Thorning: Det franske folk skal igennem noget forfærdeligt igen

16x9

Danmarks fungerende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), nåede at hilse på den franske præsident Francois Hollande, inden han forlod EU-topmødet

Danmarks fungerende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), nåede at hilse på den franske præsident Francois Hollande, inden han forlod EU-topmødet i Bruxelles for at følge situationen, efter en mand er blevet dræbt under et terrorangreb mod en gasfabrik tæt på Grenoble.

Og hun nåede at sende sin varme tanker til det franske folk og den franske regeringsleder, der nu knap et halvt år efter massakren mod satirebladet Charlie Hebdo, igen bliver ramt af et terrorangreb.

- Her til formiddag er der udført et afskyeligt terrorangreb i Frankrig, siger Helle Thorning-Scmidt ifølge Ritzau.

- Jeg har haft lejlighed til at udtrykke min sympati over for den franske præsident. Jeg ved, at hele det danske folk sender vores varmeste hilsener og tænker på de efterladte og tænker på det franske folk, som nu skal igennem noget så forfærdeligt som terror en gang til, forklarer Helle Thorning-Schmidt.

Hollande har afbrudt sin deltagelse ved EU-topmødet i Bruxelles for at tage til stedet, hvor angrebet fandt sted. Den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve er ankommet til stedet.

Indenrigsministeren har netop navngivet den ene mistænkte som den 35-årige Yacine Sali fra Lyon-området.

Helle Thorning-Schmidt håber, det bliver opklaret, hvem der står bag terrorangrebet i Frankrig, og har fuld forståelse for, at Frankrigs præsident, François Hollande, forlod EU-topmødet før tid og tog tilbage til Frankrig for at håndtere krisen.

De ansvarlige danske myndigheder følger situationen meget tæt og træffer som altid de forholdsregler, som de vurderer nødvendige, skriver Statsministeriet i en pressemeddelse.

Vi opdaterer løbende med seneste nyt fra terrorangrebene i vores live-blog herunder: