HPV-vaccine i strid modvind - også i udlandet

16x9
Merck, der producerer HPV-vaccinen Gardasil, har stået i skudlinjen i flere lande, hvor vaccinerede piger har oplevet symptomer efter behandlingen. Foto: Scanpix

Se TV 2-dokumentaren 'De Vaccinerede Piger - Syge og Svigtede'  TV 2 Play. I Danmark har vaccinen mod livmoderhalskræft - den såkaldte HPV-vaccine

Se TV 2-dokumentaren 'De Vaccinerede Piger - Syge og Svigtede'  TV 2 Play.

I Danmark har vaccinen mod livmoderhalskræft - den såkaldte HPV-vaccine - været i strid modvind siden, TV 2 sendte dokumentaren 'De Vaccinerede Piger - Syge og Svigtede', der blandt andet beskrev, hvordan adskillige piger var blevet ramt af symptomer som eksempelvis muskelsvigt og kronisk hovedpine efter at have fået vaccinen.

Og mens der endnu ikke er nogen dokumenteret sammenhæng mellem vaccinen og bivirkningerne, så er det ikke kun i Danmark, at man har kraftig mistanke om, at vaccinen kan være ledsaget af ofte invaliderende bivirkninger

Således har der allerede været en række sagsanlæg mod både Merck, der producerer vaccinen, og sundhedsmyndigheder i en række lande, mens andre lande nu har trukket en officiel anbefaling tilbage.

Frankrig
I Frankrig gik ni kvinder -  alle med formodede bivirkninger fra HPV-vaccinen til politiet med en anklage, der på det tidspunkt tilsyneladende ikke var rettet direkte mod producenten, men mod de franske sundhedsmyndigheder.

Advokaten, der repræsenterede de ni kvinder forklarede baggrunden for ikke at lægge sag an mod medicnalvirksomheden således:

- Det eneste disse unge kvinder har til fælles er, at de er blevet ramt af alvorlige og invaliderende sygdomme i ugerne og månederne efter vaccinationen, og ingen af dem havde andre sygdomme forinden. Der er mange interesserede parter, og vi vil gerne tage hensyn til alle i sagen.

Det skriver Liberation.

Artiklen fortsætter under grafikken

I april 2014 blev der indgivet yderligere 25 nye sagsanlæg – denne gang rettet direkte mod Sanofi Pasteur MSD (Merck), til Det Franske Agentur for Lægemiddelsikkerhed.

Merck blev ved den lejlighed anklaget for legemsbeskadigelse, tilsidesættelse af pligten til at distribuere et sikkert produkt og brud på forsigtighedsprincippet.

Ved en pressekonference forklarede advokaten, der førte sagerne for kvinderne, at der var påfaldende lighedstræk mellem symptomer og sygdomsforløb hos kvinderne.

- Fællestrækket ved alle disse sager er der den korte tid mellem injektion af Gardasil, frem til de første symptomer på sygdommen viser sig. Han forklarede ved samme lejlighed, at man forventede, at der blev iværksat en undersøgelse, der skulle redegøre for sammenhængen mellem vaccinen og bivirkningerne.

Det skriver det franske medie 20 Minutes

Spanien
For mindre end et år siden lagde en pige, der mente at være blevet ramt af voldsomme bivirkninger efter HPV-vaccinen, sag an mod Merck.

I sagsanlægget lagde pigens advokat vægt på, at man ikke på tilstrækkelig vis havde oplyst om de mulige bivirkninger i forbindelse med vaccinen, mens også de spanske sundhedsmyndigheder blev beskyldt for at ignorere advarslerne mod brugen af Gardasil.

De anklagede parter blev blandt andet anklaget for følgende:

  • Fejlagtig markedsføring og brug af utilstrækkeligt testet medicin
  • Undladelse af forpligtigelsen til at informere offentligheden om potentielle risici forbundet med Gardasil.
  • Undladelse af at erkende opståede symptomer hos de, som modtog medicinen, til trods for ligheden mellem deres symptomer, der alle indtraf umiddelbart efter vaccinen blev givet
  • At man har ignoreret velanset forskning, der dokumenterer de potentielle voldsomme bivirkninger, der er forbundet med Gardasil.

30. juli samme år indledte man en efterforskning på baggrund af sagsanlægget, hvilket var startskuddet til den første kriminalsag om Gardasils formodede bivirkninger i Spanien.

Indien:
I 2013 udstedte den indiske Højesteret en anmodning om, at man fra regeringens side skulle sætte en stopper for salg og markedsføring af Gardasil, og at man trak vaccinen tilbage med begrundelsen om, at medicinen var usikker, og at distributionen var blevet godkendt uden tilstrækkelig forskning.

- Disse vacciner blev ikke givet med respekt for sikkerheden for den indiske befolkning, hvor de unge piger i vid udstrækning har blodsygdomme og er underernærede, stod der i underskriftsindsamlingen mod vaccinen.

Det skriver Economic Times of India

Japan
I Japan registrerede man også, hvordan adskillige piger oplevede symptomer som langvarige hovedpiner, muskelsmerter- og svigt, og de japansk myndigheder valgte til sidst at tage konsekvensen og trække anbefalingen af Gardasil tilbage i 2013.

Ifølge en professor på Tokyos Universitet for Medicin, Kusuki Nishioka, var man overrasket over udviklingen, og han forklarer baggrunden for at trække den officielle anbefaling tilbage således:

- En masse unge kvinder led af alvorlige bivirkninger efter vaccinationen. Nogle patienter kunne ikke gå normalt, mens andre klagede over alvorlige smerter, siger han og tilføjer, at han er overbevist om, at bivirkningerne skyldtes vaccinen.

- Ja, for før vaccinen var de raske, og alle symptomerne opstod efter vaccinationen, siger han til TV 2.

Han understreger, at omkring 2.500 kvinder i Japan oplevede bivirkninger, hvoraf næsten 20 procent af tilfældene led af alvorlige bivirkninger. Selv om myndighederne har trukket anbefalingen tilbage i Japan, er det stadig muligt at blive vaccineret med Gardasil.

De vaccinerede piger: Indsprøjtningerne gjorde os syge

TV 2 har været i kontakt med og mødtes med en lang række piger og kvinder, der mener, at de er blevet syge efter at have fået HPV-vaccinen Gardasil. Læs deres historier herunder.
Vi kan desværre ikke hente data på nuværende tidspunkt. Prøv igen senere.

TV 2 har kontaktet kvinderne på forskellige sociale medier i grupper, hvor de mødes og diskuterer deres symptomer. Andre har selv henvendt sig til os, da de hørte, at vi arbejdede med emnet.

De har alle udfyldt et spørgeskema, hvor de har beskrevet deres symptomer og tidspunkter for vaccination. Vi har bedt om fuld adgang til enkelte af kvindernes lægejournaler. Er de under 18 år har forældre givet lov til, at de kunne deltage.

Foto(s): Per Arnesen/TV 2 og privatfotos

HPV-vaccinen

  • HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009 og anbefales i dag til alle piger i 12-års alderen.
  • Ifølge Sundhedsstyrelsen har de siden vaccinen blev indført og til og med første kvartal 2015 modtaget i alt 1305 indberetninger om vaccinen.
  • Heraf er 363 blevet klassificeret som alvorlige.