Fars Køkkenskole: Her er opskrifterne

12 fædre og 16 børn er mødt op på skolen i Nordenskov ved Varde.

12 fædre og 16 børn er mødt op på skolen i Nordenskov ved Varde. Iført forklæder og navneskilte har de taget imod en udfordring.

En gang om måneden i et halvt år skal de lave mad sammen i et projekt, der hedder Fars Køkkenskole.

Projektet startede i Vallensbæk kommune som et pilotprojekt i Vallensbæk kommune fordi man der oplevede, at det er sværere at nå ud til mændene med sundhedsbudskaber.

Her er de tre opskrifter:

- Fars italienske kødboller i kærlighedssauce

- Fars hummus

- Fars stænger, der forlænger

Resultaterne fra projektet var så gode, så Nordea-fonden valgte at støtte det, så det nu er på vej ud i 11 kommuner i Danmark.

En af dem er Varde, og på skolen i Nordenskov fortæller Sundhedskonsulent Heidi Mattle, at man ikke kan fange mænd med løftede pegefingre.

- I projekt Fars Køkkenskole er det primære formål, at børn og fædre har det hyggeligt og laver mad sammen. Men når vi samtidig sniger nemme og sunde opskrifter ind, virker det, fortæller Heidi Mattle, der overrasket over de positive resultater fra Vallensbæk.

- 81 % af mændene oplevede at de blev bedre til at lave mad og hver fjerde tabte sig under projektet. Derudover oplevede hovedparten, at relationen mellem far og barn var blevet styrket.

Fars Køkkenskole starter op i Varde, Bornholm, Ishøj, Roskilde, Høje Taastrup, Tårnby, Halsnæs, Rødovre, København,  Læsø og Ringkøbing-Skjern.

Hør Sundhedskonsulent Heidi Mattle fortælle i klippet øverst i artiklen, hvorfor hun mener, at Fars Køkkenskole er en god idé.