at samarbejde, øger din koncentra-tion, forbedrer din reaktionstid og hæver stresstærsklen. 
  8. Grove, grønne grønsager. Indeholder masser af antioxidanter, vitaminer og mineraler, som forebygger angreb fra frie radikaler og forbedrer hukommelsen. 
  9. Tomater. En god kilde til antioxidanten lycopen, som beskytter cellerne bl.a. i forbindelse med udviklingen af demens og Alzheimers. 
  10. B-vitamin. Især B6, B12 og folinsyre er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, demens og Alzheimers.