Hjemvendt fra plastik-øerne: Forureningen bliver større

Et dansk hold af forskere er netop vendt hjem efter en ekspedition i Atlanterhavet, hvor de har set nærmere på det stigende problem med plastikforuren

Et dansk hold af forskere er netop vendt hjem efter en ekspedition i Atlanterhavet, hvor de har set nærmere på det stigende problem med plastikforurening.

Det er miljøorganisationen Plastic Chance, der står bag turen. I området mellem Caribien og Bermuda har forskerteamet undersøgt mængden, typerne af plastik og ikke mindst om plastikstykkerne ender som en del af fødekæden og dermed i maven på forskellige dyr.

Med Ekspedition Plastik forsøger forskerne at gøre opmærksom på den stigende plastikforurening både overfor befolkningen og politikerne.

Der er plastikaffald alle vegne i verdenshavene. På oceanernes bund, på de fjerneste strande og både på Nordpolen og ved Antarktis, og den udvikling skal vendes, mener lederen af ekspeditionen, havbiolog Henrik Beha Pedersen.

- Der ligger lige nu, hvad der svarer til et halv ton plastik per tre ton fisk, og forudsigelsen er, at om 10 år, så ligger der et ton plastik per tre ton fisk derude. Et andet billede er, hvis du tager en tom 2 liters flaske, så kan du stable den op til månen og tilbage igen og op til månen og tilbage igen. Så meget plastik ligger der faktisk og flyder rundt derude i verdenshavene, siger Henrik Beha Pedersen.

Et problem for dyrene
Plastikken kommer fra Europas vestkyst og fra den amerikanske østkyst. Plastikken er et stort problem for dyrene, som spiser den.

- Vi så blandt andet på ekspeditionen, at en havskildpadde under sin opvækst havde spist rigtig meget plastik. Den havde spist 2 dl plastik, inden den døde. Den var helt pumpet op af at have spist alt det her mikroplastik, siger Henrik Beha Pedersen.

Han pointerer, at plastikken udgør et meget stort problem, hvis det bliver en fast del af fødekæden.

- Det kan være skildpadden, som tror, at plasticposen er en vandmand, og så bliver den kvalt i den, det kan være havfuglene, som spiser det her og får falske mæthedsfornemmelser, det kan være et problem, hvis det bliver en fast del af fødekæden, siger Henrik Beha Pedersen og fortsætter:

- Plastik er jo kemi, det består af en lang række kemiske komponenter. Det er jo ikke naturligt, at det skal flyde rundt ude i naturen. Det er ikke meningen, at dyrene skal indtage det her, og at det i sidste ende kan ende på din og min tallerken.

Man ved fra danske undersøgelser, at der er rigtig meget plastik i sild. Og man ved fra andre undersøgelser, at plastikken ender i en lang række havfugle.

Brug for politiske initiativer
Henrik Beha fortæller, at der er brug for politiske initiativer for at vende udviklingen.

- Perspektivet er, at fiskebestanden er under pres i forvejen både fra overfiskeri og klimaforandringer. Det her er så et tredje pres. Vi skal have vendt udviklingen. Der er brug for politiske initiativer, siger Henrik Beha Pedersen.

Han mener ikke, at løsningen er at begynde at fiske plastikken op. Løsningen er i stedet at begynde at kigge på de produkter, vi bruger. Og her skal der sættes ind fra politisk side. Blandt andet bør man kigge på, at plastikflasker ikke skal udstyres med en plastikprop.