Gentester toårige Emilia: Skal forebygge fedme hos andre børn

Toårige Emilia Staalager er lige nu med i et projekt, hvor hun får testet sine gener med det formål at kunne forebygge overvægt hos andre børn. Det

Toårige Emilia Staalager er lige nu med i et projekt, hvor hun får testet sine gener med det formål at kunne forebygge overvægt hos andre børn.

Det er hendes mor, Didde Staalager, der har sagt ja til, at læger må undersøge hendes gener. Hun har ikke givet sin accept, fordi hun er bekymret for, om datteren er genetisk disponeret for overvægt. Det er i stedet, fordi hun gerne vil hjælpe med at forebygge overvægt.

- Det er godt, hvis man kan forebygge, at børn bliver overvægtige. Og hvis man kan gøre det, fra de er helt små, er det jo fantastisk, sige Didde Staalager til TV 2.

Senest har Emilia Staalager fået taget en spytprøve hos sin tandlæge til projektet. Udover spytprøver vil en del børn også få deres tarmbakterier analyseret i projektet, da netop de bakterier kan have betydning for udvikling af overvægt.

Toårige Emilia Staalager bliver gentestet for at hjælpe andre børn.
Toårige Emilia Staalager bliver gentestet for at hjælpe andre børn. Foto: TV 2.

Derfor skal børns overvægt opdages tidligt
Bag projektet står Holbæk Kommune og Holbæk Sygehus. Det omfatter gentest af 3.000 børn i kommunen fra to et halvt til otte år.

Med genprøverne håber læger på, at de kan blive klogere på tre nye gener, som kan være med til at forudsige overvægt. Hvis de kan det, kan de forebygge overvægt, som en femtedel af alle skolebørn lider af - heraf er fire procent svært overvægtige. 

Projektets leder er overlæge på Holbæk Sygehus Christian Holm.

- Hvis vi kan fange overvægtige som 3-5-årige, er det en meget stor fordel. Ikke bare for barnet selv, men også for samfundet, siger Christian Holm.

Erfaringer fra Holbæk Sygehus viser allerede, at over halvdelen af børn, som kommer i behandling for overvægt, har begyndende eller for højt blodtryk. Hver tredje har fedtlever og hver fjerde har forhøjet kolesteroltal. Derudover har de opdaget, at bestemte kostregler og regler om TV- og computerforbrug kan nedsætte overvægen hos op til 80 procent af børnene.

I klippet herunder kan du høre Christian Holm fortælle mere om, hvorfor børns vægt skal opdages tidligt.

Øverst oppe i klippet kan du høre mere om Emilia Staalagers gentest.