Så mange danskere har brudt kontakten med et familiemedlem

16x9

Vi slår hånden af vores søskende, forældre, mostre og onkler – og endda også vores egne børn. En ny Megafonmåling foretaget for TV 2 Nyhederne vise

Vi slår hånden af vores søskende, forældre, mostre og onkler – og endda også vores egne børn.

En ny Megafonmåling foretaget for TV 2 Nyhederne viser, at 21 procent af danskerne i øjeblikket befinder sig i en situation, hvor kontakten til et eller flere familiemedlemmer er blevet brudt, og hvor man undgår at se hinanden.

- Nøgleordet er følelser, fortæller advokat og mægler i familiekonflikter, Jørn Nedergaard og fortsætter:

- Typisk er det nogen, der har følt sig udenfor eller følt, at de ikke er blevet hørt og forstået. Men ofte har afsenderen slet ikke haft den intention, og det er i den fase, at man taler forbi hinanden. På den måde kan sådan en konflikt vokse sig til tyfoner – helt ude af kontrol, siger Jørn Nedergaard.

Han har mere end 10 års erfaring som konfliktmægler og fortæller, at der er stor blufærdighed forbundet særligt med konflikter i familien.

- Jeg hører tit folk sige: jeg har det fint med ikke at snakke med min mor, eller hvem det nu måtte være. Men graver man bare en lille smule i det, viser det sig hurtigt, at der er et savn og et behov for at lukke konflikten. Man skal ikke tvinge folk, der ikke vil være sammen, til at være sammen, men det er vigtigt, at man ikke forlader hinanden i den tro, at man er okay med et brud, og så i virkeligheden slet ikke være det, siger Jørn Nedergaard.

Familien lider
Megafonmålingen viser også, at knap halvdelen af dem, der lever i et brud med et familiemedlem – 44 procent – ikke ønsker at begynde at se familiemedlemmet igen. Men det er ikke kun de familiemedlemmer, der har brudt, der er involveret i konflikten. Også resten af familien lider under den, mener konfliktmægleren:

- Det stopper slet, slet ikke der. Der er rigtigt mange mennesker i periferien, der lider under en konflikt. Har du en konflikt mellem en forælder og et barn eksempelvis, så kan der være andre søskende, der kan være ægtefæller eller andre, der skal tage hensyn til bruddet. Hvem taler med hvem, hvem skal invitere hvem?, lyder det fra Jørn Nedergaard. 

HAR DU BRUDT MED ET FAMILIEMEDLEM. ELLER HAR DE BRUDT MED DIG. DELTAG I DEBATTEN PÅ FACEBOOK

Har du familie, som du ikke længere ønsker at have kontakt med?

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Friday, May 15, 2015