Befrielsens mørke side: Tyskerpigerne blev ofre for indebrændt had

16x9
Glæden var stor, da Danmark endelig blev befriet om aftenen den 4. maj 1945. Men for nogle piger startede mareridtet først for alvor efter krigens afslutning. Foto: Polfoto / Frihedsmuseet

Gaderne var fulde af flag, smil og jublende mennesker, da de tyske besættelsestropper, der i 5 fem år havde besat Danmark, om aftenen den 4.

Gaderne var fulde af flag, smil og jublende mennesker, da de tyske besættelsestropper, der i 5 fem år havde besat Danmark, om aftenen den 4. maj 1945 kapitulerede til den fremstormende britiske arme.

Men for nogle danskere - de der under krigen var kommet lidt for tæt på værnemagtens folk - var befrielsen dommens dag.

Danske modstandsfolk, der gennem hele besættelsen havde levet under jorden, myldrede nu frem i alle byer for at stille danske kollaboratører til ansvar for deres samarbejde med tyskerne.

En særlig gruppe, der adskilte sig fra de traditionelle stikkere, HIPO-folk og danske Gestapo-medlemmer, var den gruppe af danske kvinder, der blev anset som forrædere, fordi de havde haft et seksuelt forhold til de tyske soldater. De såkaldte tyskerpiger.

Eller feltmadrasser, tyskerludere og syfilishopper. Danskerne opfandt mange mindre flatterende navne for de tusindvis af kvinder, der havde seksuelle forhold til tyske soldater under krigen.

- Det er det, man sådan lidt giftigt kaldte den horisontale kollaboration. Altså dét, at de samarbejdede med tyskerne liggende, siger Henrik Skov Kristensen, historiker og overinspektør ved Nationalmuseet, til TV 2.

En vred menneskemængde, hovedsageligt mænd, har tvunget tøjet af en kvinde, hvorefter hun bliver ydmyget midt i mængden.
En vred menneskemængde, hovedsageligt mænd, har tvunget tøjet af en kvinde, hvorefter hun bliver ydmyget midt i mængden. Foto: Frihedsmuseet

- Du smiler til dem, der har kostet os blod
Alle i lokalsamfundet vidste, hvem tyskerpigerne var, og allerede under besættelsen var de genstand for stort had blandt de danske modstandsfolk. I mange dele af den illegale danske presse, udgivet af modstandsfolkene, blev der således publiceret adskillige tekster, der vanærede danske kvinder i lag med tyskerne, og et af de mere berømte værker er digtet "Hetære". Et af versene lyder således:

Du Kvinde, der giver en fremmed din Gunst,
forraader dit Land uden Blusel,
du viser for alle saa skamløst din Brunst,
- du er for vor Ære en Trussel.
Du smiler til dem, der har kostet os Blod,
som traadte vor Frihed og Ret under Fod.

Da befrielsen kom, var hadet indædt, og det var ikke kun i Danmark, at de ydmygende scener udspillede sig. I Frankrig, Holland og andre befriede lande blev tyskerpigerne udsat for ekstremt had, der i nogle lande førte til drab på kvinderne.

I Danmark kom det dog ikke så vidt, men ydmygelsen var total, fortæller Henrik Skov Kristensen:

- Man hev tøjet af dem, klippede håret af dem, malede hagekors på dem, gav dem skilte på med teksten feltmadras eller luder og slæbte dem igennem byerne. Man havde haft fem år til at gå og iagttage dem, knyttet hænderne i lommen og tænkt den satans luder, jeg skal nok få fat på hende. Da så muligheden kom, så kom de indebrændte følelser til udtryk, hvor man ydmygede disse kvinder.

En kvinde forsøger at dække sig til efter at være blevet afklædt. Bag hendes ses den opstemte menneskemængde.
En kvinde forsøger at dække sig til efter at være blevet afklædt. Bag hendes ses den opstemte menneskemængde. Foto: Det Kongelige Bibliotek

At undgå de lange knives nat
Men hvorfor fik kvinderne den hårdhændede behandling? Hvad fik folk til at udøve selvtægt? Dette kan måske være svært at forstå i vores tid, men Henrik Skov Kristensen mener, at man skal prøve at sætte sig ind i situationen og tiden dengang.

- Det er en arketypisk reaktion efter en besættelse, man reagerede jo på samme måde i alle lande. I det ligger der jo så også noget sexistisk. At man vogter over nationens kvinder, at de er mændenes og dermed nationens ejendom. Det var simpelthen noget af det værste, man kunne gøre - at tilbyde seksuelle ydelser til fjenden. En vigtig pointe er også, at også kvinder var meget aktive i ydmygelsen af tyskerpigerne, siger han.

Ifølge Henrik Skov Kristensen forsøgte den centrale ledelse i modstandsbevægelsen, Frihedsrådet, at opfordre til at stoppe selvtægten mod tyskerpigerne. Under påskud af at ville beskytte kvinderne, blev de, sammen med andre mistænkte for stikkeri og kollaboration, interneret i lejre rundt omkring i Danmark. 

Selvom interneringen af tyskerpigerne måske nok også skyldtes den folkelige foragt mod dem, mener Henrik Skov Kristensen, det faktisk lykkedes at beskytte kvinderne mod en værre skæbne.

- De omfattende interneringer var jo også et forsøg på at undgå de lange knives nat, og det lykkedes jo faktisk, siger han.

I mange år efter krigen var tyskerpigerne foragtet i hele landet, og selv de børn, der kom til verden som følge af deres mødres forhold til tyske soldater, måtte i mange tilfælde leve under skammen.

Dagene da Danmark blev frit

På TV 2 vil vi gerne se, hvordan du mindes og fejrer befrielsen. Du er derfor velkommen til at sende os billeder af dine lys i vinduet via 1234@tv2.dk, vores Facebook-side TV 2 Nyhederne eller via hashtagget #hererlondon, der referer til fredag den 4. maj 1945, hvor oplæser Johannes G. Sørensen midt i udsendelsen blev gjort opmærksom på budskabet om friheden. Mikrofonen var kortvarigt  lukket. Da han igen åbnede for mikrofonen, fremsagde han frihedsbudskabet:

I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Derefter gentog han budskabet med ordene: Her er London. Vi gentager.