Det her er Andreas' krop næppe forberedt på

38-årige Andreas Mogensen er nu officielt Danmarks første astronaut.

38-årige Andreas Mogensen er nu officielt Danmarks første astronaut. Det skete 06.37, da han lettede i Sojus-fartøjet med kurs mod Den Internationale Rumstation, ISS. 

Forud er gået mange måneders hård fysisk træning, som blandt andet har budt på længerevarende ophold under vand og eksperimenter med vægtløshed i en simulator.

Alligevel kan Andreas Mogensens krop næppe være forberedt på, hvad der venter den i rummet.

Astronauterne bliver rumsyge
Lonnie Grove Petersen er læge ved Københavns Universitets Biomedicinsk Institut, hvor hun forsker i vægtløshedens effekt på kroppen, og hun forklarer til TV 2, at noget af det første, Andreas Mogensen vil opleve, er svimmelhed.

- Lægger man hovedet på skrå, så kommer der en besked fra det indre øre om, at du har hovedet på siden. Der kommer hele tiden input, så man er orienteret, men ikke i rummet, for der er ikke noget op og ned. Øjnene registrerer til gengæld stadig, hvilken retning man bevæger sig i, og det mismatch skaber rumsyge, siger Lonnie Grove Petersen, der forklarer, at rumsygen kan minde om en slags søsyge eller køresyge.

Vægtløsheden skyldes, at astronauterne er i et konstant frit fald mod Jorden, som dog bliver afbødet af Jordens krumning, i nøjagtig samme hastighed som selve rumstationen. Den tilstand tager det noget tid at vænne sig til, men det er en relativt kortsigtet konsekvens af rumfart.

Artiklerne fortsætter under videoen.

Rygraden strækker sig flere centimeter
Mere langsigtede er deciderede fysiske ændringer af kroppens form. Dels i form af at man mister muskelmasse, når man ikke bliver udsat for tyngdekraft. Og dels i form af at man faktisk bliver højere af at være i rummet. Nogle astronauter vokser helt op mod en centimeter om måneden, fordi rygsøjlen udvider sig, når den ikke bliver tynget af tyngekraften.

- Når du går rundt på Jorden, trækkes du ned af tyngdekraften, og det trykker rygsøjlen sammen, men det sker ikke i rummet. Når vi sover, bliver vi to til fire centimeter højere, og det er noget af det samme, der sker i rummet, men i ekstrem grad, siger Lonnie Grove Petersen.

Netop denne konsekvens af rumfarten skal Andreas Mogensen være med til at finde en løsning på. Under sit ophold på ISS skal han nemlig bære en meget tætsiddende dragt, et såkaldt skinsuit. Forhåbningen er, at denne dragt kan holde rygsøjlen på plads.

- Det er ikke rart at blive højere, og udvidelsen giver rygsmerter, og det er en af de klager, som astronauterne ofte har. Den dragt, som Andreas Mogensen skal teste, kan forhåbentlig snøre kroppen mere sammen, så rygraden ikke strækkes, siger Lonnie Grove Petersen.

Knoglerne afkalkes
Knoglerne bliver svage som musklerne. Når man ikke vejer noget, har man ikke brug for et knogleskelet til at fragte vægten rundt. Derfor reagerer kroppen ved ikke at bruge energi på at opretholde knoglemassen, og astronauterne gennemgår en proces, der minder om knogleskørhed.

Lonnie Grove Petersen forklarer, at nogle af skaderne kan være delvist permanente for astronauter, der tilbringer mere end tre til seks måneder i rummet. For Andreas Mogensen vil det dog ikke have nogen konsekvens, når først han vender tilbage til Jorden.

Synsproblemer
Noget andet, som astronauter beskriver at opleve i rummet, er synsproblemer. Blod og væske fordeles i kroppen, når man er i vægtløs tilstand, og det skaber et større tryk i hjernen. Som resultat sker der efter længere tid strukturelle ændringer i øjnene, og lige netop det problem er en udfordring for de længere missioner, forklarer Lonnie Grove Petersen.

- Det er noget, der truer de længere missioner som fx til Mars. Det nytter jo ikke, at astronauterne mister deres syn halvejs i mål, så det er helt essentielt, at man får undersøgt og klarlagt, hvad der sker med væskebevægelsen omkring øjnene.

