Adopterede børn har fordoblet risiko for psykisk sygdom

16x9
Adopterede bliver oftere end andre børn psykisk syge, viser dansk undersøgelse. De bør følges tættere. Foto: Scanpix

Adoptivbørn rammes oftere end deres jævnaldrende af psykiske sygdomme. Risikoen for at skulle behandles for en psykisk lidelse eller en adfærdsfors

Adoptivbørn rammes oftere end deres jævnaldrende af psykiske sygdomme.

Risikoen for at skulle behandles for en psykisk lidelse eller en adfærdsforstyrrelse er mere end fordoblet hos adopterede i sammenligning med børn født i Danmark, viser en dansk undersøgelse.

Det er første gang, at forskere herhjemme med et så stort datamateriale har kortlagt adoptivbørns kontakter med sundhedsvæsnet.

Ikke færre end 7000 børn i alderen fra 0 til 11 år, som er adopteret af danske forældre mellem 1994 og 2005, indgår og er sammenlignet med 500.000 ikke adopterede, skriver Ugeskrift for Læger.

Undersøgelsen lægger sig tæt op ad en ti år gammel undersøgelse, som også viste en fordoblet risiko. Men den omfattede kun knap 600 adoptivbørn.

Skal følges tæt
På baggrund af de nye tal opfordrer professor Carsten Obel, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til at følge adoptivbørn tættere.

Han siger til Ritzau, at der er behov for større opmærksomhed på, at de potentielt er mere sårbare end andre børn.

- Den transmission som foregår, når man komme til et nyt land og skal møde sine nye forældre, kan for nogle børn være meget voldsom. Det kan være en livskrise.

- Det er måske en tendens til, at vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på de tegn, som de børn, der har det svært, sender, siger Carsten Obel, der blandt andet forsker i børn og unges mentale helbred.

Henviser til engelske erfaringer
Han henviser til, at myndighederne i England har besluttet at følge anbragte børns psykiske trivsel. Et lignende system, der skal omfatte alle sårbare børn, herunder adopterede, foreslår han, indføres herhjemme.

Indtil det eventuelt er på plads, opfordrer han adoptivforældre, læger og børneinstitutioner til at øge deres fokus på børnene.

- For eksempel holde et vågent øje med, at de etablerer sociale relationer og generelt trives i deres hverdag. Det ville forhåbentlig give barnet bedre trivsel, og dermed muligvis mindske behovet for behandling i psykiatrien, siger Carsten Obel.

Adopterede børn kommer oftere til læge

Det er første gang, at forskere med så stort datamateriale har kortlagt adoptivbørns sundhed.

Risikoen for at skulle behandles for en psykisk lidelse eller en adfærdsforstyrrelse er mere end fordoblet hos adopterede i sammenligning med børn født i Danmark, viser en dansk undersøgelse.

Læs her om undersøgelsen:

- Undersøgelsen omfatter knap 7000 børn fra 0 til 11 år, som er adopteret til Danmark mellem 1994 og 2005. Desuden indgår en kontrolgruppe bestående af næsten 500.000 ikke-adopterede.

- Generelt viser undersøgelsen, at adoptivbørn oftere er patienter hos de praktiserende læger, og at flere henvises til behandling hos specialister.

- Henvisningerne sker ofte på baggrund af psykiske eller adfærdsmæssige problemer.

- Undersøgelsen siger ikke noget med sikkerhed om årsagerne. Forskerne ved derfor ikke, om adoptivforældre er mere opsøgende og vedholdende end andre forældre, eller om læger agerer anderledes, når de har med adopterede og deres familier at gøre.

Kilde: Ugeskrift for Læger, Danish Medical Journal