Hammershøi-maleri bliver historiens dyreste

16x9
Den danske maler Vilhelm Hammershøi levede fra 1864-1916. Foto: Scanpix

Et maleri af Vilhelm Hammershøi er blevet solgt for svimlende 21,3 millioner kroner, hvilket er Danmarkshistoriens dyreste kunstværk. Det oplyser a

Et maleri af Vilhelm Hammershøi er blevet solgt for svimlende 21,3 millioner kroner, hvilket er Danmarkshistoriens dyreste kunstværk.

Det oplyser auktionshuset Sothesby i en pressemeddelelse.

Maleriet blev solgt af auktionshuset på en auktion i London torsdag.

Kunstværket er malet i 1905 og har titlen "Interiør, Strandgade 30". En titel som flere af Hammershøis billeder bar.

Ligger i den høje ende
Køberen af maleriet er ifølge Sothesby en privat amerikansk samler.

Værket stammer fra cirka 1905, og hos Statens Museum for Kunst fortæller overinspektør og seniorforsker, Kasper Monrad, at beløbet i hvert fald ligger i den høje ende for dansk kunst fra denne periode.

- Det er det dyreste Hammershøi-maleri, der er blevet solgt. I forhold til dansk kunst fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, så er det også suverænt det dyreste, jeg har hørt om, siger han til Ritzau.

Du kan Hammershøis dyre billede her.

Danmarkshistoriens fem dyreste værker

  • 1: "Interiør, Strandgade 30" af Vilhelm Hammershøi fra 1905. Solgt for 21.349.113 danske kroner i maj 2015.
  • 2: "Ida læser et brev" af Vilhelm Hammershøi fra 1899. Solgt for 15.747.499 danske kroner i juni 2012.
  • 3: "I begyndelsen var billedet" af Asger Jorn fra 1965. Solgt for 14.512.000 danske kroner i maj 2002.
  • 4: "Interiør med to stearinlys" af Vilhelm Hammershøi. Solgt for 8.691.430 danske kroner i juni 2012.
  • 5: "Ida i interiør med piano" af Vilhelm Hammershøi. Solgt for 8.281.000 danske kroner i juni 2012.

 Kilde: Ritzau.