Danmark får to ny steder på UNESCO's verdensarvsliste

Lørdag eftermiddag blev Christiansfeld optaget på UNESCO's prestigefyldte verdensarvsliste over steder, som har enestående betydning for menneskeheden

Lørdag eftermiddag blev Christiansfeld optaget på UNESCO's prestigefyldte verdensarvsliste over steder, som har enestående betydning for menneskeheden og bør bevares.

Christiansfeld er optaget på listen som en idealby, der gennem sin helt særlige byplan og unikke arkitektur vidner om et samfund bygget på en kristen baggrund, lyder det fra Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

- Christiansfeld er nu blevet et verdensnavn. Kvalitetsstemplet er sat på vores unikke Brødremenigheds by. Rigtig mange mennesker har en aktie i, at det er lykkes. Men når det kan ske, så er det jo reelt, fordi vores daværende konge Christian d. 7. gav lov til, at Brødremenigheden måtte opføre den unikke bymidte. Det blev starten på det, som nu er verdenskulturarv.

- Jeg ser frem til, at både turister og resten af Danmark vil få øjnene op, for det helt særlige der er i Christiansfeld, siger borgmester Jørn Pedersen.

Også Kongens Jagtmarker i Nordsjælland er optaget på Unesco's verdensarvsliste.

Kongens Jagtmarker, der også kaldes parforcejagtlandskabet, er grundlagt af Christian den 5. og strækker sig over Store Dyrehave, den sydlige del af Gribskov, Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn.

Dermed har Danmark nu otte steder på den attraktive verdensarvsliste.

De nye steder på listen blev optaget i forbindelse med UNESCO-komiteens møde i den tyske by Bonn.

Udpegning af verdensarvssteder er baseret på UNESCO’s verdensarvskonvention. Den har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer.

Unesco

Unesco er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Den står for Verdensarvslisten, som er en liste over bevaringsværdig natur, bygninger, hele byer og lignende.

Listen tæller blandt andet:

- Pyramiderne i Egypten

- Operahuset i Sydney

- Den Kinesiske Mur

- Byen Aleppo i Syrien

- Stonehenge i England

Danmark har følgende på Verdensarvslisten

- Jellingmonumenterne

- Roskilde Domkirke

- Kronborg

- Vadehavet

- Stevns Klint

- Ilulissat Isfjord, Grønland

Kilde: Unesco

Nu kan Danmark føje endnu to stykker bevaringsværdigt verdensarv til Unescos liste, der er delt i to for henholdsvis med kulturarv og naturarv.

Stevns Klint (naturarv)
Vadehavet (naturarv)
Roskilde Domkirke (kulturarv)
Jellingstenene (kulturarv)
Kronborg (kulturarv)
Christiansfeld (kulturarv)
Parforcejagtlandskabet (naturarv)
Ilulissat Isfjord, Grønland (naturarv)
 

Kilde: Unesco.org