Se videoen fra Strandvejen: Her spærrer husejere for adgangen til vandet

- Det er faktisk næsten ikke muligt at gå en tur, sådan som man skal kunne. Sådan siger Peter Skat Nielsen, formand for Danmarks Naturfredningsfore

- Det er faktisk næsten ikke muligt at gå en tur, sådan som man skal kunne.

Sådan siger Peter Skat Nielsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Hørsholm, til TV 2 onsdag.

Foreningen oplever en masse forhindringer i form af kystsikringer ved stranden, store sten og badebroer fra private grundejere med grunde ned til Øresund, som vil forhindre folk i at bruge stranden.

- I Danmark er det en ret for alle at kunne færdes langs kysterne. Man kan i princippet gå hele vejen rundt om Sjælland eller hele vejen rundt om Danmark langs kysten, og det har enhver ret til. Det er ikke meningen, at det skal fremstå som et privat område, hvor man ikke har noget at gøre.

- Det her er en fælles glæde, som er til rådighed for os alle sammen, understreger Peter Skat Nielsen, som kræver handling fra kommunens side.

Men det er lettere sagt end gjort, for kommunen har ikke ressourcer til at gribe ind.

- Jeg er ikke ude i at prøve at retsforfølge nogen. Vi kæmper nogle af de sager, hvor det er for groft, men det er svært at gå ind og retsforfølge, fordi vi ikke har ressourcer til at reagere hver gang, der er nogen, der gør det mindste. Det er selvjustitsen, der skal i spil, siger Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm Kommune, til Frederiksborg Amtsavis.