Synet er ikke den eneste af sanserne, der bliver påvirket. Ifølge Lonnie Grove Petersen, så oplever flere astronauter også, at deres smagsevne forringes, men hvorfor ved man ikke.

- Inden de kommer op til rumstationen må de selv komme med input til, hvad de skal spise, mens der er deroppe. På jorden oplever de, at det smager godt, men når først de kommer ud i rummet, kan de ikke smage det mere, så der er faktisk brug for ekstra smag i maden, siger hun.

Immunforsvaret svækkes
En af bivirkningerne af rejse i rummet er også, at immunforsvaret svækkes. Lonnie Grove Petersen forklarer, at man ikke ved, hvad det skyldes. Som følge af det stækkede immunforsvar oplever astronauterne blandt andet en del hudirritation, og nogle beskriver, hvordan gamle børnesygdomme som skoldkopper er kommet tilbage under opholdet på ISS.

- Der er færre immunforsvarsceller i blodet, og dem der er der, er sløve, siger Lonnie Grove Pedersen og forklarer, at på trods af dette er der overraskende lidt sygdom i rummet.

- Når man som læge kigger på deres data, vil man forvente langt flere sygdomme. Det hænger blandt andet sammen med, at de generelt er meget sunde og raske mennesker. Desuden er de i et miljø, hvor der ikke er mange sygdomme, og det er også derfor, man har karantæneperioder før opsendelse. På den måde sikrer man, at de ikke slæber hobevis af infektionssygdomme med sig.

Stråling kan give kræft
Ovennævnte konsekvenser er alle forårsaget af vægtløsheden. Men der er en helt anden kategori af konsekvenser, som forårsages af kosmisk stråling. Strålingen er mange gange højere i rummet end på Jorden, og det kan i værste tilfælde forårsage kræft. Strålingen skader desuden det bloddannende væv og giver muskelsmerter.

Evnen til at måle kosmisk stråling er en af de afgørende årsager til, at den amerikanske astronaut Scott Kelly sammen med russiske Mikhail Kornienko skal tilbringe et helt år på ISS. Det er rekordlang tid, fordi NASA vil kortlægge, om effekterne af strålingen bliver kraftigere eller om kroppen vænner sig til det.

Det sker især med henblik på Nasas plan om at sende mennesker til Mars i 2030. Robotten Curiosity har nemlig registreret 100 gange så meget stråling på planeten som på Jorden, og derfor er det vigtigt at kende effekterne på menneskekroppen inden missionen.

Ifølge Lonnie Grove Pedersen, så vil strålingen dog ikke have nogen nævneværdig betydning for danske Andreas Mogensen, da han kun skal være på ISS i kort tid.

Godt for blodtrykket
Forskning og erfaringer har desuden vist, at ophold i rummet kan give tyndere hud, dårligere syn og sløvere smagsløg.

Men det er faktisk ikke kun skidt for kroppen at tage en tur i kredsløb.

Blandt andet dansk forskning har vist, at ophold i rummet faktisk har en positiv effekt på hjerte og kredsløb, som bliver afstresset i en sådan grad, at man har målt 22 procent mere blod i hjertet og langt mindre sammentrukne blodkar end normalt. Dermed falder blodtrykket.

 

TV 2 har gennem mere end et år fulgt Andreas, den første dansker i rummet, i den intensive træning, han har gennemgået forud for sin ti dage lange mission. Mød den danske rumfartsingeniør, der målrettet har jagtet drømmen om at blive astronaut siden sine tidlige drengeår. 

Se dokumentaren på TV 2 PLAY

BLÅ BOG: Andreas Enevold Mogensen

  • Navn: Andreas Enevold Mogensen
  • Alder: 38 år
  • Fødested: København 2. november 1976
  • Nationalitet: Dansk
  • Civilstand: Gift
  • Børn: En datter
  • Bopæl: Köln

Uddannelse:

  • Studentereksamen 1995 fra Copenhagen International School i Hellerup
  • Civilingeniør 1999 fra Imperial College i London
  • Ph.d.-grad i rumfart 2007 fra University of Texas i Austin

Karriere:

  • HE Space Operations i Tyskland
  • EADS Astrium i Portugal
  • Siden 2009 medlem af astronautkorpset hos Det Europæiske Rumagentur, ESA
  • Træning til ISS-missionen gennem seks år i USA, Japan, Tyskland, Canada og Rusland

Kilder: ESA, Ingeniøren.dk, rumrejsen.dk og DTU.