Efter Camres racisme-dom: Hvor går grænsen?

Hvad er en forhånende udtalelse – og hvad er racistisk og nedværdigende?

Hvad er en forhånende udtalelse – og hvad er racistisk og nedværdigende? Hvornår er noget tilstrækkelig groft til, at man kan blive dømt for det?

Det spørgsmål er igen aktuelt, efter at 79-årige Mogens Camre, tidligere folketingspolitiker og medlem af Europa Parlamentet, nuværende medlem af Gladsaxe byråd for Dansk Folkeparti, tirsdag i Retten i Glostrup er idømt 8000 kroner i bøde for at overtræde den såkaldte racismeparagraf.

- Det er en bestemmelse, hvor det ikke altid er glasklart, hvor niveauet skal trækkes, siger Jacob Mchingama, direktør i den juridiske tænketank Justitia.

Lov ældre end sociale medier
Den såkaldte racismeparagraf blev indført i den danske Straffelov længe inden, de sociale medier blev udbredt - og dermed er grænserne for det offentlige rum i princippet blevet udvidet.

- Før internettet var der en lille elite af meningsdannere, politikere og journalister, der dominerede. Lige pludselig har vi med internettet og sociale medier fuldstændig demokratiseret debatten, så alle kan komme til orde, siger Jacob Mchingama.

Udtalelsen, som Mogens Camre er dømt for, blev udgivet på hans daværende Twitterprofil og lød:

"Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen", skrev Mogens Camre den 24. juli på Twitter.

Ret eller ej
En udtalelse, der efter Jacob Mchingamas vurdering ligger indenfor lovens anvendelseområde - omend det kan diskuteres, om danskernes debat på de sociale medier bør nå domstolene.

- Det, man kunne have en debat om, er: Skal politi og anklagemyndighed bruge deres ressourcer på det, når helt almindelige borgere gør de her ting, eller skal vi gemme dem til noget grovere?, spørger Jacob Mchingama og henviser til en ny dom fra Odense, hvor to personer blev frikendt for at dele en racistisk vittighed på Facebook.

- Det er ytringer, der ikke er nye. De fremkom før, når man sad mellem sine venner på værtshuset eller arbejdspladsen. Men nu, hvor vi alle har smartphones og kan komme på internettet, kan der komme en kortslutning, hvor de pludselig får deres eget liv, siger Jacob Mchingama.

Antallet af sager om brud på racismeparagraffen er stigende. Mellem 2000 og 2014 har der i alt været 84 sager.

Mogens Camre har anket dommen til landsretten.