Der skal spares på børneområdet - se om det rammer dig

Kortet nederst i artiklen viser, hvilke af landets kommuner der forventer at lave besparelser på børneområdet i 2016.  Omkring halvdelen af landets

Kortet nederst i artiklen viser, hvilke af landets kommuner der forventer at lave besparelser på børneområdet i 2016. 

Omkring halvdelen af landets kommuner forventes at lave besparelser på vuggestue og børnehaveområdet i 2016. Det sker på trods af, at den daværende regering tilbage i 2014 afsatte en milliard kroner over fire år, som er øremærket flere pædagoger til børnene og dermed lavere normeringer i landets daginstitutioner.

BUPL frygter, at besparelserne vil æde effekten af den såkaldte 'børnemilliard' op. De har via deres lokale fagforeninger foretaget en gennemgang af 90 kommuners budgettering på børneområdet for 2016. 90 ud af landets 98 kommuner har sendt materiale til BUPL, som de herefter har kunnet vurdere. 

Gennemgangen viser, at 41 kommuner planlægger at lave besparelser i vuggestuer og børnehaver. 30 kommuner forventer ingen nævneværdige ændringer på området, og 19 kommuner ser frem til at investere på børneområdet. 

Flere lukkedage i vente
Elisa Bergmand, BUPL-formand, advarer mod, at 19 af kommunerne ikke kommer til at få gavn af de penge, Christiansborg afsatte til børneområdet i 2014. 

- Normeringerne ligger i forvejen historisk lavt ude i landets vuggestuer og børnehaver, og derfor er det ekstra frustrerende, hvis midler målrettet flere pædagoger forsvinder i kommunekassen. Pædagogerne står ofte alene med en stor børneflok i løbet af dagen, og det er hverken rimeligt over for forældrene, pædagogerne eller børnene”, siger hun.

Flere af kommunerne har allerede en plan for, hvordan de vil finde flere penge. Flere lukkedage, kortere åbningstider, færre vikarer og nedskæringer på specialbørnehaver er blot et udpluk af de tiltag, kommunerne regner med at føre ud i livet. 

Borgmestre forudser besparelser på kernevelfærd
I juli måned nåede den nuværende regering efter hårde forhandlinger med Kommunernes Landsforening frem til en aftale om næste års budgetter. Et af de nye tiltag er det såkaldte omprioriteringsbidrag. Aftalen indebærer, at kommunerne skal levere et omprioriteringsbidrag på én procent af budgetterne i 2016. Det giver regeringen 2,4 milliarder i indtægter. 1,9 milliarder bliver herefter sendt tilbage til kommunerne. Det sker i form af øremærkede midler, som regeringen dikterer. 

På baggrund af omprioriteringsbidraget er mange af landets borgmestre i gang med at forhandle lukninger af skoler, lavere normeringer i institutionerne og andre tiltag, som konsekvens af bidraget. Berlingske har i den forbindelse lavet en rundringning og snakket med 24 af landets borgmestre.  

En tredjedel af borgmestrene forudser store besparelser i 2016. Seks af dem forudser ingen ændringer i budgettet for næste år. Slutteligt forudser 20 ud af de 24 borgmestre, der har været en del af rundringningen, besparelser på kernevelfærden frem mod 2019, hvis de ikke kompenseres af regeringen. De tal stemmer godt overens, med de resultater BUPL er kommet frem til med deres gennemgang af kommunernes forventede budgetter i 2016. 

BUPL-formand: Postnummer kan blive afgørende for børnenes omsorg
Elisa Bergmann anerkender, at kommunerne er presset økonomisk af regeringens omprioriteringsbidrag. Men kommunerne har altså selv indgået aftalen med regeringen, understreger hun. Samtidig roser hun de kommuner, der investerer på børneområdet. 

- Vi ser heldigvis også kommuner, der lever op til deres ansvar. I Egedal kommune arbejder de lige nu med et forslag om at tilføre 10 millioner kroner til vuggestuer og børnehaver i 2016, og det skal de have ros for. Men der er desværre alt for mange kommuner, der går den modsatte vej og skærer på børnene. Så er det pludselig postnummeret, der bliver afgørende for, hvor meget omsorg og nærvær det enkelte barn skal have”, advarer Elisa Bergmann.

Landets kommunalbestyrelser er netop i disse dage ved endeligt at vedtage budgettet for næste år. Elisa Bergmann vil på baggrund af de foreløbige indmeldinger fra kommunerne tage kontakt til Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening og børneminister Ellen Trane Nørby.

Tryk dig igennem kortet og bliv klogere på, hvilke kommuner der skal spare på budgetterne på børneområdet i 2016 (0-6 års alderen).

Kortet er venligst udlånt af BUPL.

Sådan er normeringerne

* Der er i dag cirka 10 procent flere børn per pædagogisk personale end i 2009.

* Der mangler 4400 pædagoger og medhjælpere, hvis normeringen i dag skulle svare til niveauet i 2009.

* Udviklingen har betydet, at der per fuldtidsansat i dag i gennemsnit er 3,5 børn i aldersgruppen 0-2 år og 6,7 børn i aldersgruppen 3-5 år.

* 58 procent af de ansatte har en pædagoguddannelse.

Kilde: BUPL

Hvad er BUPL

  • BUPL står for Børne- og ungdomspædagogernes Landsforening
  • BUPLs formål er at varetage økonomiske, faglige, sociale og uddannelsesmæssige interesser for uddannede pædagoger, som er ansat i daginstitutioner, klubber, skoler og dagcentre.
  • Pædagogfaget udviklede sig i takt med udbygningen af daginstitutionerne i 1960'erne og 1970'erne, og med oprettelsen af Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund dannedes en egentlig fagforening. BUPL markerede sig i sine første 20 år stærkt med en række faglige aktioner, men ved en ekstraordinær kongres i 1994 blev det vedtaget at søge nye veje.
  • Forbundet udgiver medlemsbladet Børn og Unge, der udkommer 22 gange årlig. Ifølge overenskomsten er ansatte pædagoger medlem af Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU); en del af pensionskassens midler investeres i bl.a. boligbyggeri.
  • Kilde: bupl.dk